Nogen gange er man nødt til at have tillid til sine medmennesker. Man må satse på, at de véd hvad de gør, og at de handler udfra ens interesser, sådan som de ser dem. Også selvom man ikke forstår deres bevæggrunde.
Så når jeg nu siger, at du ikke ønsker at klikke på nedenstående link, bliver spørgsmålet: har du tillid til mine motiver?
at klikke eller ikke at klikke, det er spørgsmålet
...
21.5.07
Er du kompatibel?
Det er jo velkendt at ord-rollespil bygger på systemer med stats, kort og terninger og den slags, men nu er der kommet forskningsresultater fra undervisningsmineringen og store dele af det såkaldte udland, som tyder på, at alle ikke er helt lige kompatible med den slags systemer.
For at finde ud af om netop du er en af dem, der kan få en bedre rollespilsoplevelse ved hjælp af et passende sæt spilleregler kan du tage en af de mange test på nettet om emnet. Men nu tilbyder vi her på Næsby rpg med eneret og særlige patentrettigheder en lyntest, der kan give dig svar på dette meget vigtige og vægtige spørgsmål.
Der kommer først en række multiple choice spørgsmål, og du skal blot notere bogstavet ud for dit svar på et stykke papir eller på selve skærmen.
1 Dit nuværende favorit rollespilssystem:
a) Rolemaster
b) D&D - den Røde udgave fra 1985
c) Paranoya
d) Saks, Papir Sten
e) Har du set mine nye sko?
2 Din yndlingsfilm er:
a) 300
b) Den 13. Kriger
c) Se7en
d) De Tre Musketerer
e) Hestehviskeren
3 Hvad står forkortelsen HTML for?
a) HyperText Markup Language.
b) Hyper tense medium light
b) Samme som a
c) Noget sejt med hjemmesider
e) Hurtig transport med lyntog
4 Hvilken slags processor er der i din computer?
a) Intel Core 2 Duo
b) Et eller andet fra AMD
c) Det ved jeg da ikke
d) Hvad er en processor?
e) Jeg ejer ikke en computer
5 Hvad er RAM?
a) Random Access Memory, computerens arbejdshukommelse
b) Måleenhed for hukommelse
c) Noget teknisk
d) Noget drikkeligt
e) Sko
6 Når du spiller Baldur's Gate 2
a) Bruger jeg lang tid på at optimere mine karakterer
b) Overholder jeg alle regler omhyggeligt hvad ellers?
c) Snyder jeg som ind i hel...
d) Jeg spiller ikke computerspil
e) Hvad er en baldur?
7 Hvor stor er sandsynligheden for at slå tre seksere i et forsøg med 3D6?
a) 1:216
b) 1:36
c) Hvad betyder 3d6?
d) 5
e) Er den dumme test ikke snart færdig?
8 Bjørn Nørgaard er
a) Bjørn hvem?
b) En eller anden dansk popstjerne
c) Dronning Margrethes exmand
e) En kendt dansk billedkunstner
c) Hesteslagteren fra Amager
9 Nick & Jay er i virkeligheden
a) Hvem?
b) Batman & Robin
c) Slimede
d) Egern
e) Kloge
10 Prins Joakims og exprinsesse Alexandras førstefødte er
a) Først i arvefølgen til den danske trone
b) Forlovet med Tony Blair's yngste datter
c) Andengenerationsindvandrer
d) Opkaldt efter tzar Nikolai d 2. af Rusland, Konge af Polen og storhertug af Finland, der viste sig at blive den sidste russiske kejser
e) Meganuttet
Du kan nu tælle dine bogstaver sammen og se hvor mange du har af hver.
God fornøjelse!
For at finde ud af om netop du er en af dem, der kan få en bedre rollespilsoplevelse ved hjælp af et passende sæt spilleregler kan du tage en af de mange test på nettet om emnet. Men nu tilbyder vi her på Næsby rpg med eneret og særlige patentrettigheder en lyntest, der kan give dig svar på dette meget vigtige og vægtige spørgsmål.
Der kommer først en række multiple choice spørgsmål, og du skal blot notere bogstavet ud for dit svar på et stykke papir eller på selve skærmen.
1 Dit nuværende favorit rollespilssystem:
a) Rolemaster
b) D&D - den Røde udgave fra 1985
c) Paranoya
d) Saks, Papir Sten
e) Har du set mine nye sko?
