hadegaver til dem du virkli' holder af

Hadegaver er jo en god dansk tradition, og som alle gode traditioner, skal det gøres ordentligt, når det nu skal være. Ikke alle hadegaver er lige forfærdelige og man kan jo ikke forære alle en life size Pia Kærsgaard-dukke.
Her følger et lille udvalg af virkelig rædselsfulde gave-ideer, som man kan støtte sig til, hvis man synes man mangler ideer til den perfekte rædsel.

Verdens grimmeste højttaler

Jeg ved ikke hvad der er foregået inde i hovedet på designeren af disse hundeformede højttalere, men hun/han har skabt et produkt som heldigvis er unikt på verdensmarkedet For den som fortjener en relativt stor grim plastikhund med en middelmådig lydkvalitet, kan vidunderet bestilles her for den nette sum af næsten $1200.

Keyboard for blondiner

Det er amøbeformet, det er brugervenligt og det er virkelig pink. En gave der vil fornærme både mandlige og kvindelige modtagere uanset hårfarve omend af forskellige grunde. Tastaturet, der åbenbart er resultatet af et russsisk udviklingsprojekt, kan bestilles for $50 på denne hjemmeside.

Hottie på BluRay

The Hottie and the Nottie med Paris Hilton som stjerne og trækplaster floppede stort i de amerikanske biografer og havde desuden den fornøjelse at blive udpeget til årets dårligste film af Timesonline og samtidigt ligge lunt placeret på IMDB's bundliste.
Paris skal selvfølgelig ses i høj opløsning på vidunderformatet BlueRay. Den er ganske vist ikke udkommet endnu, men så må man jo stille op i køen.

Den moderne vampyrs endeligt

Vampyrer er hotte for tiden, muligvis på grund af romanen og den efterfølgende film Twilight, der netop nu hitter i USA. - Jeg har ikke set den, men ud fra foromtalerne at dømme kan jeg kun sige: helt ærligt Buffy har været der. Selvom det så ikke er det værste man kan sige om et stykke pop-kulturelt underholdning.
Jeg har tidligere kigget lidt på julegave-ideer til den klassisk orienterede vampyrjæger. Men som man kan se, er mulighederne ikke specielt overbevisende, og der må da være kommet noget bedre på banen siden 18 hundredeogrosenkål eller så. Andre end mig har tilsyneladende tænkt samme relativt indlysende tanke så her er et link til en lille artikel om perspektiverne indenfor hitech vampyrjagt i det 21. århundrede på wired.com.
I følge artiklen er nedenstående Milkor M32 MGL (Multiple-shot Grenade Launcher) - forsynet med træprojektiler naturligvis - et af de bedste bud på gaveideen til Van Helsings moderne afløser med trang til sandfarvet kammokluns. Dimsen kan affyre to skud i sekundet og skal nok gøre livet surt for uforsigtige blodsugere.



(klik på billedet for en større version)

Succes med den hjemmelavede julegave....

Nogen gange er det ekstrasvært at finde den perfekte gave: Det skal være personligt, give modtageren denne særlige varme fornemmelse og så helst ikke være noget alle og enhver render rundt og giver hinanden i denne søde juletid.
- Det gør heller jo ikke noget, hvis den ikke koster alverden!
Køb en barbiedukke i den lokale genbrugsbutik eller lån din lillesøsters og følg denne guide til hvordan man laver en Zombie-Barbie med lidt farve og en kærlig men fast fingerspidsgefühl.
Et sikkert hit under juletræet har set dagens lys (eller måske rettere tusmørke)!

Meget mere C'thulhu-jul

Mens vi nu er ved det med julegaver, kan jeg hermed præsentere den perfekte gave til den eneste ene, som der (forhåbentlig) kun er en af, og som synes den slags er lige sagen.
Diverse nuttede stof-C'thulhu'er er der ikke noget nyt i. Ligesom skumle julemænd vist da er set før. Kombinationen er i midlertid ny (eller ej?).
Uanset hvad, er her Santa C. i en udgave lavet af filt i et børnevenligt design. Jeg kan især godt lide den lille skødsiddende fyrs ansigtudtryk: Det ser nærmest ud som om knægtens sanity-points er gået i minus.
Moralen er vist, at det må være på tide at få sat en stopper for alt det dér med artige børn og sidde på skødet og hohohoho. Vi ved jo ikke hvad vi udsætter ungerne for på - som det hedder - sigt!



Du kan læse mere om C'Thulhu i felten ved at følge dette link til Boingboing, hvor de også har denne opfordring om at indsende billeder af Creepy Santas til en ny bog om dette altid aktuelle jule-emne...

