"The Innocents" reviewed

In the last edition of the "Fastamorgen" Fastaval con paper there's a review of my Fastaval 2010 game.
I know from the evaluation forms I’ve already seen that some groups must have had a great time while others quite obviously must have had what amounts to the worst game-experiences of their life.
Unfortunately the reviewer belongs to the last group.
The good news is that I understand some of the things that went wrong, and that the reviewer's suggestion that some sort of game-master function might be beneficial is very good.
I'm slightly puzzled by other remarks though. He/she (?) seems to think that long descriptions are better than short. I don't agree: they're just longer.
The inescapable conclusion is that I have not presented my ideas and intentions nearly clearly enough but also - I suspect - that this way of playing is both more difficult and far simpler than people seem to think.
Thanks to the anonymous reviewer.

De uskyldige i virkeligheden

Fastaval 2010 er kommet og er gået, og "De Uskyldige" er blevet afviklet ude i virkeligheden af rigtige spillere. Det har været en utrolig spændende oplevelse for mig.
Hvis du læser dette har du nok allerede et eller andet forhold til hvad "De Uskyldige" er for en fisk. Jeg har jo været så fræk at plastre tekster om mit 2010-fastaval-projekt udover det hele i perioden op til fastaval.
Jeg er stadig ved at nærlæse bedømmelsessedlerne, som i øvrigt ser ud til at være fuldtallige og som dommerne har sørget for at få indsamlet bearbejdet og videreformidlet til forfatterne med en ret imponerende præcision. Den overordnede tendens er i midlertid klar og kommer slet ikke som nogen overraskelse. Jeg havde nemlig allerede fået ret omfattende feed-back fra spillerne fra stort set alle grupper. Det er altid utrolig lækkert, når folk gider at gøre sig den ekstra ulejlighed det er at bruge relativt lang tid på at forklare, hvad man har fået ud af spillet og hvorfor. Det var lækkert og det vil jeg gerne takke for.
Bedømmelsen var, hvis man skal tage den efter smiley-skalaen, nok noget under middel samlet set, men det fordeler sig på to grupper, der har givet gode - næsten vildt gode - karakterer, der nærmer sig et gennemsnit på 6 smilyer og tre grupper for hvem reaktionerne tyder på, at De Uskyldige har været den værste rollespiloplevelse de nogensinde har haft.
Selvom jeg stadig er ved at bearbejde indtryk og feedback er allerede nu nogen ting, der kan konkluderes. Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Frederik Jensen for hans meget lange og konstruktive omend slet ikke positive kritik. Jeg er dog næsten sikker på, at det han tror jeg vil, (eller synes jeg bør gøre), slet ikke er helt det samme som det jeg tror jeg vil, men det kan også skyldes at formidling på fastaval helst skal konsumeres i små overskuelige afsnit ad gangen.
Hvilket så leder mig til en af de relativt få klare konklusioner indtil nu: Hvis det her skal kunne lade sig gøre som en måde at spille rollespil på, skal grundkonceptet formidles meget bedre. Og det er da i hvert fald et problem, der kan findes en løsning på. Det mest oplagte er nok at udvikle en ikke-helt-spilleder-løs version, hvor man giver nogen vejledende og formidlende funktioner til en eller flere af spillerne. Man kunne endda have en lille Jeep til at vifte rundt og hviske ting i folks ører.
Der er - heldigvis - utrolig mange muligheder at arbejde videre med.

lidt hjælp - de kloge er enige og hat!

