jeg er da (ikke) ligeglad

I min seneste blog-post kan man få det indtryk, at jeg kritiserer Frederik Berg Olesen for at være ligeglad med, hvad "folk" mener om rollespil og/eller for at have uholdbare holdninger til fantasy og horror.
Det er faktisk ikke helt sådan det hænger sammen.
Såvidt jeg forstår hans indlæg, er det han i virkeligheden taler om et helt klassisk tilfælde af rollespils-resistens. Noget man kan læse meget mere om, hvis man følger linket til denne gamle artikel. Artiklen forklarer blandt andet lidt om hvorfor så få rollespillere overhovedet kan spille rollespil og beskriver ganske nøjagtigt netop det fænomen FBO tilsyneladende har observeret i sin verden.
Det andet punkt handler så om brugen af "folks" rollespilsholdninger som grund til at prøve at være nyskabende. Selvfølgelig er det en vej at gå. Ikke mindst hvis man arbejder ud fra kommercielle eller andre markedsmæssige overvejelser. Hvis man fx skal lave et rollespilsbaseret uddannelsesforløb, er man jo næsten pisket til at forholde sig til det potentielle publikums potentielle forventninger.
Andre gange handler det s'mænd blot om at følge sine egne ind og udskud: Hvad er det du selv som skabende menneske føler, at du er nødt til at prøve? Når man har stillet sig netop det spørgsmål er man selv sagt ude på gyngende grund uden faldskærm: resultatet kan blive knald eller fald. Men det er altså også herfra, at de mest spændende skabninger kommer.
POinten er vist, at selvom der næppe er nogen af os, der er ligeglade med hvad "folk" gør og mener, er deres udladninger ikke altid en optimal guide på vejen mod nybrud.