[Nu med rettelser!]
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.
17.12.09
15.12.09
Virkelighed, frihed og point [De Uskyldige]
Som nogen vil vide, er jeg så heldig at være med i det kommende Fastaval-felt med et - synes jeg selv - meget spændende projekt.
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...
11.12.09
De uskyldige: foromtale v2 (el. 3)
Efter en ikke særlig frugtbar test på Rpg-forum, er jeg nået frem til flg udgave...
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.
21.10.09
De Uskyldige
Man kan møde "bæstet" uventet i et klasselokale eller på en rutebilsstation. Skyggesiden af menneskelighed. Jeg har efterhånden haft en del af den slags oplevelser. Uden at vide om det skyldes min fremskredne alder eller om det er mig der er sart, synes jeg tiden var inde til at skrive et scenarie med udgangspunkt i den skræmmende oplevelse det kan være at få dette glimt af mørket i et medmenneskes indre.
Det er dette kig i afgrunden, som er det indholdsmæssige grundlag for mit næste scenarieprojekt, der indtil videre hedder de uskyldige. Jeg håber at få det med på Fastaval 2010 udover en forpremiere på Vintersol.
Min sproglige kreativitet var på lidt lavt blus, da skrev nedenstående, men jeg håber at den generelle ide slår igennem og at ideen ellers lyder relevant.
----
De Uskyldige
(foromtale udkast)
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget uventet på vej til en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han altså i gruppeterapi på Egelykke i en smuk bygning temmelig langt fra nærmeste villakvarter og med et påfaldende system af sikkerhedsforanstaltninger.
Overfor ham sad en ung fyr med klare blå øjne og et en venligt ansigt. Knægten, der iøvrigt hed Morten, lænede sig frem og David kunne mærke lugten af hvidløg, da Morten hviskede: "jeg har iøvrigt spist min lillesøster." "Hvad kommer det mig ved?" svarede David på en – syntes han da selv – imponerende upåvirket måde.
En hel del, skulle det – selvfølgelig – vise sig.
Guderne er utålmodige, ravnene skriger bag Egelykke og et blodigt net strammer til omkring en gruppe unge med tilpasningsproblemer et sted på udkanten af vor velkendte samfundsorden. Hvem er de – i virkeligheden? Hvad er meningen? Og hvorfor er der alt det blod?
Scenariet er en psykologisk gyser, der foregår i samme spil-univers som "Messe For en Galning" og "Diagnose" af samme forfatter. Det køres efter et system, hvor de traditionelle spilleder-opgaver er afskaffet eller fordelt mellem spillerne: Et udvalg af kort og meget enkle regler hjælper spillerne med at holde scenariet i gang.
"De uskyldige" er beregnet til 5 spillere og har en forventet spilletid på 5 timer.
De Uskyldige – synopsis
Scenariet fokuserer på spørgsmål om identitet og erkendelse. Hovedpersonerne er en gruppe unge deltagere i en psykologisk evaluering med indbygget gruppeterapi og uspecificeret middagsmad på Behandlingshjemmet Egelykke. Meningen er, at de skal prøve at finde ud af, hvem de er og hvad de vil med deres liv. I forsøget kommer de til at vække onde kræfter til live, der spærrer dem inde på Behandlingshjemmet Egelykke og truer med at tage den sidste rest af fornuft, deres liv fra dem. Der er – viser det sig skumle ting begravet i det gamle hus’ kælder og bag dets mure..
Er hovedpersonerne så så uskyldige som de foregiver eller er det en løgn? Men samtidigt bevæger scenariet sig ud i et gyser-univers – i en setting, jeg har brugt tidligere, hvor spørgsmålet bliver: er det karakteren eller verdenen, der er gået fra forstanden? Det er en setting, der på mange måder har meget tilfælles med CoC, men som jeg har givet et Personal Touch som efter min mening gør den både mere nærværende og mere uhyggelig.
Målet er at skabe en stemningsfuld gyser med et tankevækkende indhold og en tilfredsstillende dramatisk spændingskurve. Kort sagt: en oplevelse der både giver mening på den tankevækkende måde og er underholdende.
Den anden vinkel handler om systemet: De uskyldige er tænkt som en spillederløs gyser. Spillerne får et sæt kuverter, der indeholder en karakterbeskrivelse og nogle kort. Kortene styrer en stor del af indholdet af fortællingen, mens spillerne styrer kortene indenfor visse rammer: Man skiftes til at lægge et kort ud og spiller efter det.. Kortsystemet er opbygget sådan, at spillerne ikke kender handlingen på forhånd, samtidigt med, at kortene skifter betydning alt efter hvornår de falder tidsmæssigt.
