scener i rollespil

[Nu med rettelser!]
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.

Virkelighed, frihed og point [De Uskyldige]

Som nogen vil vide, er jeg så heldig at være med i det kommende Fastaval-felt med et - synes jeg selv - meget spændende projekt.
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...

De uskyldige: foromtale v2 (el. 3)

Efter en ikke særlig frugtbar test på Rpg-forum, er jeg nået frem til flg udgave...
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.