2 Din yndlingsfilm er:
a) 300
b) Den 13. Kriger
c) Se7en
d) De Tre Musketerer
e) Hestehviskeren
3 Hvad står forkortelsen HTML for?
a) HyperText Markup Language.
b) Hyper tense medium light
b) Samme som a
c) Noget sejt med hjemmesider
e) Hurtig transport med lyntog
4 Hvilken slags processor er der i din computer?
a) Intel Core 2 Duo
b) Et eller andet fra AMD
c) Det ved jeg da ikke
d) Hvad er en processor?
e) Jeg ejer ikke en computer
5 Hvad er RAM?
a) Random Access Memory, computerens arbejdshukommelse
b) Måleenhed for hukommelse
c) Noget teknisk
d) Noget drikkeligt
e) Sko
6 Når du spiller Baldur's Gate 2
a) Bruger jeg lang tid på at optimere mine karakterer
b) Overholder jeg alle regler omhyggeligt hvad ellers?
c) Snyder jeg som ind i hel...
d) Jeg spiller ikke computerspil
e) Hvad er en baldur?
7 Hvor stor er sandsynligheden for at slå tre seksere i et forsøg med 3D6?
a) 1:216
b) 1:36
c) Hvad betyder 3d6?
d) 5
e) Er den dumme test ikke snart færdig?
8 Bjørn Nørgaard er
a) Bjørn hvem?
b) En eller anden dansk popstjerne
c) Dronning Margrethes exmand
e) En kendt dansk billedkunstner
c) Hesteslagteren fra Amager
9 Nick & Jay er i virkeligheden
a) Hvem?
b) Batman & Robin
c) Slimede
d) Egern
e) Kloge
10 Prins Joakims og exprinsesse Alexandras førstefødte er
a) Først i arvefølgen til den danske trone
b) Forlovet med Tony Blair's yngste datter
c) Andengenerationsindvandrer
d) Opkaldt efter tzar Nikolai d 2. af Rusland, Konge af Polen og storhertug af Finland, der viste sig at blive den sidste russiske kejser
e) Meganuttet
Du kan nu tælle dine bogstaver sammen og se hvor mange du har af hver.
God fornøjelse!
Mødregruppen - et eksempel
Jeg gik desværre glip af årets Fastaval, men til gengæld har jeg været så heldig at så lov til at læse Frederik Berg Olsens fremragende Mødregruppen fra årets felt. Jeg håber Frederik vil tilgive mig, at jeg bruger det som eksempel for at prøve at forklare et par punkter, som åbenbart volder visse forståelsesmæssige kvaler.
Scenariet er som sagt fremragende: med få men velkonstruerede virkemidler lykkes det at skabe en skræmmende stemning ud af et tilsyneladende rørende uskyldigt udgangspunkt. - Frederik taler så vidt jeg husker om personal horror og det må man sige scenariet lever op til.
Mødregruppen er også på mange måder et spil-agtigt scenarie. Ikke blot er det trykt på en stak kort i det lækreste design. Det er også spil-agtigt i sin struktur og i den måde spillerne får deres stikord på. Det er også spil-agtigt ud fra den betragtning, at selvom man har spillet det en gang, kan man i princippet godt spille det igen. Scenariets fremdrift ligger ikke i selve handlingen, men i hvad spillerne gør ud af den og af deres stikord samt samspillet mellem dem.
Og her når vi frem til et koncept der tilsyneladende volder mange store forståelseskvaler: Selvom det er så vellykket og nøjagtigt indfrier de forventninger man kan have til det, og selvom det fungerer 100% på de præmisser, Frederik opstiller, er det ikke et scenarie, jeg har lyst til at spille.
Jeg har på den ene side været til fødselsforberedelse, fødsler og oplevet diverse mødre-ting, og det må ærlig talt være mere end rigeligt. På den anden side foretrækker jeg kulturprodukter - ikke blot rollespil - med en langt større grad af noget umødregruppe-agtigt. Jeg er en stor fan af ting, der eksploderer, drager (gerne cybernetiske), skuddueller, vildt urealistiske biljagter, onde troldmænd og sexede vampyrer. Men mødre - sådan generelt set? Dem gider jeg sgu ikke. (Altså, når det skal være i fiktionssammenhæng, hvis vi snakker om den virkelige virkelighed er det naturligvis nærmest omvendt!) - Det gør jo altsammen ikke Mødregruppen til at dårligt scenarie.
For mig at se er det en helt uproblematisk skelnen.
Så når jeg nu fx siger, at der er et eller andet spil, jeg ikke har lyst til at spille, har det intet med min holdning til dets potentielle kvalitet at gøre, men er snarere udtryk for, at det synes at lægge op til for få eksploderende vampyrer, biljagter og .... øh så videre.
