det nye smarte system

Ud fra nogen tanker om hvad rollespil ”i virkeligheden” er for noget, er jeg nået frem til, at hverken scenarier eller spilsystemer er rollespil. De er forlæg til rollespil. Det spillerne faktisk oplever under spillet, kan ses som resultatet af en proces. Man kunne næsten sige, at rollespilsoplevelsen opstår som resultat af spillenes sammenspil med en mekanisme eller maskine. Karaktererne bliver en slags interface mellem maskinen og spillerne, mens maskinen er opbygget af en række elementer, der faktisk alle har det samme sæt af fundamentale funktioner.
I praksis er fordelen ved den måde at se tingene på, at man kan forholde sig direkte til de egenskaber hos tingene, der faktisk er relevante under spillet. Nemlig hvordan interagerer de med spillerne, uden at skulle bruge overflødig energi på lange prosa-beskrivelser. En anden interessant ting ved det, jeg indtil videre har valgt at kaldet Det Nye Smarte System(R), er at det er fuldt kompatibelt med både traditionelle scenarier forge-spil og alt muligt andet.
Der er altså ikke tale om en ny måde at spille på, men derimod om en ny måde at beskrive de elementer, man bruger til at spille med i praksis. Nedenstående eksempel stammer fra ”Revisor Nr. Et’s Tragiske Kortslutning”, mit kommende Fastaval 2007 scenarie:
Hvis vi ser på NPC’erne har de alle et formål, noget de vil (eller ikke vil): Intention. Dernæst har de noget, jeg kalder Energier. Betegnelsen dækker over tre slags kræfter, der trækker i hver sin retning: Dynamik – en aktiv form for energi, der kan få karakteren til at handle, udvikle sig og/eller være aktiv. Enerti - En inaktiv form for energi, der kan få karakteren til ikke at udvikle sig, ikke løse sine problemer, være passiv osv. Og endelig i mangel af bedre: Antidynamik: En aktiv form for energi, der trækker i den modsatte retning. Den vil kunne gøre tingene sværere for karakteren, hæmme ham/hende eller i værste fald ødelægge ham/hende. De tre energier har tilsammen et overordnet Fokus. Et tema som giver energierne mening for spilleren. En karakter (spilperson) vil ofte have flere sæt af disse energier og deraf følgende flere foki (det hedder det). Det giver spilleren flere strenge at spille på. NPC’er og andre scenarie-elementer vil sjældent have mere end et enkelt.
Scenarie-elementernes samlede fokus (eller foki) vil ende med at vise – eller i hvert fald samle sig om – spil-sessionens centrale tema eller konflikt.
Derudover har alle elementer nogen Ressourcer: Information. Kunnen og Feedback. De to første forklarer vist sig selv, men den sidste skal have et ord med på vejen. Feedback er elementets mulighed for at reagere på hvad der sker i scenariet. Der kan være ting karakteren ikke forstår eller ikke ser. Omvendt kan han/hun have en ekstraordinær god hørelse. Med andre ord, hvordan virker forbindelsen mellem karakteren og hans/hendes omverden.
Information, kunnen og ikke mindst Feedback er det punkt de enkelte scenarie-elementer har kontakt med hinanden og dermed karaktererne. Både fokus og ressourcer er dynamiske størrelser, der ofte vil ændre sig undervejs i spillet. Monstre bliver dræbt, ting smadret, prinsesser befriet osv.
Det kommer til at se således ud på skemaform:

