Vi er igen begyndt at tale meget om en særlig dansk rollespilstradition. Under overskriften "The best One-shots in the world" har Kristoffer Apollo beskrevet den lange glorværdige udvikling centreret omkring den geniale pingvin. Artiklen kan blandt andet ses på Sigrids nye blog [link]...
Undertegnede har engang skrevet noget mere kortfattet og overfladisk om det noget af det samme Artiklerne kan læses [her] (nyt link der fører til noget)
Pointen i artiklerne er ultrakort, at vi i Danmark har en meget speciel rollspilstradition med fokus på indhold og historie og et meget højt kvalitetsniveau. Traditionen omfatter biperson-rollespil, intrigescenarier, delvist investigation, systemløst rollespil og mange andre spændende ting.
Og nu har vi så fået en bog med ni udvalgte ganske danske scenarier, så vi rigtigt kan spejle os i vort eget solskin.
Det er de bare ikke. Danske, mener jeg. Ud af de ni er mindst to scenarier svenske. Og jeg har bemærket det før: det er rutine i visse selvudråbte progressive dele af miljøet at opfatte Jeep-form som et dansk fænomen.
Sandheden er desværre, at selvom Tobias Wrigstad [link]vitterligt har skrevet mange fremragende scenarier og selvom jeep-folket har fod på det dér med at profilere sig internationalt, så er de (med undtagelse af Frederik Berg Østergaard) ikke danskere, og Jeepform er sådan set ikke en del af den danske tradition.
Hvorfor er det vigtigt, vil nogen måske spørge, og svaret er nok at det er det sådan set ikke. Jeg kan ikke se nogen grund til at have noget mod svenskere. Sålænge de ikke angriber Fredericia og forsøger at indtage vor elskede danske hovedstad. Svenskere er seje!
Men i hvert fald har jeg selv oplevet at efter jeg opdagede at Jeep-form faktisk ikke er et dansk fænomen, har jeg haft meget lettere ved at forholde mig til det. Kinesisk mad er jo heller ikke dansk, og hvis man ser det som en del af den danske madtradition, vil man misforstå noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes, det er rimeligt at betragte jeepform som en delmængde af den danske scenarietradition, simpelt hen fordi så mange forfattere (også danske) henter inspiration i formen, især i disse år. Men den danske tradition er mere end jeepform, ligesom jeepform er mere end den danske scenarietradition.
SvarSletBtw har Vi Åker Jeep pt. seks danske medlemmer ifølge deres officielle medlemsliste på jeepen.org. :-)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNej det holder ikke.
SvarSletJeg er enig i at mange har fået inspiration fra Jeep'en og jeg er ikke ude på at gøre deres danske medlemmer til svenskere.
Men Tobias Wrigstad er faktisk svensker uanset hvor meget man stiller sig på hovedet. Hans scenarier er fremragende men de kommer ikke fra den danske tradition og det gør Jeepform heller ikke.
Jeg synes det er noget pjat at betragte svenskere som danskere og jeg synes personligt at det er mingsforstyrrende i denne forbindelse.
Ja der er et sammenspil og de har inspireret mange danske forfattere. Og nej, de svenske scenarier bliver ikke dårligere af ikke at være danske.
Det er selvfølgelig ikke en kritik af dig Kristoffer og din glimrende artikel. Alle laver den her sammenblanding. - Altså alle undtagen mig.
Jeg synes også, det er lidt irriterende, at amerikanere og andre mennesker langt væk fra tit synes at tro, at jeepform = alt skandinavisk scenarierollespil. Men det viser vel først og fremmest, at Tobias & co. har været gode til at reklamere for deres ideer.
SvarSletMen jeg vil altså stadig påstå, at jeepform er en delmængde af den danske scenarietradition. Du vil vel ikke påstå, at investigation-scenarier ikke er en delmængde af traditionen, selv om det med al ønskelig tydelighed er amerikanere, der har opfundet den form? :-)
Hvis man tager investigation som eksempel, så har den genre inspireret mange danske scenarier. Kan man så definere den som en del af den danske tradition, som en 'delmængde' eller at måske snarere at der er en fællesmængde.
SvarSletJeg synes det er svært at sige.
Jeg er dog med på at forholdet til Jeepform er af samme type.
Mange danske scenarieforfattere har lavet noget der er inspireret af vore firhjulstrukne venner.
Noget af min reaktion skyldes nok, at jeg måske føler at de kære svenskere har været lidt for gode til at sælge knallerten.
Jeg synes tilsvarende, det er rimeligt at kalde investigation-scenarier en delmængde af den danske scenarietradition. Faktisk synes jeg, én af de største styrker ved bemeldte tradition er, at den indeholder så utroligt mange forskellige ting, og derfor virker det mærkeligt på mig at være ekskluderende.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet