Peter Dyring Olsen foreslår betegnelsen story games på sin blog i stedet for indie-spil. Uanset baggrunden synes jeg det er en ganske passende etiket, som oven i købet er ret nem at forstå. Historie-spil lægger hovedvægten på historien. Mere præcist på skabelsen af historien.
Faktisk behøver historie-spil ikke indeholder specielt meget traditionelt rollespil i egentlig forstand. Rollespil og historie-spil er forskellige metoder, der hverken er indbyrdes i modstrid med eller indbyrdes afhængige af hinanden.
Det er jo egentlig ret så spændende.
7.3.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg tror, det ofte er præcis forholdet mellem rollespil og historiespil, der kan frustrere rollespillere, når de prøver et spil som My Life With Master - det tyder der mange kommentarer om manglende indlevelse i rollerne om. Flere af spillene har ikke en forud defineret balance mellem rollespil og ikke-rollespil, det er noget gruppen selv må rette til. Jeg mener, jeg har sagt (skrevet) det før, men for mig at se bliver det pludselig forskellige elementer af spillene, der kan skrues op og ned for. "Rollespil" bliver derfor en teknik, der kan bruges i historiespil og som ofte er hovedingrediensen i rollespilsspil, hvis I forstår...? Og det er nok i dét lys, man skal forstå frustration over at mekanik tager for meget opmærksomhed. Det perfekte historiespil for mig er en balance mellem at fedte med mekanik (en mekanik, der er direkte involveret i spillets formål, dog) og at drive historien videre gennem fælles kreativitet. Der rollespilles ofte, men ikke konstant, ikke specielt indlevende og ikke simulationistisk. Contenders er nok det bedste bud for mig ind til videre...
SvarSletMåske er det indlysende, men jeg tror faktisk, at du (vi?) er på sporet af noget halvgenialt her.
SvarSletHistoriespil er ikke (nødvendigvis) en form for rollespil og rollespil behøver på den anden side ikke være en form for Historie-spil.
De to ting kan integreres - og er ofte blevet det. Men de kan også komme i vejen for hinanden.
Hvis man så forventer eller ønsker A men får B, opstår der frustrationer hos spillerne. De vil opfatte systemet/spillet som "dårligt" eftersom det ikke kan indfri deres forventninger. I virkeligheden er det dog blot to forskellige slags teknikker der fokuserer ret skarp på hver deres ting.
Jeg mener godt, at de to ting kan kombineres - mit fastaval 2007-scenarie er klart et sats på, at det er muligt. - Men som sagt kan de altså også komme i vejeb for hinanden.