Se julen fra en ands synspunkt

Måske den absolut perfekte julegave til ham eller hende der har alt undtagen et normalt forhold til sin badeand?

Bemærk den fine lille Jesus-And, Jomfru Mariands traditionsrige og symbolske farvevalg og ansigtudtrykket hos de hellige tre kongeænder. - Det er om ikke guld værd så dog nok til at bringe ægte julestemning til selv de mest hjerteløse ...øh fjerkræ.
Følg dette link til en lille top ti over religiøse artifakter, der kan få selv C'thullu til at se Herren. BBC Guds-topti.

Nu med endnu sortere julegaver

Hvad gør man, når julegalskaben har taget de sidste sanity-points og tanken om flere nissefarvede æbleskiver og klejneformede glögg-glas får en til at tænke med længsel på muligheden for at være et græskar i udkanten af Sleepy Hollow?
Jo man anskaffer sig selvfølgelig "A Very Scary Solstice" eller efterfølgeren "An Even Scarier Solstice" enten til sig selv eller som julegave til den dér helt særligt udkårne.
Konceptet er elegant i sin onde simpelhed: man tager en stor håndfuld kendte julehits og forsyner dem med c'thullu-tekster. Det resulterer i sangtitler som:

Demon Sultan Azathoth
Have Yourself a Scary Little Solstice
Here Comes Yog-Sothoth
I Saw Mommy Kissing Yog Sothoth
It's Beginning to Look a Lot Like Fish-Men
Oh Come All Ye Olde Ones
The Shoggoth Song
Silent Night, Blasphemous Night

For nu kun at nævne et par stykker.
Man kan lytte til nogen af sangene, læse tekster og se anden uundværlig baggrundsmateriale her på projektets hjemmeside, hvorfra mesterværkerne også kan bestillles. Så har man da noget fornuftigt at bruge tiden på indtil De Gamle vender tilbage fra det ubeskrivelige, sorte, slimede hul. - Og så er det altsammen ganske morsomt.
Og nej: C'thullu har ikke betalt for dette indlæg.

Julegaver i en sort tid

Nej jeg mener det skam. Helt seriøst!
En af de sjove ting ved nettet er, at man kan se tendenser, der spreder sig som bølger og ringe i vandet. Kloge folk taler om 'meme'r mens reklamefolk har våde drømme om viral marketing.
- Anyways: nogen gange er disse tendenser ganske sjove fx er der lige nu ret meget gang i såkaldte 'ægte' vampyr-dræber-sæt. Vi starter med dette vidunder, der i flg Gizmodo har indbragt $12.000 på en auktion.

(klik på billedet for en (lidt) større version.
Som man kan se, er sættet ganske omfattende og mærkeligt nok kompatibelt med Blade-filmenes vampyr-koncept.
Sættene kan i nogen tilfælde spores tilbage til en Australsk fupmager i 1800-tallet mens andre kommer fra mærkelige steder i østeuropa.
Denne side har samlet et flot udvalg af eksempler.
Så vidt jeg kan se er det (naturligvis) fup - noget af det gammelt, men jeg kan nu ikke lade være med at se dem som et virkelig sejt stemningsskabende hand-out. Inden man brænder 60.000 kr af på den perfekte julegave til hende, der har alt undtagen solskin, skulle man måske undersøge om man kender nogen med lidt fingerfærdighed og adgang til et træ-værksted. Der kunne være penge i skidtet.

Bullshit is bullshit and it's bad for you.(OT)

George Carlin, der blev 71 år gammel, døde i går. Han var helt fra mine unge dage og til sine egne gamle, en af scene-humorens helt store og knivskarpe udøvere, en af dem, der sætter dansk stand-up i relief som en samling af impotente tøsebørn. Han gjorde os andre den ære at gå i fængsel for retten til at udtrykke sig og var med til at flytte grænserne for hvad man kunne tale om på en scene.
Jeg havde for nylig en drøm om den ældre herre. Jeg var kommet i Himlen, og skulle møde min skaber. Det viste sig meget passende, at George Carlin var Gud, så foran himmerrigets store trone stod en lille arrig gammel mand, og sagde: "Shut the F*** up! Shut the F*** up! Shut the F*** up!!!"
Man kan finde en håndful eksempler på noget af det bedste og skarpeste humor, der nogensinde er undsluppet America ved at følge dette link til Youtube.

lang tid siden (OT)

