68 scenarier

Nu kan det endelig afsløres. Takket være Peter Brodersens rent ud sagt rystende energi, systematiske snilde og tekniske kunnen, viser Alexandrias nye personlige oversigts-funktion mig, at jeg har skrevet, læst, kørt og/eller spillet 69 scenarier.
Det er ret imponerende, især i betragtning af, at jeg aldrig har haft det specielt godt med at læse scenarier for scenarielæsningens egen skyld. Det er ganske vist i højeste grad en anbefalingsværdig aktivitet, men med meget få undtagelser er det også Dødens Pølse. (- Et herligt og nu fuldstændig overset udtryk!) Scenarier er sjældent godt læsestof. Det er selvfølgelig også grunden til, at der noks ksal være en hel del i miljøet, der har læst væsentlig flere scenarier, end jeg har.
Er der så en tendens? Jaeh måske: mange af de mere vellykkede af dem ligger tæt på noget jeg selv kunne have skrevet. En naturlig konsekvens af, at jeg naturligvis prøver at skrive noget, jeg ville have lyst til at spille. Sådan har det vist alle.
Det ser også ud til, at min liste indeholder rigtig mange Otto-nominerede og relativt få vindere. Igen: fuldstændig ligesom mine egne scenarier: det bliver til 19 nomineringer og 2 vindere ud af, hvad der ser ud til at være 22 scenarier. Det interessante ved det er, at det bekræfter min fordom om, at min opfattelse af, hvad der er et godt scenarie - gennemsnitligt set - ikke er ret tæt på, hvad den typiske, statistisk gennemsnittede Otto-dommer mener.
Jeg bryder mig heller ikke specielt meget om ret mange af de film, der får gode anmeldelser eller de mest Kunstneriske Kunstnere. Sjovt nok ikke fordi jeg ikke forstår dem, for det er ikke det, det handler om: jeg synes de er så dræbende banale og/eller mærkelige for mærkelighedens skyld.
Nå men det var vist et sidespring: jeg har med andre ord en lidt suspekt smag, hvad al den slags ting angår. Som en mellemting mellem en drengerøv og en træt gammel vismand, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man tænker nærmere over det.
:oJ
Jeg blir sgu aldrig Otto-dommer.