Langt hen ad vejen er der simpelthen tale om et system der fordeler de velkendte spilleder-opgaver mellem spillerne. Der er ikke længere så meget nyt i det. Ideen bygger på erfaringer fra et par af mine tidligere scenarier. Det nye ligger først og fremmest i, at det samlede resultat gerne skulle ende med at være nemt og indlysende i brug, at supplere og forstærke oplevelsen uden at påkræve sig ekstra opmærksomhed og fjerne fokus fra oplevelsen.
Konceptet lægger op til at spille meget på forskellen på hvad spillerne ved og hvad deres karakterer ved, men derudover er det en vigtig kerne i den måde scenariet fungerer på, at man fundamentalt giver en gruppe spillere en håndfuld redskaber til at skræmme hinanden. – for en sikkerheds skyld får hver spiller derfor et såkaldt ”pausekort” som nødhåndtag, ligesom det nok vil være en fordel med en aldersgrænse på 16 eller 18 år. Forholdsregler som nemt kan være relevante, når der ikke skal være en centraliseret spilleder-funktion.
Ideen med at bruge kort som redskab til helt eller delvist at erstatte spilleder-funktionen er ikke længere specielt nyt, men jeg har personligt lanceret flere banebrydende koncepter og er derfor i en særlig gunstig position til at videreudvikle denne særlige gren af scenarie-rollespillet. Der er mange grunde til at det stadig er relevant at udvikle det spilleder-løse rollespil. Udover at kunne være med til at afhjælpe det evindelige spilleder-problem er der noget særdeles tilfredsstillende ved, at alle spillere deltager i spillet på lige fod.
Det er mit håb at et af resultaterne af arbejdet med ”De Uskyldige” vil blive et ’Open Source’ grydeklart system, som alle vil kunne bruge til at bearbejde deres egne scenarie-ideer enten alene eller i fællesskab med andre spillere, sådan at ideerne kan spilles som kortstyret rollespil.
Data:
Genre: Psykologisk gyser. Forventet spilletid: 5 timer. Antal spillere: 5. Spillederløst rollespil.
Det er dette kig i afgrunden, som er det indholdsmæssige grundlag for mit næste scenarieprojekt, der indtil videre hedder de uskyldige. Jeg håber at få det med på Fastaval 2010 udover en forpremiere på Vintersol.
Min sproglige kreativitet var på lidt lavt blus, da skrev nedenstående, men jeg håber at den generelle ide slår igennem og at ideen ellers lyder relevant.
----
De Uskyldige
(foromtale udkast)
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget uventet på vej til en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han altså i gruppeterapi på Egelykke i en smuk bygning temmelig langt fra nærmeste villakvarter og med et påfaldende system af sikkerhedsforanstaltninger.
Overfor ham sad en ung fyr med klare blå øjne og et en venligt ansigt. Knægten, der iøvrigt hed Morten, lænede sig frem og David kunne mærke lugten af hvidløg, da Morten hviskede: "jeg har iøvrigt spist min lillesøster." "Hvad kommer det mig ved?" svarede David på en – syntes han da selv – imponerende upåvirket måde.
En hel del, skulle det – selvfølgelig – vise sig.
Guderne er utålmodige, ravnene skriger bag Egelykke og et blodigt net strammer til omkring en gruppe unge med tilpasningsproblemer et sted på udkanten af vor velkendte samfundsorden. Hvem er de – i virkeligheden? Hvad er meningen? Og hvorfor er der alt det blod?
Scenariet er en psykologisk gyser, der foregår i samme spil-univers som "Messe For en Galning" og "Diagnose" af samme forfatter. Det køres efter et system, hvor de traditionelle spilleder-opgaver er afskaffet eller fordelt mellem spillerne: Et udvalg af kort og meget enkle regler hjælper spillerne med at holde scenariet i gang.
"De uskyldige" er beregnet til 5 spillere og har en forventet spilletid på 5 timer.
De Uskyldige – synopsis
Scenariet fokuserer på spørgsmål om identitet og erkendelse. Hovedpersonerne er en gruppe unge deltagere i en psykologisk evaluering med indbygget gruppeterapi og uspecificeret middagsmad på Behandlingshjemmet Egelykke. Meningen er, at de skal prøve at finde ud af, hvem de er og hvad de vil med deres liv. I forsøget kommer de til at vække onde kræfter til live, der spærrer dem inde på Behandlingshjemmet Egelykke og truer med at tage den sidste rest af fornuft, deres liv fra dem. Der er – viser det sig skumle ting begravet i det gamle hus’ kælder og bag dets mure..
Er hovedpersonerne så så uskyldige som de foregiver eller er det en løgn? Men samtidigt bevæger scenariet sig ud i et gyser-univers – i en setting, jeg har brugt tidligere, hvor spørgsmålet bliver: er det karakteren eller verdenen, der er gået fra forstanden? Det er en setting, der på mange måder har meget tilfælles med CoC, men som jeg har givet et Personal Touch som efter min mening gør den både mere nærværende og mere uhyggelig.
