Dels var der et meget bredt felt i år med både nye kræfter og gamle rotter, folk fra slovakiet og fiktive personer (Johannes Daae) og mange meget forskellige genrer. Det er jo altid et godt tegn. Tillykke til de nominerede.
Dels var jeg selv så heldig at være to gange på dette års liste. Det er en god fornemmelse. Nu er det jo ikke første gang, jeg har prøvet at blive nomineret til en Os.. æh Otto, og jeg har længe ment, at jeg måtte have dansk rekord i Otto-nomineringer. Med dette års høst bliver det 20-22 stykker. (Optegnelserne for 1998 og 1999 er ikke fuldstændige) og det kan man faktisk godt være stolt af. (jeg er jo også så stolt af det at jeg skriver dette indlæg om det.)
Rekord er det nu ikke
Lars Andresen er blevet nomineret mindst 38 gange mens Mikkel Bækgaard er nummer 2 med omkr. 33. På en delt tredieplads finder vi Kristoffer Apollo og Alex Uth med omkr. 23, hvorefter vi har Ask Agger med 22. Tallet omfatter alle nomineringer inkl. ottoer, (men excl æres-ottoer) og er resultatet af en hurtig håndoptælling, så der kan være smuttet plus/minus 1, udover at registreringen som nævnt ikke er komplet.
Med min nuværende status må jeg se i øjnene, at der skal meget utraditionelle midler i brug for at jeg kan indhente Lars, Mikkel og Kristoffer. Nu har Lars ganske vist fået en æres-Otto og man må formode at han derfor trækker sig ud af rollespilsmiljøet, men Mikkel og Kristoffer er stadig aktive og bliver ret svære at neutralisere. (Jeg ved godt at Kristoffer allerede har fået en æres-Otto men han nægter stædigt at tage konsekvensen!)
hvad er hemmeligheden bag de mange nomineringer?
faktisk er det meget nemt: de har alle skrevet rigtig mange gode scenarier. Og det gælder for mange af scenarierne, at de er blevet nomineret i 2-3 kategorier. Altså scenarier, der eksempelvis ikke blot er blandt dem med de bedste roller, men desuden også har de fede handouts og den fejlfri formidling.
Det er faktisk utrolig imponerende uanset, hvordan man vender det.
Den mest komplette oversigt over Ottoer og Otto-nomineringer kan ses her [link til Otto-oversigt]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Nu er det din tur!