Klogere folk end jeg har nu slået fast, at det sværeste ved "De Uskyldige" meget nemt kan gå hen og blive opstarten. Altså selve det at komme i gang. Jeg tror på, at har man først set, hvordan det fungerer, skulle det hele gerne køre af sig selv.
Så det ville være rigtig lækkert, hvis jeg kunne få 2-5 stykker til at læse reglerne og/eller kigge på materialet inden selve spilstart. Reglerne er enkle og kan være på et A4-ark, der er kønne billeder, og der vil være kage. Det er ikke spillederem vi snakker om og opgavens praktisk omfang er næsten mikroskopisk - blot nogen, der skal have en lille fornemmelse for, hvordan kan starte sådan noget op i praksis. Kender du - kære læser - ikke en eller anden,, der kunne være frisk på den slags??? Fik jeg sagt, at der er kage!
Send evt. mail på naesby[at]gmail[dot]com eller smid en kommentar på bloggen.
Det minder mig om: jeg har lovet Frikard at æde hans hat, eller måske nærmere min egen. Spørgsmålet er om det er OK, at det bliver en (meget væmmelig!) napoleonshat?

Problemer i kort kø...

Det er lykkedes at redde materialet til De Uakyldige efter det hele ellers var fortæret af et computernedbrud.
Takket være en hurtig indsats fra Jonas (The Judge) Harild har jeg allerede sixakset PDF-filerne og er klar til at gøre kort og foldere klar til kopiering.
Der er selvfølgelig nogen fejl, der skal fikses, men jeg har også været så heldig at Jonas (Ellemand) og Morten Greiss har stillet intelligente spørgsmål på RPG-forum. (nice:D) Hvilket har givet mig mulighed for at udtrykke nogen af tankerne i konceptet meget mere tydeligt i det materiale spillerne får. Det er jo guld værd!
Jeg har faktisk stadig et problem en udfordring med spilopstarten. Jeg tror nemlig på, at det hele er ret nemt at gå til når først det kører eller hvis man har prøvet det før. Eftersom alle vil være grønne på Fastaval, bliver spørgsmålet, hvordan får man sat spillerne optimalt igang?
Lige nu går mine tanker på, at lave et sæt demo-scener, som folk kan se og måske ligefrem vælge at spille. - (Andre) tanker er velkomne. Desuden er jeg vist nødt til at kigge på matematikken i systemet. Kortene har nogen indbyggede pointværdier, der sådan set helst skulle fungere efter hensigten(!) Fingerkrydsning og dobbeltcheckning på vej!


David er lidt glad.

To kiksere og en smutter

Jeg har ikke en specielt konstruktiv arbejdsproces. Og i forbindelse med rollespil giver det sig især udslag i et specifikt fænomen: jeg har svært ved at være struktureret og kreativ samtidig.
Jeg har gennemført avancerede analyser af andre rollespilleres arbejdsform, og mener at vide, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.
I denne omgang har jeg hele tiden ment, at den omstændighed at min scenarie-ide medførte, at minimalisme måtte være et centralt design-kriterie, ville betyde, at selve arbejdsprocessen ville være mere overskuelig.
HA!
Nå men tingene er afsendt, hvorefter jeg selvfølgelig straks har opdaget tre smuttere og en kiks samt to nisser. Men se: det smarte er naturligvis, at eftersom "De Uskyldige" ikke har nogen spilledere, der venter på materialet og ellers ikke skal noget vigtigt i sit liv mellem prøvespil og selve fstvl, er der faktisk mulighed for at rette de værste fejl.
Og det er så både godt og skidt.
:o)
Men altså: jeg ser frem til fastaval med fortrøstning!

flere scener i rollespil (kort)

Hæ!
Jeg har opdaget, at mit sidste indlæg om dette emne blev publiceret inden det var færdigt, hvilket jo nok kan have forvirret eventuelle læsere. Så undskyld for det!
Nu har Oliver Nøglebæk begået et interessant blog-indlæg om scener i rollespil.
I forhold til mit projekt er det især spørgsmålet om, hvordan man 'sætter' en scene, der er spændende. I praksis kommer det til at være en proces: lidt af en samarbejdsøvelse, hvor man skiftes til at indsætte elementer i en kontekst, som opstår undervejs i processen.
Jeg tror (håber?) at det kan gøres enklerere end det lige lyder!

scener i rollespil

[Nu med rettelser!]
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.

Virkelighed, frihed og point [De Uskyldige]

Som nogen vil vide, er jeg så heldig at være med i det kommende Fastaval-felt med et - synes jeg selv - meget spændende projekt.
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...