Målet er at skabe en stemningsfuld gyser med et tankevækkende indhold og en tilfredsstillende dramatisk spændingskurve. Kort sagt: en oplevelse der både giver mening på den tankevækkende måde og er underholdende.
Den anden vinkel handler om systemet: De uskyldige er tænkt som en spillederløs gyser. Spillerne får et sæt kuverter, der indeholder en karakterbeskrivelse og nogle kort. Kortene styrer en stor del af indholdet af fortællingen, mens spillerne styrer kortene indenfor visse rammer: Man skiftes til at lægge et kort ud og spiller efter det.. Kortsystemet er opbygget sådan, at spillerne ikke kender handlingen på forhånd, samtidigt med, at kortene skifter betydning alt efter hvornår de falder tidsmæssigt.
Langt hen ad vejen er der simpelthen tale om et system der fordeler de velkendte spilleder-opgaver mellem spillerne. Der er ikke længere så meget nyt i det. Ideen bygger på erfaringer fra et par af mine tidligere scenarier. Det nye ligger først og fremmest i, at det samlede resultat gerne skulle ende med at være nemt og indlysende i brug, at supplere og forstærke oplevelsen uden at påkræve sig ekstra opmærksomhed og fjerne fokus fra oplevelsen.
Konceptet lægger op til at spille meget på forskellen på hvad spillerne ved og hvad deres karakterer ved, men derudover er det en vigtig kerne i den måde scenariet fungerer på, at man fundamentalt giver en gruppe spillere en håndfuld redskaber til at skræmme hinanden. – for en sikkerheds skyld får hver spiller derfor et såkaldt ”pausekort” som nødhåndtag, ligesom det nok vil være en fordel med en aldersgrænse på 16 eller 18 år. Forholdsregler som nemt kan være relevante, når der ikke skal være en centraliseret spilleder-funktion.
Ideen med at bruge kort som redskab til helt eller delvist at erstatte spilleder-funktionen er ikke længere specielt nyt, men jeg har personligt lanceret flere banebrydende koncepter og er derfor i en særlig gunstig position til at videreudvikle denne særlige gren af scenarie-rollespillet. Der er mange grunde til at det stadig er relevant at udvikle det spilleder-løse rollespil. Udover at kunne være med til at afhjælpe det evindelige spilleder-problem er der noget særdeles tilfredsstillende ved, at alle spillere deltager i spillet på lige fod.
Det er mit håb at et af resultaterne af arbejdet med ”De Uskyldige” vil blive et ’Open Source’ grydeklart system, som alle vil kunne bruge til at bearbejde deres egne scenarie-ideer enten alene eller i fællesskab med andre spillere, sådan at ideerne kan spilles som kortstyret rollespil.
Data:
Genre: Psykologisk gyser. Forventet spilletid: 5 timer. Antal spillere: 5. Spillederløst rollespil.
26.8.09
The Kimber con is coming
Jeg har efterhånden fået mange positive tilkendegivelser om mit projekt, der i al beskedenhed går ud på om man kan være med til at puste lidt nyt liv i det nordjyske rollespils-con-miljø.
Baggrunden er, at der i mange år har været en udemærket con i Ålborg-området. Et arrangement som den lokale rollespilsforening TRoA har stået for. Men der har været stille omkring TRoA-con siden 2006.
Det skal ses i sammenhæng med, at Ålborgområdet ligger usædvanlig godt for en con. Der er et stort opland, kommunen har flere end 10 indbyggere (=mange) og transportmulighederne er europas mest fænomenale. - Næsten!
Så planen er nu, at jeg vil kontakte TRoA for at aftale et møde, hvor vi kan drøfte mulighederne. Det spændende er naturligvis, hvordan de har de med, at man kommer ind fra sidelinjen med en håndfuld luft-kasteller og nogen gode ideer. Det kunne jo godt være et lidt uheldigt udgangspunkt.
På den anden side har jeg jo en masse erfaring og vide samt en hel del forbindelser i miljøet. Så man kan ikke sige at de ikke vil få noget godt ud af et samarbejde.
Nå må vi se, hvad der sker.
:o)
Baggrunden er, at der i mange år har været en udemærket con i Ålborg-området. Et arrangement som den lokale rollespilsforening TRoA har stået for. Men der har været stille omkring TRoA-con siden 2006.
Det skal ses i sammenhæng med, at Ålborgområdet ligger usædvanlig godt for en con. Der er et stort opland, kommunen har flere end 10 indbyggere (=mange) og transportmulighederne er europas mest fænomenale. - Næsten!