hvad folket ønsker

[Opdateret: blandt andet med nye rettede tal:]
En af de overraskende bivirkninger ved min seneste udmelding omkr. RPGforum er, at denne blog på to dage har haft 300 visninger. I betragtning af, at dagsgennemsnittet er 28 for november, er det vel egentlig ret bemærkelsesværdige tal.. Hvem der kigger, hvor mange gange og især hvorfor, kan jeg naturligvis ikke sige noget om. Min overdramatiske overskrift kan naturligvis have noget med det at gøre, men den kan næppe forklare det hele. (undskyld for den iøvrigt)
Under alle omstændigheder er det vist, hvad man kalder "godt stof"...
Noget andet, der også er godt stof, er mange af de kloge svar, jeg har fået på indslaget. (og som kan ses her.)Især Peter Brodersen (nederst) siger nogen fornuftige ting. Blandt andet fremhæver han, hvad der utvivlsomt er min egen arkilleshæl: man behøver ikke svare på alt og især er det en god idé, at vente med at svare til man er sikker på, at man har noget fornuftigt at sige og at man har noget fornuftigt at sige det til.
Ikke noget jeg ikke godt ved i forvejen. Det er det der med at efterleve det, der kniber.
En anden service-meddelelse, der ikke er særlig rollespils-relevant men som nogen måske nok kan bruge lidt tid på, er dette link. TV-links er som navnet siger en side med TV-links. Teknikken har sine begrænsninger, men hvis man keder sig, kan det vel bruges.

pingvin i rødvinssovs

Som bekendt har vi i lille Danmark en scenarie-pris, der på mange måder har sat sine tydelige spor i det danske scenarielandskab. Det er selvfølgelig Fastavals Otto, der er tale om.
Prisen udgøre af en bronceret gips-pingvin og blev første gang uddelt i 1992. Fra 1993 og frem til og med 2004 var der stort set samme udvalg af kategorier: Bedste effekter, Bedste redigering, Bedste bipersoner, Bedste spilpersoner, Bedste scenarie samt som pingvinen i pølse-enden: Publikumsprisen og Juryens specialpris. Bortset fra prisen for bedste illustrationer, som Ask Aggers scanner tog livet af i 1997, og noget, der hed "hædrende omtale" i 2004 har det stort set været det hele vejen igennem.
I 2005 med Max Møller som overdommer, ændrede man konceptet fra bunden. Nye kategorier blev indført, som bedre skulle afspejle, hvordan folk faktisk arbejdede med deres scenarier. Det kom til at se således ud: Bedste scenarie, Bedste fortælling, Bedste virkemidler, Bedste spillermateriale, Bedste formidling, Juryens specialpris og Publikumsprisen.
Samtidig gik man også bort fra at lade spillederne nominere scenarierne til de forskellige katagorier, og i stedet lade dommerne selv nominere. Jeg er usikker på den nøjagtige grund.
De "nye" priser er ikke længere helt så nye, og tiden er måske inde til at kigge lidt nærmere på noget af det. Første spørgsmål er: hvad er forskellen på "virkemidler" og "spillermateriale"? Hvis man ser på de to kategoriers forklaringer, synes jeg de to ting træder hinanden ret voldsomt over tæerne. Til gengæld synes jeg så godt spilpersonerne kan tåle at få deres egen pris tilbage. (Man kan se den fulde beskrivelse af kategorierne nederst i denne post.)
Jeg er også dybt deprimeret over, at det ikke længere er spillederne, der står for nomineringerne. De har trods alt en praktisk erfaring med scenariet, dommerne til dels mangler, og nok så væsentligt: de repræsenterer en demokratisk forankring af hele Otto-konceptet, der godt af og til kan virke en lille anelse elitært.
---
Otto-Kategorier

Bedste scenarie
Gives til det scenarie der overordnet er i særklasse og skaber grundlaget for den bedste rollespilsoplevelse på Fastaval. Scenariet bedømmes i sin helhed med særlig vægt på den harmoniske kombination af form og indhold.

Bedste fortælling
Gives til det scenarie der gennem rollespillet skaber den mest engagerende og inspirerende historie. Fortælling forstås både som idé, indhold og narrativt forløb. Bedømmelsen tager højde for historiens ægthed, relevans, potentiale og tilgængelighed.

Bedste virkemidler
Gives til det scenarie der bedst sikrer flow, udvikling og interaktion i rollespillet. Prisen dækker alle former for iscenesættelse, fysiske effekter, spilmekanik og fortælletekniske elementer der fremmer oplevelsen for såvel spillere som spilleder.