Som mindst én journalist med internetforbindelse og adgang til Google allerede har opdaget, optræder der en person ved navn Toke Lauritzen i mit rollespils-scenarie Vogterens Arving fra 1996.
En rolle, der var delvist inspireret af og opkaldt efter min daværende svoger, den samme Toke Lauritzen, der netop er blevet fundet død under frygtelig tragiske omstændigheder i Uganda.
Toke var et menneske, det var utrolig nemt at komme til at holde af og vi er mange, der vil savne ham. Jeg tænker med medfølelse på hans forældre og familie, der netop nu går en meget svær tid igennem.
Udover at have fungeret som inspiration til en rent fiktiv karakter i et 11 år gammelt rollespilsscenarie, har jeg ikke kendskab til, at Toke har haft noget med rollespil i nogen form at gøre.

babylon udsat

En meget tidskrævende kombination af skiftende arbejdstider og idiotisk lang transporttid, har betydet, at jeg har måttet aflyse mit scenarie til dette års fastaval. Ikke så megt på grund af tidsforbruget som sådan, men fordi den samlede opskrift med forsøg på scenarieskrivning, mærkelig døgnrytme og den offentlige transports velsignelser, tilsyneladende har gjort centrale dele af min hjerne til daggammelt havregrød.
Det var ikke nogen nem beslutning. Jeg har haft et scenarie med hvert år siden ca 1995, nogen af dem gode, nogen mærkelige men alle har de været rigtig udfordrende, interessante og spændende at lave. Og ikke mindst har det - med meget få undtagelser - været sjovt efterfølgende at køre vidunderne på den store jyske con, et sted i omegnen af noget Århus-agtigt.
Som det ser ud nu, kan Babelskygger nå at blive færdig i ret rimelig tid til Viking Con, og det er måske slet ikke så dårligt.
-Og så regner jeg naturligvis med at vende meget stærkt tilbage til næste års Fastaval, hvor jeg forventer at have anskaffet mig et passende køretøj, der kan løse i hvert fald transportproblemet.
- Effektivt...
Sådan lidt i den her stil.

[fstvl] nevermore t-shirt.

Brian Rasmussen har offentliggjort en ny udgave af t-shirt design til fastaval 2008. Den får mange positive ord med på vejen, og det skal den også have herfra. Stilen er som sædvanligt lige i øjet, og den passer med temaet.
Jeg har selv et par kommentarer og for at illustrere dem, har jeg så lagt nedenstående illustration her. Det er en lynkopiering af Brians idé med et par mindre superfuskede ændringer indover. - Og er altså kun et forsøg på at uddybe, hvad jeg mener i min kommentar, og slet ikke et bud på et alternativ.

dommerfeedback revisionsprolaps

Argha!
Ligesom Mikkel Bækgård og - formoder jeg - en hel flok af andre, har jeg nu modtaget min feed back fra Ottodommernes 2007-udgave på scenariet Revisor nr Et's Sørgelige Kortslutning.
Først kan jeg se på spillernes karakter-afgivelse, at jeg har særdeles gode grunde til at takke spillederne, der får meget positiv respons, og eftersom opgaven ikke har været verdenshistoriens letteste, skal de have en ekstra stor tak for indsatsen.
Ellers må jeg indrømme, at jeg måske nok ikke 100% ubetinget total begejstret. - Naturligvis skal man være åben overfor kvalificeret kritik, og naturligvis er netop det sværere, når det er ens eget scenarie, den er rettet imod. - Så med det forbehold er der nogle punkter jeg er helt enig i, men også et par ting, jeg synes skyder helt ved siden af.
De fremhæver at formidlingen er uoverskuelig og fuld af gentagelser, hvilket jeg ikke vil nægte. Om ikke andet, kan man fastslå at det ikke er lykkedes at formidle centrale dele af grundideen til dommerne.Der er visse smuttere. Meget konkret fra småtingsafdelingen:
Oversættelsen af centrale dele af scenarieuniverset fra engelsk til dansk tilføjer også lidt forvirring, fx når ’the dirt’ oversættes til ’skidtet’ og referencen til jorden derved bliver lidt sværere at fange.
...skriver dommerne eksempevis.
Om det er svært at fange eller ej, ved jeg ikke, men forholdet mellem "The Earth" og "The dirt" på engelsk er da vist helt 100% identisk med forholdet mellem "Jorden" og "skidtet" på dansk? - Og er det overhovedet en oversat Adams-ting? (Jeg tror, det er en Terry Pratchet-ting eller noget næsby)
Dommerne skriver også:
Spillerne gives en udmærket (men gentagende) introduktion til spilmekanikken, og det understreges, at ansvaret for fortællingen er deres. [min fremhævning] (...) Man kan godt ønske sig mere struktur til spillerne, når de gives så stort et ansvar for fortællingen.
Rollerne formidler scenariets genre og univers godt, men savner reelle muligheder for at påvirke spillets handling direkte, ligesom der ikke er det store potentiale for udvikling i rollerne.
Ja for i den her genre (eller hvad man nu skal kalde det) har personerne kun meget ringe indflydelse på det der sker på, i og omkring dem. Til gengæld har spillerne i RNESK et sæt af redskaber til at påvirke forløbet, meget stor indflydelse på handlingen og et deraf følgende ansvar for at det hele går af H..... til på en fuldt tilfredsstillende måde.
Det er ikke meningen, at der skal være den sammenhæng og udvikling, dommerne efterlyser gentagne gange. Det er meningen, at der skal være kaos og tilfældigheder.
(...)
Scenariet har klart potentiale til en gakket oplevelse med humor i vild selvsving, men hvis selvsvingseffekten udebliver er det svært at se hvor scenariet ender.

