Nemesis' nåde

Stakkels Kurt fra Klarup

Det siges at der er syv mulige plot-linjer i verden. Faktisk er der nu kun fem.

Og alle fortællinger i historien er på en eller anden måde en variation af en eller flere af dem. Sommetider mødes de for at afgøre deres uoverensstemmelser. - Og Nemesis se i nåde til den stakkel der skal være hovedpersonen i den udgave af sit eget eventyr, der kommer ud af et af disse møder.

Sig goddag til Kurt fra Klarup som står foran en helt usædvanligt dårlig dag.

'Stakkels Kurt fra Klarup' er et novellescenarie, skrevet til Forum 2012' Særimer's projekt af Michel Erik Næsby.

Spillerne er de fem plot-linjer og Kurt er spillets genstand, hvis liv spillerne kan påvirke med point, særlige spillekort og overtalelsesevner.

Hvordan kan det overhovedet gå galt?
...
...

Rollespil under bruseren?

Det er IKKE 'Danser med klaner" - men alligevel.
I de animerede giffers verden er denne top dollar.

Ottolisten med 2012...

Jeg har opdateret listen med dette års vindere og nominerede. Et stort tillykke til jer alle. Jeg tror jeg kan sige med overbevisning hvilken kæmpe indsats der ligger bagved, når man kommer op på dette niveau.
Feltet har i år været ekstra skarpt med mange gode bud på nomineringer og vindere.

Ottolisten finder du ved at følge dette link.

Du kan læse juryens nomineringstekster ved at følge dette link.

Bemærk at rettelser, kommentarer og opdateringer er meget velkomne!
.
.
.

Årets bedste fastaval-billeder!

...nu med udråbstegn!
Jeg har et lille fikst kamera, som jeg faktiske er utroligt glad for og som i år fik lov til at komme med på Fastaval for første gang.
Det har en masse smarte og moderne funktioner som autofokus og ansigtsgenkendelse. - Men der er nu et eller andet, der ikke er optimalt. Eftersom årets FSTVL-tema er overvågning, bringer vi her Næsby's billedhøst. - Jeg vinder næppe en Otto for bedste foto-defekter.

Velkomst ved Jost L. Hansen. Det sjove er at man ikke kan høre ham på billedet.

Check ind: Man ser Peter Brodersen, Jost L. Hansen og/eller Mikkel Bækgaard.

Check ud: Man ser Peter Brodersen, Jost L. Hansen og/eller Mikkel Bækgaard.

80+81: Man ser Peter Brodersen, Jost L. Hansen og/eller Mikkel Bækgaard.

Greyknight: vi mener det må være Mikkel Bækgaard.

Jeg har så i melletiden opdaget at mit kamera har en idiot-indstilling hvor det tager knivskarpe og fokuserede billeder hver gang.

Fastavals onde fætter

Uanset hvor fantastisk alting er er der altid et eller andet, der ikke helt er som det skal være. Fastaval er et kæmpearrangement med så ufattelig mange brikker, der skal falde på plads, overvågningskameraer, der skal sættes (helt bogstaveligt) op samt tingester, der skal fanges, dræbes, tilberedes  og spises.

I år er det så indtil nu alt sammen gået forbløffende godt, og med det forbehold der naturligvis ligger i at jeg måtte tage hjem efter godt 24 timer, er der ingen grænser for hvor mange roser jeg må smide efter folk. Det er stort!

- Tak allesammen.

Bortset fra. En. Enkelt. Lille. Ting.
Se nu vidste jeg jo godt på forhånd at netop dette punkt er et af problemfelterne, så jeg havde sådan set garderet mig hjemmefra. Men endte så alligevel med at måtte bede Info'en om et eksemplar af de to scenarier jeg skulle køre.
Første fase den supervenlige unge mand i infoen fandt straks et eksemplar af den ene scenarie, men kunne ikke finde det andet og vidste åbenbart ikke, hvad man skulle gøre ved det. Mig: "Men jeg har scenariet på et USB-stik, hvis det skulle være?" - Sådan et havde han tilsyneladende ikke set før. "Prøv igen senere" - Operationen lykkedes, da jeg noget senere fik fat i en mere rutineret info-mand som fik fremskaffet vidunderet ved hjælp af en spell The Book Of Paperworx... og lidt tid. - Fedt nok.
Men det andet scenarie. Det som faktisk var der og kunne findes og udleveres, var i midlertid hårdere ramt. En af de sjove bivirkninger af PDF-formatet havde taget livet af en del af det uden nogen havde opdaget det.
Det kan se således ud:

 

Et hjørne fra Den Dag Døren Går Op i FSTVL's udgave. Det er meningen at det skal være på alm. dansk, og det store problem var sådan set at fem handouts var trykt på det samme mærkelige sprog (og skulle også have været på dansk.)