Bedste spillermateriale
Gives til det scenarie der giver spillerne det bedste oplæg til at spille rollespil inden for scenariets rammer. Prisen dækker alle former for materiale der udleveres til spillerne og hjælper dem til at opnå medejerskab og få indflydelse på oplevelsen. Der vil også blive lagt vægt på om spillernes roller er inspirerende, medrivende og overbevisende.

Bedste formidling
Gives til det scenarie der på lettilgængelig og inspirerende vis bedst videregiver sit materiale til spillere og spilleder. Prisen dækker tekst, struktur, udseende og præsentation, og tager både højde for spillederens forberedelse og brugen under spillet.

Juryens specialpris
Gives til det scenarie der på særegen vis udmærker sig i forhold til de øvrige scenarier. Kriteriet kan være nytænkning, særpræg, vovemod eller noget helt fjerde. Prisen uddeles for den overordnede idé eller for et særligt stærkt delelement i scenariet.

Publikumsprisen
Gives til det scenarie der samlet giver deltagerne på Fastaval den bedste rollespilsoplevelse. Prisen uddeles udelukkende på baggrund af spillere og spillederes oplevelse af scenariet.

foromtale nu med billede

Ikke bare en illustration til programmet, men også en ny og endnu mere kolofantisk titel. Mit kommende fastaval-scenarie hedder nu: Revisor Nr. Et's Sørgelige Kortslutning eller i kort form RNESK.
Altsammen så såre indlysende.

Foromtalen finder man her.

nu med flere ord

Lars Andresen har et fikst anlæg om scenarie-redigering på sin blog. Under titlen Redigering af Scenarier, har han spurgt en række kloge hoveder om deres tanker om emnet. Her er et par af mine:
Redigeringen af scenarie-tekster skal tage udgangspunkt i den måde scenarier bruges på.

funktioner
Der er to ret præcist definerede funktioner: en spilleder, der læse og forstå et koncept. og en spilsistuation, hvor det skal være nemt at finde frem til bestemte oplysninger.
Indholdsmæssigt er der de store linjer og de små detaljer.
Den mest hensigtsmæssige måde at formidle "de store linjer" er ved hjælp af en flydende læsevenlig gennemgang. Skemaer, flowcharts og lister skaber overblik, men er ikke læsevenlige. Dem kan man stort set først bruge, når man véd hvad de indeholder. Detaljer, specialviden om Det Gamle Rom, Data og den slags kan med fordel trækkes ud af selve hovedteksten og placeres i faktabokse og/eller "sideafsnit".
Husk også, at blot fordi noget er forklaret meget, behøver det ikke betyde, at det er forklaret specielt godt.

mellemrum og underrum
Mellemrubrikker og underrubrikker gør det nemmere at finde rund i en tekst uden at gå ud over læse-ligheden. Det samme gælder stikords-oversigter for de enkelte opslag, hvor man fx øverst eller ude i siden hurtigt kan se, hvilke emner der behandles på det pågældende opslag. Mange nyere skolebøger (og flere Lars Andresen scenarier) er glimrende eksempler på hvordan den slags gøres. Brian Rasmussens "Ripper" er også ualmindelig vellykket på det punkt.

om fatningen
Med hensyn til hvilken rækkefølge ting skal præsenteres i: Det handler om fatning. Altså hvad skal der til for, at man fatter pointen, når man får den serveret. Hvorfor er det fx morsomt når en mand står på en scene og siger: "jeg har lige fået mit flyver-certifikat"?. Det er det ikke, vel? - Medmindre man i forvejen ved, at manden hedder Ahmed Ahmed og er en amerikansk komiker af arabisk afstamning, der genfortæller hvad han har sagt til en sikkerhedsagent i en lufthavn, da vedkommende bad ham om at bevise, at han nu også *var* komiker ved at sige noget morsomt.
Serveringsrækkefølgen er af gørende for forståelsen.