Vi er i tvivl om hvorvidt scenariet kan formå at blive mere end en række absurde hændelser og mere eller mindre tilfældige indslag. Det store element af tilfældighed gør det meget svært at forudse, hvordan spilforløbet bliver. Der er derfor også en reel risiko for at scenariet kan crashe helt, og det er super ærgerligt, for genren er fed, og det er tydeligt at scenariet rummer en masse rigtig gode idéer og mange humoristiske indslag som kunne kombineres til en rigtig god oplevelse.
Problemet synes at være, at dommerne har misforstået ideen, eller i hvert fald har en anden opfattelse af den, end jeg har.
Jeg skal indrømme, at ideen er som udgangspunkt lettere tåbelig: at lave et scenarie, der foregår i et Douglas Adams-inspireret univers. Og et scenarie, der som følge heraf henvender sig til folk, der enten er DA-fans eller som har en kompatibel sans for humor. Grundfilsofien i den verden er, (med et lettere omskrevet Mao-citat) at kaos og kun kaos (samt diverse tilfældigheder) er drivkraften i verdenshistorien, og at mange af de ting, der faktisk giver mening, kun gør det, fordi man har misforstået dem. Her er svaret på det store spørgsmål om meningen med livet, universet og det hele ...42! (og det er ikke kun for sjov!)
Man kan naturligvis have det sådan, at man ikke bryder sig om historier, der er kaotiske og meningsløse, men det er noget andet.
Om det så helt eller delvist er lykkedes at omsætte denne form for absurditet og/eller humor til en vellykket rollespilsoplevelse, ved jeg naturligvis ikke. Spillernes karakter-afgivelse er meget blandet med enkelte (få) topkarakterer og mange forbehold, men det ser dog ud til, at de fleste har moret sig. Eftersom RNESK nu gerne skulle forestille et humor-scenarie, er det jo ikke uvæsentligt...
Alt i alt er spiller-responsen ikke uventet: dels er det en genre som nogen relativt få er meget mere tosset med end folk er flest og dels scorer humor-scenarier traditionelt ikke så højt på spillernes karaktergivning.
Spørgsmålet er om jeg kan beskylde dommerne for ikke at have forstået konceptet eller om jeg må bide i egen hat og konstatere, at formidlingen bare er kikset. Det er svært for mig at vide, men jeg synes måske nok, at Ottodommerne bør kunne forholde sig til et koncept på dets egne premisser uden at lade personlig smag og forudfattede ideer om, hvordan gode historier skal opføre sig, komme i vejen.

Fra starten af "Hitchhikers Guide..."

Far out in the uncharted backwaters of the unfashionable end of the western spiral arm of the Galaxy lies a small unregarded yellow sun.

Orbiting this at a distance of roughly ninety-two million miles is an utterly insignificant little blue green planet whose ape-descended life forms are so amazingly primitive that they still think digital watches are a pretty neat idea.
This planet has - or rather had - a problem, which was this: most of the people on it were unhappy for pretty much of the time. Many solutions were suggested for this problem, but most of these were largely concerned with the movements of small green pieces of paper, which is odd because on the whole it wasn't the small green pieces of paper that were unhappy.

And so the problem remained; lots of the people were mean, and most of them were miserable, even the ones with digital watches.
Many were increasingly of the opinion that they'd all made a big mistake in coming down from the trees in the first place. And some said that even the trees had been a bad move, and that no one should ever have left the oceans.

And then, one Thursday, nearly two thousand years after one man had been nailed to a tree for saying how great it would be to be nice to people for a change, one girl sitting on her own in a small cafe in Rickmansworth suddenly realized what it was that had been going wrong all this time, and she finally knew how the world could be made a good and happy place. This time it was right, it would work, and no one would have to get nailed to anything.

Sadly, however, before she could get to a phone to tell anyone about it, a terribly stupid catastrophe occurred, and the idea was lost forever.

This is not her story.