De uskyldige i virkeligheden

Fastaval 2010 er kommet og er gået, og "De Uskyldige" er blevet afviklet ude i virkeligheden af rigtige spillere. Det har været en utrolig spændende oplevelse for mig.
Hvis du læser dette har du nok allerede et eller andet forhold til hvad "De Uskyldige" er for en fisk. Jeg har jo været så fræk at plastre tekster om mit 2010-fastaval-projekt udover det hele i perioden op til fastaval.
Jeg er stadig ved at nærlæse bedømmelsessedlerne, som i øvrigt ser ud til at være fuldtallige og som dommerne har sørget for at få indsamlet bearbejdet og videreformidlet til forfatterne med en ret imponerende præcision. Den overordnede tendens er i midlertid klar og kommer slet ikke som nogen overraskelse. Jeg havde nemlig allerede fået ret omfattende feed-back fra spillerne fra stort set alle grupper. Det er altid utrolig lækkert, når folk gider at gøre sig den ekstra ulejlighed det er at bruge relativt lang tid på at forklare, hvad man har fået ud af spillet og hvorfor. Det var lækkert og det vil jeg gerne takke for.
Bedømmelsen var, hvis man skal tage den efter smiley-skalaen, nok noget under middel samlet set, men det fordeler sig på to grupper, der har givet gode - næsten vildt gode - karakterer, der nærmer sig et gennemsnit på 6 smilyer og tre grupper for hvem reaktionerne tyder på, at De Uskyldige har været den værste rollespiloplevelse de nogensinde har haft.
Selvom jeg stadig er ved at bearbejde indtryk og feedback er allerede nu nogen ting, der kan konkluderes. Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Frederik Jensen for hans meget lange og konstruktive omend slet ikke positive kritik. Jeg er dog næsten sikker på, at det han tror jeg vil, (eller synes jeg bør gøre), slet ikke er helt det samme som det jeg tror jeg vil, men det kan også skyldes at formidling på fastaval helst skal konsumeres i små overskuelige afsnit ad gangen.
Hvilket så leder mig til en af de relativt få klare konklusioner indtil nu: Hvis det her skal kunne lade sig gøre som en måde at spille rollespil på, skal grundkonceptet formidles meget bedre. Og det er da i hvert fald et problem, der kan findes en løsning på. Det mest oplagte er nok at udvikle en ikke-helt-spilleder-løs version, hvor man giver nogen vejledende og formidlende funktioner til en eller flere af spillerne. Man kunne endda have en lille Jeep til at vifte rundt og hviske ting i folks ører.
Der er - heldigvis - utrolig mange muligheder at arbejde videre med.