kunstigt åndedræt

Det er jo en af de seriøst ældgamle diskussioner, som der allerede i den tidlige stenalder gik så meget kage i, at selv bagerlauget har opgivet.
Men lad os hurtigt genopfriske de centrale pointer:

Er rollespil en "kunstform"? - Ja hvis fx film og litteratur er "kunstformer" er rollespil det naturligvis også.
Er rollespil "udøvende kunst"? - Ja hvis fx Ballet og jazzmusik er udøvende kunst, er rollespil det naturligvis også.
Er rollespil "kunst"? - Spørgsmålet er meningsløst og kan derfor hverken besvares eller være interessant. Hvis man synes det er interessant må man enten mene, at det er en god ting for rollespil at være kunst eller at det er en dårlig ting for rollespil at være kunst. Begge betragtninger er normative i deres forståelse af kunstbetegnelsen. ("kunst" er enten fedt eller ufedt)

I virkeligheden er den gode gammeldags "kunstneriske" forståelse af begrebet kunst. - Som i Mona Lisa og/eller Balzac - selvdød for mange år siden. Kunstnerne selv har taget livet af den i omtrent det øjeblik Duchamp satte sin kumme på museum i 1917 eller så.
Min rollespilsoplevelse ændrer sig ikke ½ mm ved bekymringen om, hvorvidt den nu tilhører samme kognitive kategori som Mona Lisa, Jeff Koons eller den ovennævnte kumme eller ej. Der er naturligvis dem, der synes begrebet stadig har mening og betyder noget, men det - vil jeg mene - betyder blot, at de har glemt at få deres kunstbegreb omstillet til normaltid.


Senere Tilføjelse
Peter Dyring-Olsen siger det faktisk meget præcist her på Per von Fischers blog (med to indlæg noget nede)...

endnu to nye gamle scenariere on line

Takket være det utrolige Alexandria-projekt, kan man nu downloade yderligere to af mine scenarier. Det drejer sig om "Fjendebilleder" fra 2006 og "Sporskifte" fra 2003.
...Det vil sige, hvis man faktisk har tænkt sig at spille sidstnævnte, skal man nok regne med at bruge yderligere et ludo-agtigt spille-bræt, et sæt brikker (en til hver spiller) og nogen point-tokens af en eller anden slags. Desuden mangler den onde del af kortene. Men bortset fra det.
:o)
Link:
Link til selve scenarierne på "min" Alexandria-side.
NYT:
Nu også med komplet kortsæt, som skulle kunne hentes her. (Det er den fil, der hedder sporskifte_kortsæt.pdf.)

mer sporskifte med vingummismag

2003 - Jeg havde ikke noget godt år det år. Sporskifte levede slet ikke op til mine forventninger. Det vil sige: så vidt jeg kunne fornemme, fungerede det tekniske nogenlunde, og spillerne kom til at opleve forfatter-funktionens glæder og sorger. Det var bare slet ikke liige det de havde lyst til den gang.
Jeg havde den glæde at få meget konstruktiv spillerkritik, så jeg mener jeg alt i alt har et gunstigt udgangspunkt for at arbejde videre med projektet i en eller anden form.
På det seneste har der været en vis interesse for Sporskifte, og det er da lidt sjovt, når folk begynder at snakke om ens gamle projekter i et nyt lys.
Her kan man se, hvad Thomas Munkholt, der var Ottodommer det år, skriver på sin blog. Hvis man er interesseret, kan man nu (eller i hvert fald næsten nu) oven i købet få en pdf af den oprindelige tekst. Det er ikke sikkert den kan bruges til så meget, men "Nedtælling til Spisetid", mit fastaval 2007-projekt, kan på mange måder ses som en kraftigt forenklet videreudvikling af ideerne fra den gang.

