11.12.09

De uskyldige: foromtale v2 (el. 3)

Efter en ikke særlig frugtbar test på Rpg-forum, er jeg nået frem til flg udgave...
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.

2 kommentarer:

  1. Hej Michael,

    Jeg synes, det er en fin foromtale - især prosastykket sætter en stemning af forunderlig, men skummel historie, som jeg formoder er det, du vil have. Gøgereden møder Guillermo del Toro eller noget i den stil.

    Og jeg er så rigtig spændt på at se, hvordan du vil få det til at fungere spillederløst, men det er en helt anden snak. :-)

    Jeg synes dog, du med fordel kan arbejde mere med afsnittet om spillertype. Findes der nogen spillere, som ikke kan lide "spil- og rollemæssige udfordringer"?

    Så vidt jeg kan greje, må det vel bl.a. være noget med spillere, der kan lide at skabe historien og gyset selv, herunder at skifte mellem roller og introducere andre elementer med øje for den gode, sammenhængende fortælling? Og dermed spillere, som ikke bare vil fordybe sig i at spille en rolle?

    SvarSlet
  2. Du har naturligvis ret, og det er egentlig ret godt set.
    Hvis konceptet skal fungere optimalt, er det op til spillerne at underholde hinanden, og når vi nu har den lille fikse rubrik til spiller-typer, skal det vel med her.
    Det er slet ikke optimalt, hvis de bare sidder i hver deres hjørne og spiller bims...
    Så tak for påmindelsen.
    :o)

    SvarSlet

Nu er det din tur!