Scenariet er som sagt fremragende: med få men velkonstruerede virkemidler lykkes det at skabe en skræmmende stemning ud af et tilsyneladende rørende uskyldigt udgangspunkt. - Frederik taler så vidt jeg husker om personal horror og det må man sige scenariet lever op til.
Mødregruppen er også på mange måder et spil-agtigt scenarie. Ikke blot er det trykt på en stak kort i det lækreste design. Det er også spil-agtigt i sin struktur og i den måde spillerne får deres stikord på. Det er også spil-agtigt ud fra den betragtning, at selvom man har spillet det en gang, kan man i princippet godt spille det igen. Scenariets fremdrift ligger ikke i selve handlingen, men i hvad spillerne gør ud af den og af deres stikord samt samspillet mellem dem.
Og her når vi frem til et koncept der tilsyneladende volder mange store forståelseskvaler: Selvom det er så vellykket og nøjagtigt indfrier de forventninger man kan have til det, og selvom det fungerer 100% på de præmisser, Frederik opstiller, er det ikke et scenarie, jeg har lyst til at spille.
Jeg har på den ene side været til fødselsforberedelse, fødsler og oplevet diverse mødre-ting, og det må ærlig talt være mere end rigeligt. På den anden side foretrækker jeg kulturprodukter - ikke blot rollespil - med en langt større grad af noget umødregruppe-agtigt. Jeg er en stor fan af ting, der eksploderer, drager (gerne cybernetiske), skuddueller, vildt urealistiske biljagter, onde troldmænd og sexede vampyrer. Men mødre - sådan generelt set? Dem gider jeg sgu ikke. (Altså, når det skal være i fiktionssammenhæng, hvis vi snakker om den virkelige virkelighed er det naturligvis nærmest omvendt!) - Det gør jo altsammen ikke Mødregruppen til at dårligt scenarie.
For mig at se er det en helt uproblematisk skelnen.
Så når jeg nu fx siger, at der er et eller andet spil, jeg ikke har lyst til at spille, har det intet med min holdning til dets potentielle kvalitet at gøre, men er snarere udtryk for, at det synes at lægge op til for få eksploderende vampyrer, biljagter og .... øh så videre.
18.5.07
Fremtidens rollespillere?
Gad vide om det nu også er specielt klogt?
I hvert fald har det populærvidenskabelige amerikanske tidsskrift The Brain nu prøvet, hvad der sker hvis man sætter to chat-bots til at snakke med hinanden.
Til alles overraskelse er samtalen faktisk ikke helt uinteressant, som man kan se her. (Dialogerne kommer et lille stykke nede på siden.)
En ting slog mig: lyder de ikke som et par rollespillere, der er ved at arbejde sig ind i deres roller et sted i begyndelsen af en spilsession?
Eller er det bare mig?
I hvert fald har det populærvidenskabelige amerikanske tidsskrift The Brain nu prøvet, hvad der sker hvis man sætter to chat-bots til at snakke med hinanden.
Til alles overraskelse er samtalen faktisk ikke helt uinteressant, som man kan se her. (Dialogerne kommer et lille stykke nede på siden.)
En ting slog mig: lyder de ikke som et par rollespillere, der er ved at arbejde sig ind i deres roller et sted i begyndelsen af en spilsession?
Eller er det bare mig?
17.5.07
Av - min stakkels næse!
OK - jeg ved jo godt, at jeg snakker for meget, og jeg er også udemærket klar over, at stikker man sin næse for langt frem, må man finde sig i, at nogen begejstret forveksler den med en fastalavnstønde.
I dag fandt jeg således en bemærkning fra Monica Traxl på Morten Greis' udmærkede blog, hvori hun kort og ret elegant skyder mig nogen højst besynderlige holdninger i skoene. Da jeg havde tænkt lidt over dét, besluttede jeg at sende et lille venligt svar, og opdagede så, at Morten tilsyneladende har besluttet at blokere for mine indlæg - eller noget. Avs!
(Update: Det har (selvfølgelig) vist sig at være en af de her tekniske ting, som nogen gange sker. Sh** happens, - som man siger.)
Så:
Til Monica: nej. jeg har altså virkelig aldrig sagt (eller ment!) at de 3000 danske scenarier er "fantastiske ... kunststykker af kulturhistorie" som jeg "så gerne vil have vi husker at bygge de nuværende scenarier på". Jeg har sagt, at de er der. Resten af udsagnet kan jeg overhovedet ikke genkende. Hvis vi skal tage den, mener jeg måsk nok, at der kan være et par stykker af de 3000, der er nogenlunde OK. - Men jeg har jo også sagt omtrent en million gange, at uden nytænkning og eksperimenter vil rollespillet dø. Jeg har s'mænd også selv skrevet et par ret eksperimenterende, sære og/eller teknisk utraditionelle scenarier hist og pist. Jeg ved ikke hvem eller hvad du er ude efter, men det er altså ikke mig!?
