FOO - hvordan man laver gode foromtaler....

SEO eller "search engine optimization" er et af de begreber, der er langt oppe i tiden. Det handler mest om at finde på måder at snyde Google algoritmer på, og er alt i alt lidt af en klam fidusius.
Denne post handler om noget andet. FOO, der står for ForOmtaleOptimering,, er næste årtis chokoladepingvin, Den Hellige Gral, Higgs' elementartestikel i det danske rollespilsunivers.
Og hvorfor så det?

Et billede af en dame med hovedet af en mand...

Hvad er det foromtalerne skal? Jeg tror ikke der er den store uenighed om at det primære formål med foromtaler er at sikre det bedst mulige forhold mellem spillerne og den forventede rollespilsoplevelse. Man kommer vel heller ikke uden om, at for mange forfattere har det betydning ikke at få færre deltagere end allerhøjst nødvendigt. Selvom det ikke handler om rene reklamer er det derfor ikke uvæsentligt at få præsenteret produktet i et nogenlunde gunstigt lys.
Jeg synes godt man kan lære noget både positivt og negativt af reklame- og kommunikations-folket, men der er også andre kilder at trække på. Su ud fra mere en 100 års erfaring med at skrive og læse foromtaler, vil jeg prøve at videregive et antal brugbare hints.
I den forbindelse vi snakker om her optræder foromtaler sammen i flok. Blandt grupper af andre foromtaler og henvender sig til potentielle deltagere i et eller andet rollespilsarrangement. Vi kan altså gå ud fra at vores modtager har en generel interesse for 'den slag' og ved lidt om det, men vi kan også være næsten sikre på, at de ikke på forhånd betragter netop vores projekt som verdens mest centrale og uundværlige centrum-

Inden du skriver:

Spørg dig selv, hvad der er det særlige ved dit scenarie, hvad er grunden til at jeg skal spille netop det? Hvis du ikke har et entydigt svar på det spørgsmål, skal du nok tage konceptet tilbage til tegnebrættet.
Spørg dig selv hvilke spillere, der vil tænde mest på dette her. Hvis du er her og læser dette, kan man antage at du kender en del rollespillere ret godt. Find ud af hvem af dem, der ville tænde på dit projekt. Brug lidt tid på at finde og evt notere deres posotive og negative egenskaber som spillere.
Spørg dig selv, hvilke spillere der IKKE vil tænde på scenariet og gennemgå nøjagtig samme proces med dem. - Bare øh... omvendt.
Det er en fordel at være præcis i disse forestillinger, vi snakker altså Per-Jan-og-Simle-niveau.

Mens du skriver:

Forestil dig, at du skriver til Per, Jan og Simle fra din forberedelseproces, men husk dog alligevel, at det gør du faktisk ikke, og det er nemt at blive for indforstået. Medtag den ukendte fremmede.
Husk Salome
Salome var en ung dame, der dansede i Biblen. Det var hun så god til at hun fik sine fans til at hugge hovedet af en fyr ved navn Johannes. Det er alt sammen en meget dramatisk historie midt på et sidespor. Hendes trick er interessant og værd at huske: Hun havde efter sigende en dans, der hed de syv slørs dans, hvorunder hun afslørede en hel del af sine egne yndigheder men dog ikke flere end der stadig var en række afgørende interesse-punkter tilbage. Med andre ord: hvis du har lavet en foromtale, der får folk til at sige: det lyder interessant, men jeg vil gerne vide mere, er du meget tæt på det optimale.
Brug AIDA.
AIDA er navnet på en metode eller model, der stammer fra reklameverdenen. Tanken er at en god reklame bygger på flg. elementer:
Attention - Opmærksomhed. noget der kan tiltrække sig opmærksomheden. For at virke skal det være i starten af teksten, men det kan jo også være en illustration eller...
Interest - Når man har fanget læserens opmærksomhed, har man brug for at fastholde og udbygge interessen.
Desire - Lyst. Meningen er at opbygge et behov hos læseren for at spille netop dit scenarie. I en nøddeskal handler det om at få vist, hvad der er Per, Jan og Simle virkelig søger i et scenarie.
Action Handling. Når det handler om reklamer skal der naturligvis være en nem og praktisk mulighed for at reagerer på den begejstring budskabet vækker. I vores sammenhæng er det punkt allerede løst. Vores foromtale optræder i en sammenhæng, hvor læseren har adgang til at tilmelde sig. Det behøver vi altså ikke bruge så meget energi på her.
Skyd Hollywood
- Markedsføringshuldrerne fra Hollywood har en gang hørt en expert fortælle at den gennemsnitlige biografgænger er 16 år gammel, af hankøn, hvid og bor i sin mors kælder. Derfor henvender de (meget groft sagt) al deres markedsføring til netop denne målgruppe. Også selvom filmen vitterlig ikke henvender sig til dem. Det er at skyde sig selv i foden: Det er vigtigt at fange scenariets rigtige essens i din foromtale. Det er langt bedre at ret få får en fantastisk oplevelse end at mange får en dårlig.

