Problemet med spillederne

Det er vist efterhånden både velkendt og veldokumenteret at i hvert fald de større danske con'er har problemer med at skaffe spilledere nok.
Det er ikke noget specielt nyt, men det er et irriterende problem der ikke ser ud til at blive mindre.
Klik for at læse mere om
Forskellige tilgangsvinkler
Mulige årsager
Mulige løsninger

Problemets omfang

Der er hold på både Viking Con og Fastaval, der ikke bliver oprettet fordi der ikke er spilledere nok. (Der er også normalt hold, der ikke bliver oprettet fordi der mangler lokaler på FSTVL, men det er et andet problem.)
Det er ikke alle scenarier, der bliver lige hård ramt. Nogle forfattere har fans og netværk, der gør det nemmere at skaffe folk. Der er modetendenser og Jeep der er det nye sort. Men samlet set mangler der i omegnen af 10-30 spilleder-indsatser på en con som fx dette års VC og noget tilsvarende på en normal FSTVL. (Bemærk at der her er tale om ca-tal gengivet efter hukommelsen. Jeg har ikke i skrivende stund adgang til detaljerede oplysninger om tilmeldinger og afviklinger på de to con'er!)
For at forstå dimensionerne i det her skal man tænke på, at for hver spilleder-indsats der mangler i en periode, er der 4-6 spillere, der ikke kommer til at spille. Man skal også være opmærksom på at talmæssigt er problemet ikke nødvendigvis helt så stort som det ser ud: Hvis der mangler 20 spilleder-indsatser på en tilfældig FSTVL, kan det svare til ca 10 hele enkeltpersoner ud af omkr. 600. Dette tal bygger på at de fleste spilledere efter min erfaring kører 2-3 scenarier.

Tilgangsvinklerne

Det korte af det lange er at begge con'erne mangler spilledere til deres ord-rollespil, hvilket i sig selv er interessant eftersom de to traditionelt har stået for ret forskellige tilgangsvinkler til spilleder-problemet. På Fastaval har det være organisatorernes problem, mens det på VC har været forfatterne (eller "turneringslederne" som de også kaldes her), der står for denne del.
Situationen er den at begge metoder er i problemer i øjeblikket. Det er naturligvis træls. På den anden side skal man huske at talmæssigt er problemet faktisk ikke uoverskueligt og det lykke ofte på Fastaval at få skaffet de spilledere, der er lokaler til. (På FSTVL er det ofte lokale-antallet, der ender med at være den begrænsende faktor). Alt i alt er det dog et rigtig irriterende probolem, som igen og igen koster spillere, arrangører og forfattere en masse bøvl.

Hvad er årsagen egentlig?

Det indlysende svar er naturligvis at der ikke er folk nok, der har lyst til at være spilledere. Når jeg ser på det fra mit personlige udgangspunkt handler det om, at det er et stort arbejde, det er et stort ansvar og, hvis man skal være helt ærlig, er det sjældent specielt sjovt.
I mange traditionelle scenarier er der en del indviklede sammenhænge, NPC'er og plotpunkter man skal have styr på. Der er flowcharts og handouts, personligheder og motiver, der er regler, terninger og dippedutter. Det kan godt blive en smule overvældende.
Traditionelt er forfatterne gået ud fra, at spillederne synes det var både sjovt og ærefuldt at formidle deres storværk, og der er næsten intet blevet gjort for at gøre spillet sjovere, mere interessant og/eller nemmere for de stakkels spilledere.
Det er måske i virkeligheden ikke så sært at der mangler et par folk

Så hvordan løser man problemet?

Som jeg ser det er der fire ting der skal gøres: scenarierne skal være nemmere og mere interessante. Her ligger der en udfordring for det er altså ikke optimalt at beskrive et storværk på 75 sider, hvis det kræver 75 timer at have forberedt sig tilfredsstillende! Men det handler også om at forenkle handling og struktur: hvorfor bruge 75 bipersoner, hvis man kun kan nå at møde de 5? eksempelvis. Som forfatter må man strukturere og prioriterer elementerne i plottet så det bliver mere overskueligt.
Man kan også arbejde med at gøre hele projektet mere spændende for spillederen. Eksempelvis i eget scenarie Adams Venner fra FSTVL 2011 er spillederen dels en del af "spillergruppen" og desuden er scenariet skrevet så det skal kunne læses og forstås på ca 15 minutter. Jeg er i øjeblikket ved at redigere en version til udgivelse på nettet ud fra erfaringerne fra dette års con.
Man kan også beslutte at gøre sit projekt helt spillederløst.. Det er en fremgangsmåde som jeg er stor tilhænger af - i teorien. Der er faktisk mange grunde til at det er en god ide. Problemet er bare, at det ikke virker så godt i praksis. Det er dog et koncept der er under stadig udvikling, så denne ide er bestemt slet ikke dødsdømt.
På FSTVL præmierer man spilledere med forskellige rabatter. Jeg ved ikke hvad man gør på VC, men logikken er i hvert fald her, at mangler man spillednings-tilmeldinger bør det hjælpe at sætte "aflønningen" op. Den omstændighed at man ser det samme problem på VC og FSVL tyder dog, så vidt jeg kan se, på at at det nok ikke er løsningen. Der skal en meget anseelig forbedring af bytteforholdet eller den indbyggede prestige til for at flytte folk nok til at det kan mærkes.
Der har et år været eksperimenteret med en føl-ordning, hvor man kunne følge en rutineret spilleder. Så vidt jeg husker var det en blandet succes. På den måde, at det blev positivt modtaget, men det blev ikke gentaget og det løste ikke problemet.

Men hvor er vi så henne?

Hvis jeg skulle bestemme og desuden kunne løse alle praktiske problemer, vil jeg for det første afprøve et tilmeldingssystem, hvor spillerne skulle foreslå eksempelvis mindst en spilleder på deres tilmelding. Det er jo primært spillerne der "lider under" dette problem, og det virker nærliggende at give dem mulighed for at være med til at løse det.
Jeg vil genindføre/fastholde en form for følordning.
Og så ville jeg opmuntre/tvinge forfattere og konceptmagere til at arbejde mere med spillederløse projekter. Så vidt jeg kan se, er det et område hvor der virkelig er uudnyttede muligheder.