fremtidsprojekter

Rollespillets hellige gral herhjemme har vel altid været (fanfare) udgivelse enten af scenarier eller systemer. Desværre er det danske spilmiljø så klejnt, at tanken nærmest er meningsløs. Selv Fusion, der er et ultra-professionelt, lækkert, produkt, giver ikke det store overskud (om noget).
Der er to mulige: man kan lave rollespilsprodukter, der henvender sig til rollespillere. Folk, der laver læringsspil og den slags til erhvervslivet synes eksempelvis at have en vis succes. Men man kan også prøve at oversætte udvalgte produkter til engelsk.
Lige nu og her er det i den retning mine tanker går. Jeg har en to-tre scenarier, jeg selv synes det kunne være sjovt at kigge på i den forbindelse. Fotofobi, Fjendebilleder og Sporskifte. Jeg vil undgå trykning under enhver form og holde mig til det elegante PDF-format, og så skal man kunne hente skidtet enten gratis eller mod en meget lille betaling.
Efter ca 100 år vil jeg antagelig have tjent noget i retning af 5 kr.

tankerne bag Sporskifte fra 2003

Det er blevet stadig mere indlysende, at et af mine gamle rollespilsprojekter kalder mere og mere højrøstet på et genbesøg. Så her kommer en uddybning af tankerne bag. Sakset direkte fra scenarieteksten fra dengang.
...

hvad er egentlig meningen?
(For de nysgerrige)

...
Men så var det, jeg opdagede at teksten i scenariet var stort set den samme som teksten i min rpgforum-artikel fra den gang. Den kan man læse her.
Det er desværre den slags, der sker...

foromtale indtil videre

Lige nu ser min foromtale til det, der oprindeligt hed "Nedtælling til Spisetid" således ud:
Opdateret: 25/11 med blandt andet ny ny titel og et par små ændringer.
---
Revisor Nr. Et’s Sørgelige Kortslutning
Der var stille i Brian Damkrogers lidt snuskede privatdetektiv-kontor. Sygeplejeassistent Emily Schmidt, professor Robert ’Bobsber’ Bertleby-Long, scenarieforfatteren Thomas Rammelløv samt den nyligt afdøde lufthavnsværtinde Emily Schmidt (en helt anden Emily Schmidt end den første Emily Schmidt) betragtede på skift hinanden og den opmærksomt lyttende hr. Damkroger, mens de ventede på at nogen eller noget skulle bryde stilheden.
Som enhver ved, er det værste der kan ske i den slags situationer, at en lastbil fuld af klonede menneskeædende bornholmere kører gennem lokalets sydligste væg med et enormt brag. Heldigvis ikke noget der sker hver dag. Denne gang var det da heller ikke det, der brød den pineagtige tavshed. I stedet blev Damkrogers kontor ramt af en nedfaldende blåhval. Den anrettede overraskende stor skade på detektivens skrivebord, hans arkivskab, en gammel sofa, der alligevel skulle have været smidt ud, diverse vand- og el-installationer, det meste af loftet, vinduet, ydervægen samt et meget stort stykke gråbrunt gulvbeklædning med falsk rokoko-mønster. De var – med undtagelse af den ene af Emily’erne og blåhvalen – heldige at have overlevet.
”Ups!” lød det fra revisoren bag kontrolpanelet et sted meget, meget højt over dem.

”Revisor Nr. Et’s Sørgelige Kortslutning” er realistisk på lidt samme måde som en fuld ballonklovn i snestorm og genren er melankolsk gyserkomedie. Handlingen styres blandt andet af et sæt meget moderigtige uspillelige samlekort og drives frem af autentisk interaktive vingummibamser.

Scenariet frarådes af førende eksperter!

Bingo Bond Afsløret

Takket endnu flere leaks og en ondskabsfuld fantasi, kan jeg nu afsløre dels, at jeg har fundet ud af, hvorfor der absolut skulle et James Bond scenarie med på Fastaval 2007. (bingo!?) og dels kan bringe et ægte scoop: Sandheden om Scenarierne. - Eller i hvert fald noget af den.