Så planen er nu, at jeg vil kontakte TRoA for at aftale et møde, hvor vi kan drøfte mulighederne. Det spændende er naturligvis, hvordan de har de med, at man kommer ind fra sidelinjen med en håndfuld luft-kasteller og nogen gode ideer. Det kunne jo godt være et lidt uheldigt udgangspunkt.
På den anden side har jeg jo en masse erfaring og vide samt en hel del forbindelser i miljøet. Så man kan ikke sige at de ikke vil få noget godt ud af et samarbejde.
Nå må vi se, hvad der sker.
:o)
22.8.09
Troa, troatroa og endnu mere troa
Hej alle !
Ny er mine flyttekasser kommet på stabler i Østbyen, og min netforbindelse er atter flyvende (næsten).
Jeg har fået flere positive kommentarer til ideen om en nordjysk con. (3)
Troa - |The Realm of Adventurers|, der mig bekendt er Ålborg-områdets største rollespilsforening, er blevet nævnt nogen gange.
Nu er det sådan, at Troa gennem en årrække har stået for en udemærket række af con'er i Ålborg og omegn.
Så vidt jeg kan se er det hverken interessant eller hensigtsmæssigt at holde en con uden om TRoA. På den anden side ser jeg den seneste aflysning som et tegn på, at der måske er behov for lidt energi og nytænkning: Nye kræfter, med andre ord. Noget jeg så synes det kunne være spændende at være en del af.
Derudover tror jeg der er fornuft i at finde en måde at profilere sig på. En vinkel der ikke er uambitiøs og som ikke lægger sig for tæt op af eksisterende con'er. Hvis man kan finde tilbud til deltagere, aktive og forfattere som de ikke får andre steder, ville det være optimalt.
Der er mange muligheder:
Kampagne-scenarier, der strækker sig over flere spil-aftner. (Det modsatte?) Føl-ordninger for spilledere og forfattere, intelligente workshops, tegne-værksted, stripshows... Ja jeg véd ikke hvad!!
Mulighederne er mange og nogen er mere relevante end andre.
Eftersom hele projektet har noget fulg-føniks-agtig over sig, skal man nok starte med at sigte relativt bredt.
Så vi ses i NordJylland!
Ny er mine flyttekasser kommet på stabler i Østbyen, og min netforbindelse er atter flyvende (næsten).
Jeg har fået flere positive kommentarer til ideen om en nordjysk con. (3)
Troa - |The Realm of Adventurers|, der mig bekendt er Ålborg-områdets største rollespilsforening, er blevet nævnt nogen gange.
Nu er det sådan, at Troa gennem en årrække har stået for en udemærket række af con'er i Ålborg og omegn.
Så vidt jeg kan se er det hverken interessant eller hensigtsmæssigt at holde en con uden om TRoA. På den anden side ser jeg den seneste aflysning som et tegn på, at der måske er behov for lidt energi og nytænkning: Nye kræfter, med andre ord. Noget jeg så synes det kunne være spændende at være en del af.
Derudover tror jeg der er fornuft i at finde en måde at profilere sig på. En vinkel der ikke er uambitiøs og som ikke lægger sig for tæt op af eksisterende con'er. Hvis man kan finde tilbud til deltagere, aktive og forfattere som de ikke får andre steder, ville det være optimalt.
Der er mange muligheder:
Kampagne-scenarier, der strækker sig over flere spil-aftner. (Det modsatte?) Føl-ordninger for spilledere og forfattere, intelligente workshops, tegne-værksted, stripshows... Ja jeg véd ikke hvad!!
Mulighederne er mange og nogen er mere relevante end andre.
Eftersom hele projektet har noget fulg-føniks-agtig over sig, skal man nok starte med at sigte relativt bredt.
Så vi ses i NordJylland!
14.8.09
Kimber-Con?
Jeg er som nævnt ramt af flytte-fluenza - eller hvad det nu hedder. Når denne uge er omme, vil jeg være Ålborgenser på godt og ondt, og jeg synes det kunne være en spændende udfordring at se om man igen kunne få en ålborgesisk (nordjysk) con til at køre.
Mulighederne skulle være der.
Der er selvfølgelig mange spørgsmål, der melder sig: hvilke målsætninger skal man have? Hvilke indholdsmæssige særtræk skal der være? Hvornår på året skal den afholdes? og hvor? Og naturligvis som det allervigtigste: hvad skal con'en hedde?
Hvordan får man fingre i interesserede arrangører, forfattere og naturligvis først og fremmest deltagere? osv.
Mit indtryk lige nu er, at antallet af con'er er for nedadgående på landsplan, og hvis man blot kunne sætte den udvikling i stå, ville det være det værd.
Mulighederne skulle være der.
