17.12.09

scener i rollespil

[Nu med rettelser!]
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Nu er det din tur!