Anne Vinter Ratzer - Tidsvogterne: Hovedpersonerne hedder Inex, Timex, Rolex og Omega.

Flemming R.P. Rasch - Arkham 37: Samme scenarie som Asylum (indlysende nok)

Louise Floor Frellesen og Johanne Arbirk Wenstrup - Stone of Destiny: Skæbnens testikel - Skummelt!

Peter Brodersen - Sic transit gloria mundi: Noget om ikke at antisse Gloria i Munden. Fordele og ulemper ved avanceret sex.

Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant - Superheroes 3: Den måtte jo komme. Fireren kommer til at hedde "Den nye nye begyndelse".

Lars Andresen - Katedralens krigere: En flok præster angriber meningheden med bibler og små kors. I meget meget lang tid.

Morten Jaeger - Elsket og æret: Om bedemænd og deres forhold til kunderne.

Peter Fallesen - Auto de fe: Det *hedder* FDM på dansk.

Frederik Axelzon og Tobias Wrigstad - Tvivel: Vi lader tvivlen komme dem til gode. I denne omgang.
:o)

Nis H Baggesen - Solomons segl: Om seglsport i oldtidens Mellemøsten.

Rene Toft - En svaghed i mit kød: En dag med fødevarekontrollens Ålborgafdeling.

Peter K. Bengtsen - Grimme ællinger: Første del af Fastavals fugletema.

Asbjørn Odsten Boel Christensen - Unwilling Heroes: uvilde helte? Måske er *det* fireren til Superheroes?

Frederik Berg Olsen - Mødregruppen: om bleer, sutteflasker og flere bleer.

Martin Svendsen - Dialektikkens detektiver: Rollespil på Jysk?

Cecilie Balling - Pompeji, de døde synders by: om ulempen ved et liv på vulkaner og faren ved at ryge i sengen.

Mikkel Bækgaard - En lærke lettede: Anden del af Fastavals store fugletema.

Kristoffer Kjær Jensen og Morten Hougaard - Lakedamonis: Man foventer sig noget med lakridskonfekt, men vil blive sørgeligt skuffet.

Michael Næsby - Nedtælling til spisetid: Hvadend du gør: spis ikke vingummibamserne! Titlen siger ikke pling!

Jorgo Larsen, Anna Lawaetz og Jakob Pondsgård - Djævelen hytter sine: Men hvad der så sker i Djævelens hytter, skal ikke afsløres. (Det *hedder sguda "fanden"!)

Jakob Clausen - Uden titel: Efter fugletemaet i øjeblikket fastavals mest populære emne.

Jost L. Hansen og Thomas Frost - The World IS enough: Nu skal man jo heller ikke overdrive.

Nicoline Bro og Niels Brian Sørensen - Asylum: Det samme scenarie som Arkham 37.

Stefan Lægteskov - De sorte høge: Tredie del af Fastavals store fugletema.

Kristian Lund - Nocturnal Pleasures: Hmmm? Vampyrer eller sex, Engelsksproget Vampyrsex: kidney pie med flagermus og blodpølse.

Per Fischer - Indkøberen fra Venedig: Lige dele shakesspeare og dagli'brugsen?

Brian Rasmussen og Peter Dyring-Olsen - James Bond … The World in your Eyes: Rystet men ikke rullet udgave verdens største sæve-øje.

Der tages fobehold for ...alt.

gennembrud, sammenbrud eller nedbrud

Rygter og diverse leaks rundt omkring i Blogland tyder på at Fastaval 2007 kommer til at stå i spilmekanikkernes tegn. Det er spændende for det giver os muligheden for at få testet nogen af de mange kølige systemting i praksis. Hvis det nu ellers overhovedet kommer til at passe kan det gå hen og blive "de nye" spils gennembrud herhjemme.
Eller det modsatte.
Der er nemlig meget, der tyder på at spillerne er delt i to lejre: Nogen synes de er "for fede", mens andre ikke bare slet ikke tænder på den slags ideer. Pointen må være at sende tydelige signaler i foromtaler og den slags, så folk kan vide, hvad de går ind til.