Der er selvfølgelig mange spørgsmål, der melder sig: hvilke målsætninger skal man have? Hvilke indholdsmæssige særtræk skal der være? Hvornår på året skal den afholdes? og hvor? Og naturligvis som det allervigtigste: hvad skal con'en hedde?
Hvordan får man fingre i interesserede arrangører, forfattere og naturligvis først og fremmest deltagere? osv.
Mit indtryk lige nu er, at antallet af con'er er for nedadgående på landsplan, og hvis man blot kunne sætte den udvikling i stå, ville det være det værd.
12.8.09
Ny Rollespilscon i Aalborg?
Efter at have boet nogen år på nogen, der må betegnes som en slags bøhland, flytter jeg nu til Ålborg i Nordjylland. Man kan vel ikke kalde den en storby, men det er mig bekendt Danmarks 3. største by. Der er værtshuse, lærdom og lokale fordboldfans. Det eneste der ikke rigtigt ser ud til at være, er en stor con-lignende begivenhed, der kan måle sig med, hvad de har andre steder, med lignende opland og indbygger-tal.
Troa-con har ganske vist været et ret fast udslag gennem en årrække. Men det ser lidt vaklende ud, og jeg mener at 2007 blev aflyst på grund af mangklende interesse.
Så spørgsmålene kommer væltende: hvad skal der til for at få banket en succes på banen? Hvordan skal sådan noget markedsføres og overfor hvem? Hvad skal der på programmet for at få folk til? vordan opbygger man en flok interesserede frivillige, der kan sikre, at projektet får mere end 13 minutters berømthed, og hvordan får man forfattere/arrangører og idéfolk til at vælte ind? Hvor er TROA?
Troa-con har ganske vist været et ret fast udslag gennem en årrække. Men det ser lidt vaklende ud, og jeg mener at 2007 blev aflyst på grund af mangklende interesse.
Så spørgsmålene kommer væltende: hvad skal der til for at få banket en succes på banen? Hvordan skal sådan noget markedsføres og overfor hvem? Hvad skal der på programmet for at få folk til? vordan opbygger man en flok interesserede frivillige, der kan sikre, at projektet får mere end 13 minutters berømthed, og hvordan får man forfattere/arrangører og idéfolk til at vælte ind? Hvor er TROA?
5.8.09
Foromtalen til Blændværk
Master Inquisitor Helius gør Korsets Tegn og gemmer sin Kikkert i Kjortlens omfangsrige Folder. Med nogen Besværlighed starter han sit dampdrevne Køretøj. - Et uopsætteligt Behov for Hastværk har bemægtiget sig hans Sjæl. Det uventede, gennemskærende Lys brænder hans Øjne, Kabinens tykke Vinduer smelter boblende sammen. Mens hans sidste Taarer fordamper, tænker han på sin Ungdoms første Forelskelse. Et liv i Forsagelse. Heksene og Baalene. »Min Gud, hvad har jeg gjort?«
Da den gamle Mesterpræsts forkullede Lig blev fundet, bemærkede man, at dets Hænder var foldede som til Bøn. Ingen kunne dog gætte, at stakkels Master Helius ville blive den skæbnesvangre Grund til saa megen Lidelse, Desperation og Tvivl, som Tilfældet blev.
Langt derfra havde en Turbogliders elegante Skrog fundet Hvile i en af Newdons Landingsporte. De Fremmede stod et Øjeblik i Skyggen af Luftfartøjets Silkevinger, mens de betragtede Newdons berømte Evige Taager og dens store Taarne af Metal og Sten. Den unge Munk, der skulle modtage dem, var synligt nervøs, og lidet hjalp det beroligende Smil fra den ældste af tre Gæster: »Jeg mærker din Frygt, min unge Ven,« sagde han. »Du har sikkert hørt, at vi er de Gudløse Ofre for en gammel Forbandelse, at vi kræver Blod for at leve, mangler Sjæl og er næsten udødelige? Jeg forsikrer dig om, at hverken du eller Faderkirken har grund til Frygt. Thi vi er langt mere menneskelige, end du forestiller dig.« Munken havde i sit korte Liv lært en Del om Menneskets Væsen og var ikke synderligt beroliget ved Tanken.
Vi skriver 2004 i en verden, hvor al videnskab og undervisning skal godkendes af Faderkirkens kritiske sjælehyrder, en verden, der hjemsøges af fattigdom, kriminalitet, analfabetisme og fanatisme, af inkvisitorer, hekse og uhyggelige helvedes-dæmoner. Den Hellige Faderkirke har fået sig et alvorligt problem, og en lille gruppe særligt udvalgte sendes ud for at løse det. For spillere med fantasien i orden og lyst til at spille med både hjernen og hjertet.
