Guf til download

Herfra kan man hente scenariet Blændværk.
Der er |materialet til spillerne og selve scenariet| og |handouts+karakterark|...(Begge i PDF-format)
God fornøjelse.

(mere) Om at se lyset

Her bringer jeg lidt mere materiale om Blændværkssettingen med håb om, at det vil kunne inspirere.
Der er mere på vej (...sagde han truende)
:o)

Først er der den generelle beskrivende tekst fra Blændværk:
Information om Verden
Vi befinder os i år 2004 Det meste af handlingen foregår i Newdon. Eller London, som var byens navn, inden man ændrede det i anledning af årtusindskiftet.
Verdenen ser i det hele taget meget anderledes ud end den, vi kender. For det første løb renæssancen og dens videnskabelige gennembrud ud i sandet, reformationen blev aldrig rigtigt til noget og meget kom derfor til at gå en hel del langsommere. De fleste mener således stadig, jorden er flad, Den Katolske Kirke (Faderkirken) er en velsmurt verdensomspændende pengemaskine og inkvisitionen er stadig en magtfaktor i samfundsbilledet. Kolonimagternes storhed, magt og glorværdighed er på det højeste, hvor det mest avancerede landtransportmiddel er damp-drevet, elektricitet er et næsten ukendt fænomen i den brede befolkning og hvor en tredjedel af Storbritanniens voksne indbyggere hverken kan læse eller skrive.
Men der findes både dæmoner og rigtige hekse. Der foregår mange mystiske ting rundt omkring i samfundets afkroge og mørkeste skygger. Men selvom Inkvisitionen altså har ret i, at der udkæmpes en kamp om menneskenes sjæle, og at det lejlighedsvis er hele menneskehedens frelse, der kan stå på spil, befinder de sig selv slet ikke altid på det godes side i denne strid. Tingene er indviklede og virke-ligheden er slet ikke helt så sort/hvid, som det påstås fra Inkvisitionens hovedsæde.

Newdon og omegn
Luften over Newdon er tyk af en næsten konstant røgfyldt tåge, og vandet i Themsen er blandet grundigt med slim og underlige ting, men ordet ‘forurening’ findes ikke i sproget. Ord som ‘ytringsfrihed’ og ‘demokrati’ er også meget sjældne. Derimod finder ord som ’kætteri’, ‘majestætsfornærmelse’ og ‘samfundsundergravende virksomhed’ ret hyppig anvendelse.
Byen er på størrelse med vor virkeligheds London. I midten ligger The City, hvor administrationen, kongehuset, inkvisitionen og de store virksomheder har hovedkontorer i høje prangende bygninger. Det er også her de store markedspladser ligger og folk kommer langvejs fra for at besøge denne del af byen i dagtimerne. Mod vest finder vi West End med de virkelig riges beboelseskvarterer, mens East End i den modsatte retning (!) er hærget af fattigdom. På grund af naboskabet med storbyens enorme havnekvarter er det dog også et farverigt og særdeles livligt kvarter, der er det ukontrollable hjemsted for immigranter fra alle verdenshjørner, alskens synd, moralsk fordærv og kriminalitet, rev-olutionære fra ind- og udland samt kunstnere og studerende.

Mere om worx

Nåmen som den meget opmærksomme læser så i min seneste post, har jeg en gang lavet et par scenarier, der foregår i en setting, der på mange måder minder om Dark Heresy - og så alligevel ikke.'
Hvor alt i DH er mega-gargantuansk er tingen i 'worx'-settingen mere i skala. Der er tre ret enkle forhold, der præger spilverdenen: Det Britiske Imperie behersker det meste af verdenen, ligesom den Katolske Kirke dominerer sjælene med middelarlderlig fasthed. Tiden er sådan set. Stemningen er tåget, stærkt victoriansk og præget af dampdrevne maskiner over det hele. Faktisk kunne de to desværre lidt middelmådige film Van Helsing og The League of Extrordinary Gentlemen ganske fint udspille sig i samme setting som scenarierne.
Det skyldes et lille trick, der kaldes "alternativ historie", som er velkendt i science fiction-sammenhæng.
I worx-settingen er udgangspunktet, at reformationen i sin tid slog fejl, og at Faderkirken ved hjælp af inkvisitionen fik tvunget religiøse afvigere ud på forskellige sidespor. Noget der igen har medført at meget teknologi er forbudt, mens andet slet ikke er blevet opdaget osv.
De oprindelige foromtaler til de to scenarier kan ses på Alexandria.dk: Natværk og Blændværk...

Dark Heresy - frem og tilbage

Jeg har spillet lidt Warhammer 40K: Dark Heresy på det seneste. Det er på mange måder en interessant oplevelse - og så alligevel.
Settingen er nok lidt for "mega-" efter min smag. Selvom man ikke kommer uden om, at det virker æh... meningsfuldt, når man starter med at gå 40.000 år ud i fremtiden. Det er med andre ord nok omtrent som det må være.
Det mærkelige er at det minder så meget om en anden for mig meget velkendt setting: nemlig den jeg bruger i scenariet Natværk fra 1999 og i Blændværk fra 2004. Sidstnævnte er iøvrigt en af mine absolutte favoritscenarier.

(Klik på billedet for at se en (lidt) større version)

Spørgsmålet er så, hvilken setting der er den bedste og hvad den kan bruges til.

Spilledererne, der var ikke

Den meget spændende diskussion om spilledere og spilleder-funktioner, som Morten Greis for tiden tager op på sin blog, er i virkeligheden ikke en diskussion om spilledere og spilledere-funktioner.
Lad mig prøve at forklare: Per Fischer påpeger (hvis jeg ellers forstår ham) korrekt at selve betegnelsen "spilleder-funktion" får os til at tænke i unødvendigt fastlåste baner. Men når det er en unødvendig fastlåsning er "alt det andet" også en unødvendig fastlåsning.
Der er naturligvis nogen helt fundamentale elementer, der gør et eller andet til "rollespil" i modsætning til eksempelvis "risengrød". - En lang og (mener jeg) interessant diskussion i sig selv. Men af disse elementer er sammensætningen og fordelingen meget mere fri, end mange hidtil har gjort sig klart.
I første omgang vil jeg benytte lejligheden til at "genudsende" en serie gamle blog-indlæg, der kan belyse nogen af perspektiverne.
Hvis jeg ellers er heldig vil jeg senere benytte inspirationen fra Ådalen til at videre-udvikle de tidligere tænkte tanker.