en forfatters hastigt faldende hvaler

Ja så er jeg altså også kommet med på fastaval-vognen til 2007. Ideen har to sider: For det første at lave et sært og underligt men gerne meget morsomt scenarie, inspireret af Douglas Adams' romaner om Dirk Gently og hans holistiske detektivbureau. Og for det andet, at lade en del af handlingen være direkte op til spillerne ved hjælp af et meget enkelt system af sære og underlige kort samt en stor bunke farvekodede vingummibamser. Bamserne fordeles ved spillets start, sådan at alle spillere får lige mange, hvorefter de skal sorteres efter farve. Ikke fordi farven kommer til at have nogen betydning for spillet, men fordi bamserne på den måde kommer til at virke mere troværdige.
Verdenen kommer til at ligne vores egen med meget få ændringer. Bornholm må naturligvis flyttes ud i Den Engelske Kanal mellem England og Frankrig, mens Chrysler-Benz koncernen har overtaget driften af Sverige.
Det meste af scenariet kommer til at foregå et eller andet ret engelsk sted i omegnen af Themsen. Et område der naturligvis i praksis stort set vil være Hadsund, hvor vi jo har den naturskønne men ofte ret ildelugtende Mariager Fjord, som er optimal til at være stand in for Themsen.
Der er faktisk mange problemer i det. Det første og mest indlysende løser heldigvis sig selv: Det er nemlig ikke ret afgørende at handlingen kommer til at give mening eller hænge supergodt sammen. Det andet andet handler om de potentielle spilleres forhold til Douglas Adams. På den ene side er det meningen at det skal være et Næsby-scenarie og altså ikke en rollespilsversion af en kendt roman eller noget i den stil. På den anden side kommer det til at indeholde en del referencer til DA's bøger.
Det bliver lidt af en udfordring at få slået den rigtige tone an i foromtalen.
-M

identitetsforværring.

Nu må det vist være nok med at fumle rundt med meningsforstyrende brugernavne, profiler og sære udenlandske sprog.
Fremover vil denne blog indeholde indlæg om rollespil på dansk skrevet af mig, og indlæg om rollespil skrevet på engelsk forfattet af Viktor Rusk. - Det er også mig.
Normalt synes jeg jo, som nogen måske vil huske, at det er noget pjat, når danske rollespillere skriver på engelsk til danske rollespillere. Det kommer tit til at virke rigtig kikset, og slet ikke så sejt som man tror.
Nu er det her jo en weblog, der i teorien kan findes af ikke-danskere, og jeg synes det kunne være lidt sjovt at nå en enkelt eller to af dem med nogen af de tanker, jeg indtil nu har holdt for mig selv eller fået klemt ind i bisætninger på RPGforum.
Jeg har ikke nogen som helst idé om det giver mening.
Med hensyn til det med det kiksede, så skal man nok helst have noget i retning af engelsk på universitetsniveau, for at sikre sig på den front.
Lad os nu se hvordan det spænder af.
- Rom blev jo ikke drukket på én dag.