Når du er færdig med at skrive

..er du ikke færdige med at skrive. Du kan godt lide dit resultat, du har det hele med og der er ikke noget at komme efter.
Først skal du have virkelighedens Per, Jan og/eller Simle til at læse dit storværk. Der er garanteret et eller andet.
Ritalinmyrens march
Dernæst skal du beskære det færdige resultat med mellem 10 og 25%. Vi bruger generelt for mange ord, krøllede sætninger og bruger alt for meget luft på at sige for lidt. Man kan forestille sig at ens læser er en lille myre med ADD (Attention Deficit Disorder) og vor text er en en serie af kagekrummer. Hvis der er for langt mellem krummerne og hvis de ikke er velsmagende og energirige nok, mister vores myre interessen for projektet og giver sig til at tænke på tis og solskin.
Det er ikke længden
Der er ikke nogen rigtig længde, men både for lange og for korte foromtaler kan være problematiske. Den ideelle længde er meget afhængigt af genre og målgruppe. Prøv at se på gamle eksempler og bid mærke i hvad du synes er for meget og for lidt.

Efter du er færdig

Det hele er nu færdigt og afleveret det rigtige sted i det rigtige format. Der er som regel en række rubrikker og punkter i et skema, arrangørene gerne vil have med: genre, antal spillere, system spilletid osv. Det er altsammen udmærket. Jeg vil tilføje at det virkelig godt kan betale sig for dig at holde øje med processen. Con-arrangører har mange jern i ilden og der er overraskende mange brikker der kan falde forkert. Sår programmet kommer online er det derfor en rigtig god ide lige at få checket om det hele er kommet med, om scenariets titel er stavet rigtig og at skrifttypen ikke er Comic Sans. - Al den slags, der er ufattelig mange mulige kombinationer af forkerthed ude i galaksen.
God fornøjelse med dit scenarieprojekt...
:)

Rollespillere: Vi er dem, vi er...

De kære mennesker i plan B, der, så vidt jeg omtrent kan gennemskue det, er sådant et københavnsk rollespilskollektiv opkaldt efter et værtshus, (eller omvendt) brillerer med at offentliggøre en strøm af interessante inspirerende blogposter.
En af dem er Morten Greis' Troels Ken Pedersens lille epos om rollespillere. [LINK]

Den samlede sammenhæng kan være lidt svær at gennemskue, da der er et drys af revolutionsromantik ind over hele hærligheden, men mere præcist er emnet vist det hierarki man kan oplever på en con som fx Fastaval, hvor man kan få det indtryk at scenariforfatterne er næsten-guddommelige, spillederne ikke helt har profetstatus mens spillerne er pøbelen.
Det er på mange måder et sært synspunkt, som forfatter-Morten  Troels da også prøver at gøre op med. I følge ham er vi alle rollespillere. Vi er alle i samme båd så at sige, og derfor kan den ene gruppe ikke have problemer med den anden. I virkeligheden kan man sagtens have problemer med sig selv og dele af sin personlighed. Hvilket giver smør på brødet i mangen et lille terapeut-hjem i den internationale psyko-branche. Så lad os se nærmere på tingene.
Lad os starte med at slå fast med syvtomme-søm: Uanset hvordan man vender og drejer det er spillerne den helt centrale og uundværlige ingrediens i enhver form for rollespil.*1 Så dem kan vi ikke undvære. Man kan og skal - både som arrangør af rollespilsbegivenheder og som forfatter gøre hvad man kan for at facilitere et godt funktionelt forhold mellem spillerne og det stykke rollepil de deltager i. Her kommer foromtalerne ind billedet, men jeg synes bestemt også at aldersgrænser, kvinde-scenarier*2 og al den slags er både rimelige og fornuftige, hvis de er relevante og velbegrundede. En måde at sikre at de spillere, der deltager, får udbytte af deltagelsen. - Med det forbehold er spillerne på en con en forudsætning og et vilkår.
Man kan sagtens lave spillederløst rollespil, men i almindeligt bordrollespil er spillederen ret vigtig.
Sandheden om forfatterne er at de er ret vigtige samlet set, men set enkeltvis er de nærmest uden betydning. Hvis man ikke kan komme til at spille den seneste Bækgaard kan man jo bare gå efter den næstsidste Morten Jaeger. Scenarier er som baseball bats. Det er ikke afgørende om det er af asketræ eller magnesium. Det afgørende er hvad man gør med det og hvordan.
Lige siden jeg var helt lille, har det været sådan at middelmådige og decideret dårlige spiloplevelser er forekommet og opskriften er derefter at spillerne skyder skylden på forfatterne og spillederne, spillederne placerer ansvaret for fiaskoerne på spillerne og forfatterne mens forfatterne stort set hader spillere og spilledere. Hver for sig ser de forskellige person-typer i denne lille commedia dell'arte de andre som årsager til ondets rod. Troels' pointe er så at det er misforståelse. Det mener jeg så ikke nødvendigvis er hele sandheden. Samtidig ser jeg dog blandt andet reaktioner på Mortens post som et tegn på at han har fat i et hjørne af noget. De handler stort set alle om det samme. - Hvordan kan man sikre sig bedre spillere til sine guddommelige scenarier?
Det får rollepisforfatterne til at lyde næsten som de rigtige forfattere, når de brokker sig over de fatsvage medier og ikke mindst de dumme læsere og ondsindede anmeldere. Men forfatterne overser behændigt at de ikke er tvunget til at forfatte og da slet ikke til at udgive deres værker. Vil man undgå misforståelser og kritik af sin geniale roman, kan man jo blot undlade at udgive den. Vælger man udgivelsen må man sgu finde sig i at nogen læser og reagerer på den. Ligesom DSB må lære at leve med passagerer, sygehusvæsnet må forholde sig patienternes behov og skolerne må lære at håndtere eleverne. Vælger man at skrive et scenarie til en con må man sgu leve med at der er de spillere der nu en gang er.
Hvis det ikke er godt nok, bør man overveje at holde sig fra at skrive til con'er og den slags.