Om debat-kvalifikationer
I princippet mener jeg, at i en åben debat på et åbent forum, bør ens argumenter kunne stå på egne ben. Hvis de ikke kan det, må man hoste op med bedre argumenter. Det er et princip, der ideelt set giver en åben meningsudveksling, kan skabe dialog og lægge grundlag for uventede ideer. Når det er sagt, tror jeg altså ikke rigtig, man - som det nu efterhånden er sket nogen gange - kan påstå, at jeg mangler erfaringsgrundlag. Jeg har spillet rollespil siden '82, jeg har skrevet omtrent 23 scenarier heraf en lille håndfuld, der arbejder med elementer, vi idag ville kalde indie-inspirerede, bortset altså fra, at det første var Fotofobi i 2001, hvor ingen havde hørt om den slags. "Jeg synes det er noget pjat!" som en af spillerne sagde den gang. (Det seneste var på fastaval i år).
Jeg har desuden gjort en hel del for at sætte mig ind i emnet og har blandt andet skrevet et par relaterede artikler på RPGforum. Når jeg ikke har spillet nogen af spillene - og det indrømmer jeg gerne og uden forbehold, at jeg endnu ikke har - hænger det især sammen med to ting: jeg er rollespilsregelsystem-blind. Jeg kan godt forstå regler og jeg kan godt selv have det sjovt med at finde på regler, men når jeg skal lære regler, kommer jeg til at tænke på drager og chainmail-babes, flødeis med chokoladestykker og marcipan, racerbiler og/eller højttalere!
Den anden grund - og det er faktisk virkelig sært - er, at der ikke er nogen af de ret mange spil, jeg har hørt om, jeg tænder specielt meget på. (Disclaimer: nedenstående liste handler ikke om spillene, men om min lyst til at spille dem. Der er på nøjagtig sammen måde mange fremragende film, jeg ikke gider se, geniale bøger jeg ikke gider læse og superfantastiske kunstværker jeg ikke ville have hængende, ligesom der også er en halv million sikkert fremragende scenarier, jeg ikke har lyst til at spille. Hvad kulturprodukter generelt angår, har jeg ikke ligefrem, hvad man normalt ville kalde en særlig god smag.)
Dogs? Hele to trælse ting?
Roach? Lyder det ikke meget lukket?.
My Life With Master? Er det ikke meget snævert?
Panty Explossion? Det kan næsten være det samme.
Contenders? Boksning, blod og sved?
Sorcerer? Hvad nu hvis man hellere vil?..
Mountain Witch? OK måske, hvis der ikke er andre muligheder.
osv
- giv mig et spil med eksploderende vampyrer, menneskeædende drager og halvnøgne kvinder med meget skarpe sværd.
Konkret på den meget generelle måde virker de enkelte spils tema-valg uspændende mens de konkret på den meget generelle måde alle virker meget snævre i valgmuligheder de tilbyder spillerne. Jeg er klar over, at det sidstnævnte er en del af konceptets styrker. Jeg har tænkt over - som man måske vil have bemærket - om det ville blive bedre af at betragte dem som scenarier - altså rene engangsforestillinger - og det tror jeg måske det ville.
Anyways: det står naturligvis højt på min to do list omtrent på linje med skattevæsnet og det årlige gynekologiske eftersyn (eller lidt højere) at få prøvet et af disse spil for alvor. Og det kommer s'mænd nok også en gang. Ideerne bag er jo voldsomt spændende. Indtil da vil jeg måske prøve at lave mit eget bud på den ultimative indie-oplevelse.
Alt i alt synes jeg måske godt man kan tage mine debatindlæg alvorligt - i det omfang, man nu synes man har lyst, men heller ikke mere. Men jeg synes også at det samme gælder for den 12-årige Mille, der har spørgsmål, kommentarer eller kritik til et eller andet...
I dag fandt jeg således en bemærkning fra Monica Traxl på Morten Greis' udmærkede blog, hvori hun kort og ret elegant skyder mig nogen højst besynderlige holdninger i skoene. Da jeg havde tænkt lidt over dét, besluttede jeg at sende et lille venligt svar, og opdagede så, at Morten tilsyneladende har besluttet at blokere for mine indlæg - eller noget. Avs!
(Update: Det har (selvfølgelig) vist sig at være en af de her tekniske ting, som nogen gange sker. Sh** happens, - som man siger.)