68 scenarier

Nu kan det endelig afsløres. Takket være Peter Brodersens rent ud sagt rystende energi, systematiske snilde og tekniske kunnen, viser Alexandrias nye personlige oversigts-funktion mig, at jeg har skrevet, læst, kørt og/eller spillet 69 scenarier.
Det er ret imponerende, især i betragtning af, at jeg aldrig har haft det specielt godt med at læse scenarier for scenarielæsningens egen skyld. Det er ganske vist i højeste grad en anbefalingsværdig aktivitet, men med meget få undtagelser er det også Dødens Pølse. (- Et herligt og nu fuldstændig overset udtryk!) Scenarier er sjældent godt læsestof. Det er selvfølgelig også grunden til, at der noks ksal være en hel del i miljøet, der har læst væsentlig flere scenarier, end jeg har.
Er der så en tendens? Jaeh måske: mange af de mere vellykkede af dem ligger tæt på noget jeg selv kunne have skrevet. En naturlig konsekvens af, at jeg naturligvis prøver at skrive noget, jeg ville have lyst til at spille. Sådan har det vist alle.
Det ser også ud til, at min liste indeholder rigtig mange Otto-nominerede og relativt få vindere. Igen: fuldstændig ligesom mine egne scenarier: det bliver til 19 nomineringer og 2 vindere ud af, hvad der ser ud til at være 22 scenarier. Det interessante ved det er, at det bekræfter min fordom om, at min opfattelse af, hvad der er et godt scenarie - gennemsnitligt set - ikke er ret tæt på, hvad den typiske, statistisk gennemsnittede Otto-dommer mener.
Jeg bryder mig heller ikke specielt meget om ret mange af de film, der får gode anmeldelser eller de mest Kunstneriske Kunstnere. Sjovt nok ikke fordi jeg ikke forstår dem, for det er ikke det, det handler om: jeg synes de er så dræbende banale og/eller mærkelige for mærkelighedens skyld.
Nå men det var vist et sidespring: jeg har med andre ord en lidt suspekt smag, hvad al den slags ting angår. Som en mellemting mellem en drengerøv og en træt gammel vismand, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man tænker nærmere over det.
:oJ
Jeg blir sgu aldrig Otto-dommer.

systemudfordring

Rollespilssystemer er den nye gummilakrids, og så alligevel måske ikke. De såkaldte Inder-spil kolliderer i hvert fald tilsyneladende hovedkuls med den danske scenarie-tradition, og som Thomas Munkholt nævner i sin blog er der et problem med indlæringskurven, hvis man hele tiden skal lære nye systemer.
Men jeg vil gerne aflyse Titanic's sammenstød med isbjerget.
Siden jeg læste Peter Dyring-Olsens anmeldelse af The Mountain Witch, har jeg gået og puslet med en bestemt tanke, som også Per von Fischer er i nærheden af et eller sted: måske er forskellen ikke så overvældende stor igen. The Mountain Witch er så øh.. fokuseret i sin setting og i persongalleriet, at det nøjagtig lige så godt kunne have været et scenarie. Capes minder om mit eget Sporskifte. Osv.
Lige nu er det lidt min teori, at både inder-skaberne og de danske scenarie-smede kan lære meget af hinanden. Lidt ligesom alkymisterne, der kunne få sjove ting til at ske med kemiske reaktioner, uden dog helts at vide hvorfor. Det lyder måske vældig negativt, men er det faktisk slet ikke: dette er ikke et omvendelsesprojekt, men derimod et eksperiment i bestøvning.
Kunne man ikke lave et open source modul-opbygget fleksibelt rollespilssystem, der kombinerer det gode fra dansker-traditionen med elementer som konflict resolution, narativisme og systemet-som-forfatter?
Som åbningssalut, kan man tygge på Hele Molevitten, denne meget gamle artikel på RPGforum og denne lidt nyere.
-v

hvad der - i virkeligheden - er galt med spillerne

Det er åbenbart blevet vældig moderne at kritisere rollespillere især på con'er for ikke at være "gode" nok. Det fortælles - fx på Sanne Harders blog, at spillerne på årets fastaval - i en eller anden ikke nærmere defineret stormængde - "ødelagde" flere forfatteres scenarier.
OK den slags kan jo ske. Der vil altid være katastrofalt fusende folk hist og pist, men hvis et scenarie ikke kan tåle det almindelige rutine-mæssige møde med almindelige rutinemæssige rollespillere, må det da være forfatteren, der ikke har gjort sit arbejde helt godt nok.
Hvis der overhovedet ER et problem, og det skal jeg da slet ikke nægte at der kan være, tror jeg at det handler om at erkende, at der findes forskellige spillere, spillestile osv.
-v