Viser opslag med etiketten CoC. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CoC. Vis alle opslag

9.12.08

Meget mere C'thulhu-jul

Mens vi nu er ved det med julegaver, kan jeg hermed præsentere den perfekte gave til den eneste ene, som der (forhåbentlig) kun er en af, og som synes den slags er lige sagen.
Diverse nuttede stof-C'thulhu'er er der ikke noget nyt i. Ligesom skumle julemænd vist da er set før. Kombinationen er i midlertid ny (eller ej?).
Uanset hvad, er her Santa C. i en udgave lavet af filt i et børnevenligt design. Jeg kan især godt lide den lille skødsiddende fyrs ansigtudtryk: Det ser nærmest ud som om knægtens sanity-points er gået i minus.
Moralen er vist, at det må være på tide at få sat en stopper for alt det dér med artige børn og sidde på skødet og hohohoho. Vi ved jo ikke hvad vi udsætter ungerne for på - som det hedder - sigt!



Du kan læse mere om C'Thulhu i felten ved at følge dette link til Boingboing, hvor de også har denne opfordring om at indsende billeder af Creepy Santas til en ny bog om dette altid aktuelle jule-emne...

6.12.08

Nu med endnu sortere julegaver

Hvad gør man, når julegalskaben har taget de sidste sanity-points og tanken om flere nissefarvede æbleskiver og klejneformede glögg-glas får en til at tænke med længsel på muligheden for at være et græskar i udkanten af Sleepy Hollow?
Jo man anskaffer sig selvfølgelig "A Very Scary Solstice" eller efterfølgeren "An Even Scarier Solstice" enten til sig selv eller som julegave til den dér helt særligt udkårne.
Konceptet er elegant i sin onde simpelhed: man tager en stor håndfuld kendte julehits og forsyner dem med c'thullu-tekster. Det resulterer i sangtitler som:
Demon Sultan Azathoth
Have Yourself a Scary Little Solstice
Here Comes Yog-Sothoth
I Saw Mommy Kissing Yog Sothoth
It's Beginning to Look a Lot Like Fish-Men
Oh Come All Ye Olde Ones
The Shoggoth Song
Silent Night, Blasphemous Night

For nu kun at nævne et par stykker.
Man kan lytte til nogen af sangene, læse tekster og se anden uundværlig baggrundsmateriale her på projektets hjemmeside, hvorfra mesterværkerne også kan bestillles. Så har man da noget fornuftigt at bruge tiden på indtil De Gamle vender tilbage fra det ubeskrivelige, sorte, slimede hul. - Og så er det altsammen ganske morsomt.
Og nej: C'thullu har ikke betalt for dette indlæg.