24.3.10

ud af beta ...og ind i kaos?

Hæ! Efter en grundig forenkling og en gang i Den store formidlingsmaskine har jeg nu nået et punkt, hvor jeg tror mit scenarie til fastaval 2010 faktisk kan læses og forstås.
Jeg har skåret overflødige dele af reglerne og trimmet forklaringerme.
Jeg har frisket designet af de små A5-foldere lidt op; Og selvom de selvfølgelig stadig er små og A5-agtige, ser de vist fikse nok ud.
Jeg mangler nu at ændre et af kortene. Det var gået så hurtigt i første omegn, at det samme kort optræder to gange i to forskellige versioner - og i modsætning til de kort, hvor netop det er meningen, var det jo ikke meningen.
Så har jeg også opdaget, hvor navnet "Egelykke" kommer fra. Det er faktisk lidt pinligt, men Netto-folkene har garanteret heller ikke selv fundet på deres.

21.3.10

lidt hjælp - de kloge er enige og hat!

Klogere folk end jeg har nu slået fast, at det sværeste ved "De Uskyldige" meget nemt kan gå hen og blive opstarten. Altså selve det at komme i gang. Jeg tror på, at har man først set, hvordan det fungerer, skulle det hele gerne køre af sig selv.
Så det ville være rigtig lækkert, hvis jeg kunne få 2-5 stykker til at læse reglerne og/eller kigge på materialet inden selve spilstart. Reglerne er enkle og kan være på et A4-ark, der er kønne billeder, og der vil være kage. Det er ikke spillederem vi snakker om og opgavens praktisk omfang er næsten mikroskopisk - blot nogen, der skal have en lille fornemmelse for, hvordan kan starte sådan noget op i praksis. Kender du - kære læser - ikke en eller anden,, der kunne være frisk på den slags??? Fik jeg sagt, at der er kage!
Send evt. mail på naesby[at]gmail[dot]com eller smid en kommentar på bloggen.
Det minder mig om: jeg har lovet Frikard at æde hans hat, eller måske nærmere min egen. Spørgsmålet er om det er OK, at det bliver en (meget væmmelig!) napoleonshat?

20.3.10

Problemer i kort kø...

Det er lykkedes at redde materialet til De Uakyldige efter det hele ellers var fortæret af et computernedbrud.
Takket være en hurtig indsats fra Jonas (The Judge) Harild har jeg allerede sixakset PDF-filerne og er klar til at gøre kort og foldere klar til kopiering.
Der er selvfølgelig nogen fejl, der skal fikses, men jeg har også været så heldig at Jonas (Ellemand) og Morten Greiss har stillet intelligente spørgsmål på RPG-forum. (nice:D) Hvilket har givet mig mulighed for at udtrykke nogen af tankerne i konceptet meget mere tydeligt i det materiale spillerne får. Det er jo guld værd!
Jeg har faktisk stadig et problem en udfordring med spilopstarten. Jeg tror nemlig på, at det hele er ret nemt at gå til når først det kører eller hvis man har prøvet det før. Eftersom alle vil være grønne på Fastaval, bliver spørgsmålet, hvordan får man sat spillerne optimalt igang?
Lige nu går mine tanker på, at lave et sæt demo-scener, som folk kan se og måske ligefrem vælge at spille. - (Andre) tanker er velkomne. Desuden er jeg vist nødt til at kigge på matematikken i systemet. Kortene har nogen indbyggede pointværdier, der sådan set helst skulle fungere efter hensigten(!) Fingerkrydsning og dobbeltcheckning på vej!


David er lidt glad.

18.3.10

sådan ser det ud

Her er en håndfuld eksempler på de kort, der udgør en hel central del af konceptet i "De Uskyldige" (der som bekendt er mit kommende projekt til den kommende fastaval.


-Og så er der naturligvis en uddybende tekst på bagsiden...
(Anti spoiler-alert: Det skulle ikke være et problem at have set nogen af kortene, før man evt. skal spille sccenariet)

17.3.10

heldig og hurtig hånd!

Takket være en hurtig hånd fra Jonas og andre har jeg nu mit fikse lille scenarie tilbage. Det er så PDF-udgaver, men man kan copy-paste det meste over i programmer, hvor det kan bearbejdes. Der er - som jeg har nævnt - et par smuttere, der gerne skulle fikses inden fastaval, ligesom jeg har et par tilspidsninger på baggrund af prøvespillet.
Jeg går ud fra mange kender den panik-agtige følelse, der rammer, når ens gamle trofaste projekt-computer holder helt op med at virke og ellers modstår de første oplivelses-forsøg? Heldigvis er det ikke just fordi vi mangler fungerende PC'ere og det meste af det "uerstattelige" materiale, har vist sig at være tilgængeligt i alternative versioner.
-Selv mine musikfiler har det bedre nu!
Tak til folk og husk back up af ting!
:o)

rigtig mange bande-ord!

Det er den slags der sker: midt i et større IT-familie-hygge-projekt, er min kære (og temmelig gamle) personlige projekt-computer holdt op med at svare på henvendelser udefra.
Det betyder vist nok, at de eneste, der lige nu har nogen som helst version af mit vidunderlige fastaval-projekt er dommere og scenarie-ansvarlige. Samlet set er det vist sådan, at de fleste af de meget vigtige uerstattelige projekter, jeg arbejder på lige nu, kan hentes rundt omkring fra eller relativt nemt kan rekonstrueres. Så det er jo utroligt heldigt.
Men jeg ved da, hvad jeg skal lave i den kommen week-end!
Øv! Øv! og tre gange Øv!

15.3.10

To kiksere og en smutter

Jeg har ikke en specielt konstruktiv arbejdsproces. Og i forbindelse med rollespil giver det sig især udslag i et specifikt fænomen: jeg har svært ved at være struktureret og kreativ samtidig.
Jeg har gennemført avancerede analyser af andre rollespilleres arbejdsform, og mener at vide, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.
I denne omgang har jeg hele tiden ment, at den omstændighed at min scenarie-ide medførte, at minimalisme måtte være et centralt design-kriterie, ville betyde, at selve arbejdsprocessen ville være mere overskuelig.
HA!
Nå men tingene er afsendt, hvorefter jeg selvfølgelig straks har opdaget tre smuttere og en kiks samt to nisser. Men se: det smarte er naturligvis, at eftersom "De Uskyldige" ikke har nogen spilledere, der venter på materialet og ellers ikke skal noget vigtigt i sit liv mellem prøvespil og selve fstvl, er der faktisk mulighed for at rette de værste fejl.
Og det er så både godt og skidt.
:o)
Men altså: jeg ser frem til fastaval med fortrøstning!