Kan hentes herfra eller http://vruskdk.blogspot.com/2009/08/guf-til-download.html...
Da den gamle Mesterpræsts forkullede Lig blev fundet, bemærkede man, at dets Hænder var foldede som til Bøn. Ingen kunne dog gætte, at stakkels Master Helius ville blive den skæbnesvangre Grund til saa megen Lidelse, Desperation og Tvivl, som Tilfældet blev.
Langt derfra havde en Turbogliders elegante Skrog fundet Hvile i en af Newdons Landingsporte. De Fremmede stod et Øjeblik i Skyggen af Luftfartøjets Silkevinger, mens de betragtede Newdons berømte Evige Taager og dens store Taarne af Metal og Sten. Den unge Munk, der skulle modtage dem, var synligt nervøs, og lidet hjalp det beroligende Smil fra den ældste af tre Gæster: »Jeg mærker din Frygt, min unge Ven,« sagde han. »Du har sikkert hørt, at vi er de Gudløse Ofre for en gammel Forbandelse, at vi kræver Blod for at leve, mangler Sjæl og er næsten udødelige? Jeg forsikrer dig om, at hverken du eller Faderkirken har grund til Frygt. Thi vi er langt mere menneskelige, end du forestiller dig.« Munken havde i sit korte Liv lært en Del om Menneskets Væsen og var ikke synderligt beroliget ved Tanken.
Vi skriver 2004 i en verden, hvor al videnskab og undervisning skal godkendes af Faderkirkens kritiske sjælehyrder, en verden, der hjemsøges af fattigdom, kriminalitet, analfabetisme og fanatisme, af inkvisitorer, hekse og uhyggelige helvedes-dæmoner. Den Hellige Faderkirke har fået sig et alvorligt problem, og en lille gruppe særligt udvalgte sendes ud for at løse det. For spillere med fantasien i orden og lyst til at spille med både hjernen og hjertet.
Kan hentes herfra eller http://vruskdk.blogspot.com/2009/08/guf-til-download.html...
Guf til download
Herfra kan man hente scenariet Blændværk.
Der er |materialet til spillerne og selve scenariet| og |handouts+karakterark|...(Begge i PDF-format)
God fornøjelse.
Der er |materialet til spillerne og selve scenariet| og |handouts+karakterark|...(Begge i PDF-format)
God fornøjelse.
(mere) Om at se lyset
Her bringer jeg lidt mere materiale om Blændværkssettingen med håb om, at det vil kunne inspirere.
Der er mere på vej (...sagde han truende)
:o)
Først er der den generelle beskrivende tekst fra Blændværk:
Information om Verden
Vi befinder os i år 2004 Det meste af handlingen foregår i Newdon. Eller London, som var byens navn, inden man ændrede det i anledning af årtusindskiftet.
Verdenen ser i det hele taget meget anderledes ud end den, vi kender. For det første løb renæssancen og dens videnskabelige gennembrud ud i sandet, reformationen blev aldrig rigtigt til noget og meget kom derfor til at gå en hel del langsommere. De fleste mener således stadig, jorden er flad, Den Katolske Kirke (Faderkirken) er en velsmurt verdensomspændende pengemaskine og inkvisitionen er stadig en magtfaktor i samfundsbilledet. Kolonimagternes storhed, magt og glorværdighed er på det højeste, hvor det mest avancerede landtransportmiddel er damp-drevet, elektricitet er et næsten ukendt fænomen i den brede befolkning og hvor en tredjedel af Storbritanniens voksne indbyggere hverken kan læse eller skrive.
Men der findes både dæmoner og rigtige hekse. Der foregår mange mystiske ting rundt omkring i samfundets afkroge og mørkeste skygger. Men selvom Inkvisitionen altså har ret i, at der udkæmpes en kamp om menneskenes sjæle, og at det lejlighedsvis er hele menneskehedens frelse, der kan stå på spil, befinder de sig selv slet ikke altid på det godes side i denne strid. Tingene er indviklede og virke-ligheden er slet ikke helt så sort/hvid, som det påstås fra Inkvisitionens hovedsæde.
Newdon og omegn
Luften over Newdon er tyk af en næsten konstant røgfyldt tåge, og vandet i Themsen er blandet grundigt med slim og underlige ting, men ordet ‘forurening’ findes ikke i sproget. Ord som ‘ytringsfrihed’ og ‘demokrati’ er også meget sjældne. Derimod finder ord som ’kætteri’, ‘majestætsfornærmelse’ og ‘samfundsundergravende virksomhed’ ret hyppig anvendelse.