Det betyder som nævnt ikke at jeg har problemer med at man gør hvad man kan for at optimere forholdet mellem spillere og oplevelser. Der er mange spændende og konstruktive metoder. Både spiller-workshops og foromtaleoptimering (FOO) er absolut farbare og anbefaleelsesværdige veje. Min vinkel er at har man som scenarie forfatter et meget stort behov for at lave spillerne om, har man misforstået sin eksistensberettigelse. Man er DSB uden tog, fødeafdelingen uden gravide eller fængselsvæsnet uden indsatte.

*1 I virkeligheden kan man sagtens forestille sig rollespil uden spillere ligesom der findes teater uden skuespillere, men det ser vi bort fra her.
*2 Jeg husker ikke navnene, men jeg mener at vi på Fastaval har haft mindst et scenarie kun for kvinder, et kun for mænd, et kun for deltagere på 16 og derunder samt et par stykker for folk på 18+. Noget i den retning.

Fremtidsworkshop paa Fastaval 2012....

I morgen var i går i dag, og det er en af de ting der gør det så svært at spå - især om fremtiden. Men eftersom fremtiden allerede ER begyndt og mange af os (med undtagelse af Maya-indianerne) forventer at tilbringe en vis del af vort liv i den, er indholdet af den slet ikke uinteressant. Og alt dette bringer mig - uventet - til en sætning med potentielt indhold:
Jeg foreslår at Fastaval næste år holder en lille serie af workshops om rollespillets fremtid. Jeg er jo vildt gammel og når jeg kigger tilbage er der unægtelig sket meget. Det mest markante er vel at Live er eksploderet og at seriøst rollespil, professionelle læringsspil og den slags ikke længere er en pinligt emne. Der er også en tendens til retro og nostalgi samt en interesse for spændende og interessante små systemer. Men det store dyr i åbenbaringen - i hvert fald målt i omsætning er vel stadig D&D(?)...
Noget af alt dette var ikke så uforudsigeligt for 10 og tyve år siden, men jeg oplever at vi netop nu er inde i en fase mede utrolig meget potentiale og rigtig mange kreative sjæle og jeg synes io hvert fald selv det kunne være ufattelig spændende at diskutere fremtidsmuligheder på den lange bane, som det hed en overgang.
Mange emner er oplagte, synes jeg: Bordrollespil, Live og sammenspillet mellem disse. Potentialet i teknikken. Facebook er jo som bekendt i virkeligheden et meta-scenarie mellem Cyberpunk og socialrealisme, (men handlingen går lidt i ring, synes det mig.) Man kunne kalde det medieret rollepil.
Der er også udviklingsperspektiver i forholdet mellem rollespil og teater. Samtidig er der diskussioner om rollespil som ekstrmsport og/eller reality-tv, der trænger sig på.
Men tror folk, at der vil være andre end mig, der gider?

Startskud til D&D V5...

Det kommer vel ikke som en overraskelse, men som et af rollespilsverdenens helt store flagskibe er det altid interessant at se, i hvilken retning nu trækker den gamle cirkushest.
Iflg IO9 starter Wizards nu arbejdet på D&D V5.
Læs mere om det her.