spilpersoner til skyggerne

Mit scenarie til Fastaval 2008 er blandt meget andet tænkt som en action-præget gyser. I den forbindelse har der for nylig været en lille interessant diskussion om Call of C'thullu, hvor Peter Dyring Olesen foreslog et system på sin blog, som jeg har tænkt mig at 'låne' i en lettere modificeret udgave. Problemet er at personerne i den slags ting ikke rigtig holder så længe. Uden at være CoC er Alien et klassisk eksempel. There can be only one! Det er kun Ripley, der har den nødvendige kombination af nosser og hjerne til at kunne overleve. I Call går folk fra forstanden. Begge elementer er en integreret del af oplevelsen i disse genrer, men det er også rollespilsfjendsk, hvis ikke man gør noget for at modvirke effekten. På den ene side virker det genre-ødelæggende, at en lille udvalgt skare på 5-6 personer mirakuløst klarer sig igen og igen med liv og forstand i behold. På den anden side er det jo ikke specielt morsomt for spillerne, at deres spilpersoner ryger ud på et eller andet (hjerne)dødt sidespor. Så hvad gør man?
Peters forslag var at bruge flere spilpersoner pr. spiller. De enkelte spilpersoner følger så at sige genrens 'naturlige' udvikling, og bliver til sidst nærmest uspillelige. - Men det er ikke et problem for på det tidspunkt har spilleren for længst 'taget en ny person i brug'.
I praksis har jeg tænkt mig, at spillerne i starten får tre spilpersoner, hver med deres ret korte grundlæggende beskrivelser. Når spilleren synes det er hensigtsmæssigt kan han udbygge sin person med forskellige typer af egenskaber eller evner. - Hver egenskab supleres af yderligere informationer om personen, personlighedstræk og baggrund m.v.
Meningen er primært at spillernes forståelse af/for deres spilpersoner vil udvikle sig undervejs, men selvfølgelig også, at afspejle en vis grad af udvikling af spilpersonerne.
Jo længere det kan lykkes at holde en spilperson i live dsto større vil tabet på den måde blive, når/hvis...