Byen er på størrelse med vor virkeligheds London. I midten ligger The City, hvor administrationen, kongehuset, inkvisitionen og de store virksomheder har hovedkontorer i høje prangende bygninger. Det er også her de store markedspladser ligger og folk kommer langvejs fra for at besøge denne del af byen i dagtimerne. Mod vest finder vi West End med de virkelig riges beboelseskvarterer, mens East End i den modsatte retning (!) er hærget af fattigdom. På grund af naboskabet med storbyens enorme havnekvarter er det dog også et farverigt og særdeles livligt kvarter, der er det ukontrollable hjemsted for immigranter fra alle verdenshjørner, alskens synd, moralsk fordærv og kriminalitet, rev-olutionære fra ind- og udland samt kunstnere og studerende.
Der er mere på vej (...sagde han truende)
:o)
Først er der den generelle beskrivende tekst fra Blændværk:
Information om Verden
Vi befinder os i år 2004 Det meste af handlingen foregår i Newdon. Eller London, som var byens navn, inden man ændrede det i anledning af årtusindskiftet.
Verdenen ser i det hele taget meget anderledes ud end den, vi kender. For det første løb renæssancen og dens videnskabelige gennembrud ud i sandet, reformationen blev aldrig rigtigt til noget og meget kom derfor til at gå en hel del langsommere. De fleste mener således stadig, jorden er flad, Den Katolske Kirke (Faderkirken) er en velsmurt verdensomspændende pengemaskine og inkvisitionen er stadig en magtfaktor i samfundsbilledet. Kolonimagternes storhed, magt og glorværdighed er på det højeste, hvor det mest avancerede landtransportmiddel er damp-drevet, elektricitet er et næsten ukendt fænomen i den brede befolkning og hvor en tredjedel af Storbritanniens voksne indbyggere hverken kan læse eller skrive.
Men der findes både dæmoner og rigtige hekse. Der foregår mange mystiske ting rundt omkring i samfundets afkroge og mørkeste skygger. Men selvom Inkvisitionen altså har ret i, at der udkæmpes en kamp om menneskenes sjæle, og at det lejlighedsvis er hele menneskehedens frelse, der kan stå på spil, befinder de sig selv slet ikke altid på det godes side i denne strid. Tingene er indviklede og virke-ligheden er slet ikke helt så sort/hvid, som det påstås fra Inkvisitionens hovedsæde.
Newdon og omegn
Luften over Newdon er tyk af en næsten konstant røgfyldt tåge, og vandet i Themsen er blandet grundigt med slim og underlige ting, men ordet ‘forurening’ findes ikke i sproget. Ord som ‘ytringsfrihed’ og ‘demokrati’ er også meget sjældne. Derimod finder ord som ’kætteri’, ‘majestætsfornærmelse’ og ‘samfundsundergravende virksomhed’ ret hyppig anvendelse.
Byen er på størrelse med vor virkeligheds London. I midten ligger The City, hvor administrationen, kongehuset, inkvisitionen og de store virksomheder har hovedkontorer i høje prangende bygninger. Det er også her de store markedspladser ligger og folk kommer langvejs fra for at besøge denne del af byen i dagtimerne. Mod vest finder vi West End med de virkelig riges beboelseskvarterer, mens East End i den modsatte retning (!) er hærget af fattigdom. På grund af naboskabet med storbyens enorme havnekvarter er det dog også et farverigt og særdeles livligt kvarter, der er det ukontrollable hjemsted for immigranter fra alle verdenshjørner, alskens synd, moralsk fordærv og kriminalitet, rev-olutionære fra ind- og udland samt kunstnere og studerende.
27.4.09
Mere om worx
Nåmen som den meget opmærksomme læser så i min seneste post, har jeg en gang lavet et par scenarier, der foregår i en setting, der på mange måder minder om Dark Heresy - og så alligevel ikke.'
Hvor alt i DH er mega-gargantuansk er tingen i 'worx'-settingen mere i skala. Der er tre ret enkle forhold, der præger spilverdenen: Det Britiske Imperie behersker det meste af verdenen, ligesom den Katolske Kirke dominerer sjælene med middelarlderlig fasthed. Tiden er sådan set. Stemningen er tåget, stærkt victoriansk og præget af dampdrevne maskiner over det hele. Faktisk kunne de to desværre lidt middelmådige film Van Helsing og The League of Extrordinary Gentlemen ganske fint udspille sig i samme setting som scenarierne.
Det skyldes et lille trick, der kaldes "alternativ historie", som er velkendt i science fiction-sammenhæng.
I worx-settingen er udgangspunktet, at reformationen i sin tid slog fejl, og at Faderkirken ved hjælp af inkvisitionen fik tvunget religiøse afvigere ud på forskellige sidespor. Noget der igen har medført at meget teknologi er forbudt, mens andet slet ikke er blevet opdaget osv.
De oprindelige foromtaler til de to scenarier kan ses på Alexandria.dk: Natværk og Blændværk...