Så:
Til Monica: nej. jeg har altså virkelig aldrig sagt (eller ment!) at de 3000 danske scenarier er "fantastiske ... kunststykker af kulturhistorie" som jeg "så gerne vil have vi husker at bygge de nuværende scenarier på". Jeg har sagt, at de er der. Resten af udsagnet kan jeg overhovedet ikke genkende. Hvis vi skal tage den, mener jeg måsk nok, at der kan være et par stykker af de 3000, der er nogenlunde OK. - Men jeg har jo også sagt omtrent en million gange, at uden nytænkning og eksperimenter vil rollespillet dø. Jeg har s'mænd også selv skrevet et par ret eksperimenterende, sære og/eller teknisk utraditionelle scenarier hist og pist. Jeg ved ikke hvem eller hvad du er ude efter, men det er altså ikke mig!?
Om debat-kvalifikationer
I princippet mener jeg, at i en åben debat på et åbent forum, bør ens argumenter kunne stå på egne ben. Hvis de ikke kan det, må man hoste op med bedre argumenter. Det er et princip, der ideelt set giver en åben meningsudveksling, kan skabe dialog og lægge grundlag for uventede ideer. Når det er sagt, tror jeg altså ikke rigtig, man - som det nu efterhånden er sket nogen gange - kan påstå, at jeg mangler erfaringsgrundlag. Jeg har spillet rollespil siden '82, jeg har skrevet omtrent 23 scenarier heraf en lille håndfuld, der arbejder med elementer, vi idag ville kalde indie-inspirerede, bortset altså fra, at det første var Fotofobi i 2001, hvor ingen havde hørt om den slags. "Jeg synes det er noget pjat!" som en af spillerne sagde den gang. (Det seneste var på fastaval i år).
Jeg har desuden gjort en hel del for at sætte mig ind i emnet og har blandt andet skrevet et par relaterede artikler på RPGforum. Når jeg ikke har spillet nogen af spillene - og det indrømmer jeg gerne og uden forbehold, at jeg endnu ikke har - hænger det især sammen med to ting: jeg er rollespilsregelsystem-blind. Jeg kan godt forstå regler og jeg kan godt selv have det sjovt med at finde på regler, men når jeg skal lære regler, kommer jeg til at tænke på drager og chainmail-babes, flødeis med chokoladestykker og marcipan, racerbiler og/eller højttalere!
Den anden grund - og det er faktisk virkelig sært - er, at der ikke er nogen af de ret mange spil, jeg har hørt om, jeg tænder specielt meget på. (Disclaimer: nedenstående liste handler ikke om spillene, men om min lyst til at spille dem. Der er på nøjagtig sammen måde mange fremragende film, jeg ikke gider se, geniale bøger jeg ikke gider læse og superfantastiske kunstværker jeg ikke ville have hængende, ligesom der også er en halv million sikkert fremragende scenarier, jeg ikke har lyst til at spille. Hvad kulturprodukter generelt angår, har jeg ikke ligefrem, hvad man normalt ville kalde en særlig god smag.)
Dogs? Hele to trælse ting?
Roach? Lyder det ikke meget lukket?.
My Life With Master? Er det ikke meget snævert?
Panty Explossion? Det kan næsten være det samme.
Contenders? Boksning, blod og sved?
Sorcerer? Hvad nu hvis man hellere vil?..
Mountain Witch? OK måske, hvis der ikke er andre muligheder.
osv
- giv mig et spil med eksploderende vampyrer, menneskeædende drager og halvnøgne kvinder med meget skarpe sværd.
Konkret på den meget generelle måde virker de enkelte spils tema-valg uspændende mens de konkret på den meget generelle måde alle virker meget snævre i valgmuligheder de tilbyder spillerne. Jeg er klar over, at det sidstnævnte er en del af konceptets styrker. Jeg har tænkt over - som man måske vil have bemærket - om det ville blive bedre af at betragte dem som scenarier - altså rene engangsforestillinger - og det tror jeg måske det ville.
Anyways: det står naturligvis højt på min to do list omtrent på linje med skattevæsnet og det årlige gynekologiske eftersyn (eller lidt højere) at få prøvet et af disse spil for alvor. Og det kommer s'mænd nok også en gang. Ideerne bag er jo voldsomt spændende. Indtil da vil jeg måske prøve at lave mit eget bud på den ultimative indie-oplevelse.
Alt i alt synes jeg måske godt man kan tage mine debatindlæg alvorligt - i det omfang, man nu synes man har lyst, men heller ikke mere. Men jeg synes også at det samme gælder for den 12-årige Mille, der har spørgsmål, kommentarer eller kritik til et eller andet...
Abonner på:
Opslag (Atom)