Hvor alt i DH er mega-gargantuansk er tingen i 'worx'-settingen mere i skala. Der er tre ret enkle forhold, der præger spilverdenen: Det Britiske Imperie behersker det meste af verdenen, ligesom den Katolske Kirke dominerer sjælene med middelarlderlig fasthed. Tiden er sådan set. Stemningen er tåget, stærkt victoriansk og præget af dampdrevne maskiner over det hele. Faktisk kunne de to desværre lidt middelmådige film Van Helsing og The League of Extrordinary Gentlemen ganske fint udspille sig i samme setting som scenarierne.
Det skyldes et lille trick, der kaldes "alternativ historie", som er velkendt i science fiction-sammenhæng.
I worx-settingen er udgangspunktet, at reformationen i sin tid slog fejl, og at Faderkirken ved hjælp af inkvisitionen fik tvunget religiøse afvigere ud på forskellige sidespor. Noget der igen har medført at meget teknologi er forbudt, mens andet slet ikke er blevet opdaget osv.
De oprindelige foromtaler til de to scenarier kan ses på Alexandria.dk: Natværk og Blændværk...
26.4.09
Dark Heresy - frem og tilbage
Jeg har spillet lidt Warhammer 40K: Dark Heresy på det seneste. Det er på mange måder en interessant oplevelse - og så alligevel.
Settingen er nok lidt for "mega-" efter min smag. Selvom man ikke kommer uden om, at det virker æh... meningsfuldt, når man starter med at gå 40.000 år ud i fremtiden. Det er med andre ord nok omtrent som det må være.
Det mærkelige er at det minder så meget om en anden for mig meget velkendt setting: nemlig den jeg bruger i scenariet Natværk fra 1999 og i Blændværk fra 2004. Sidstnævnte er iøvrigt en af mine absolutte favoritscenarier.
(Klik på billedet for at se en (lidt) større version)
Spørgsmålet er så, hvilken setting der er den bedste og hvad den kan bruges til.
Settingen er nok lidt for "mega-" efter min smag. Selvom man ikke kommer uden om, at det virker æh... meningsfuldt, når man starter med at gå 40.000 år ud i fremtiden. Det er med andre ord nok omtrent som det må være.
Det mærkelige er at det minder så meget om en anden for mig meget velkendt setting: nemlig den jeg bruger i scenariet Natværk fra 1999 og i Blændværk fra 2004. Sidstnævnte er iøvrigt en af mine absolutte favoritscenarier.
(Klik på billedet for at se en (lidt) større version)
Spørgsmålet er så, hvilken setting der er den bedste og hvad den kan bruges til.
7.2.09
Spilledererne, der var ikke
Den meget spændende diskussion om spilledere og spilleder-funktioner, som Morten Greis for tiden tager op på sin blog, er i virkeligheden ikke en diskussion om spilledere og spilledere-funktioner.
Lad mig prøve at forklare: Per Fischer påpeger (hvis jeg ellers forstår ham) korrekt at selve betegnelsen "spilleder-funktion" får os til at tænke i unødvendigt fastlåste baner. Men når det er en unødvendig fastlåsning er "alt det andet" også en unødvendig fastlåsning.
Der er naturligvis nogen helt fundamentale elementer, der gør et eller andet til "rollespil" i modsætning til eksempelvis "risengrød". - En lang og (mener jeg) interessant diskussion i sig selv. Men af disse elementer er sammensætningen og fordelingen meget mere fri, end mange hidtil har gjort sig klart.
I første omgang vil jeg benytte lejligheden til at "genudsende" en serie gamle blog-indlæg, der kan belyse nogen af perspektiverne.
Hvis jeg ellers er heldig vil jeg senere benytte inspirationen fra Ådalen til at videre-udvikle de tidligere tænkte tanker.
Lad mig prøve at forklare: Per Fischer påpeger (hvis jeg ellers forstår ham) korrekt at selve betegnelsen "spilleder-funktion" får os til at tænke i unødvendigt fastlåste baner. Men når det er en unødvendig fastlåsning er "alt det andet" også en unødvendig fastlåsning.
Der er naturligvis nogen helt fundamentale elementer, der gør et eller andet til "rollespil" i modsætning til eksempelvis "risengrød". - En lang og (mener jeg) interessant diskussion i sig selv. Men af disse elementer er sammensætningen og fordelingen meget mere fri, end mange hidtil har gjort sig klart.
I første omgang vil jeg benytte lejligheden til at "genudsende" en serie gamle blog-indlæg, der kan belyse nogen af perspektiverne.
Hvis jeg ellers er heldig vil jeg senere benytte inspirationen fra Ådalen til at videre-udvikle de tidligere tænkte tanker.
Abonner på:
Opslag (Atom)