På det tekniske plan drejer det sig formodentlig om et problem med den valgte skrifttype som ikke lige har været tilgængelig på den computer der er skrevet ud fra. Der kan have været linux eller Apple involveret. Jeg ved det ikke, men samlet set er fejlen stor nok og iøjnefaldende nok til at man, nogen, (etellerandet overvågningskamera måske) nok lige burde have fanget den.

Hvad kan man lære af det? - 

Tjah den ene ting er at efter en generation med papir-baseret rollespil er der stadig ikke helt styr på det med udprintningen af papirscenarier og at spilledere og forfattere ikke skal satse på at den slags bare virker. -  Det nemmeste og sikreste er nok at sige med meget store bogstaver til folk: Fastaval don't do paperwork! &!;,l3),,;#!!||.-](*1),,;#!!||.- i4 ## *~.

Noget andet man kan lære, hvis man ikke vidste det i forvejen er, at det allestedsnærverende pdf-filsystem har nogen interessante tilbøjelser, blandt andet når det gælder håndtering af skrifttyper. størrelser af filer, redigering af filer, visning af farver, visning på skærm i det hele taget osv. Nok til at en lille guide til forfattere, spilledere og evt printningsansvarlige kunne være på sin plads.

Heldigvis havde vi vist alle printet en version af de omtalte hand-outs hjemmefra, så det tekniske 'udu' havde ingen ødelæggende effekt på spillet i denne omgang. Jeg synes bare det er så mærkeligt når et af FSTVLs kerneprodukter er rollespil udfra forlæg der hovedsageligt er udprintet på papirlignende substanser, at man ikke ... - ja jeg ved at der er mange ting der kan gå galt. - Men alligevel. ¤$$e€) (**1),,;#!!||.-](*1),,;#!!||.-](!++. Kan man vist sige?

Fastaval 2012

Tjah... Vel hjemkomment fra fastaval er tiden inde til at at evaluere. Og man må sige det var super fantastisk + 10.
Lokaliteterne på Hobro Gymnasium (som ikke hedder Hobro gymnasium) er i top og stemningen var stemningsfuld.
Der var nogen utrolig gode scenarier på programmet og gennemsnitsniveauet ser ud til at være rigtig højt i år.

Årets hit på Fastaval:
Et farveskiftende Otto-advarsels-zombie-krus. Så vidt jeg forstået virker det på den måde, at jo mere man kan se af Otto, desto flere zombier er der og/eller desto tættere på er de. Superpraktisk!

(Klik for mere kig)

Gennemsnitsalderen er til gengæld faldet en lillebitte smule. Fintællingen er ikke kommet ind endnu, men 'indtrykket' var at der var lidt flere deltagere på 18 og derunder end på den sidste FSTVL jeg deltog på. Det er jo en vældig positiv trend. (Hvis det altså ER en trend).
Blandt dette års mere mindeværdige indslag var en samtale mellem en deltager i den årlige scenarie-skrivningskonkurrence og scenarieskrivningskonkurrencekonsulent Kasper Nørholm om dette års konkurrence. "Hvordan vil du mene at ordet scenarie skal forståes i denne sammenhæng?" Det var jo et forbavsende dybsindigt spørgsmål. På mange måder. Det tog mig lige nogen minutter før det gik op for mig, at denne ikke-helt-unge scenarieskriviningskonkurrence-deltager var den ret berømte og rimelig rå Mads Lunau. Det er meget bemærkelsesværdigt da han i sin tid var forfatter til Et studie i Ondskab fra FSTVL 1994. Det var det første scenarie jeg nogensinde spillede som ikke var Dungeon Crawl-type-agtigt. "I kommer ind i et stykke skov, der er 10'x10'.." Du ved?
Min daværende foreningsformand havde spillet det på Fastaval, hvorfra han havde medbragt et eksemplar. Det var i 1994 og året efter var mit første år på fastaval. The rest er, som man siger history.
Ringen er sluttet på sådan en sjov svimmelhedsfremkaldende måde.
Mads er nu forstander på Østerskov Efterskole, der ligger 2 stenkast fra Mariagerfjord Gymnasium. Efterskolen er jo kendt som rollespilslæringens svar på ... læring, og det er muligvis derfra en del af de mange unge under 18 fra forrige afsnit kommer fra. Det synes jeg i sig selv er en meget positiv synergi-effekt.

Årets hårmode på FSTVL:

Uden hår. Farvet hår. Uskarp!.

Den skarpsindige læser vil måske have bemærket, at FSTVL slet ikke er overstået endnu. Jeg blev desværre blevet ramt af ryg-problemer, og er taget tidligere hjem end planlagt.
 I mine unge dage hørte jeg til dem, der sov ekstremt lidt FStVL, og jeg kunne kompensere for manglen på søvn med kreativ kaffe og sjælesump. Den evne har jeg åbenbart ikke længere og jeg er nok nødt til at udvikle en mere aldersrelevant Fastaval strategi. Hvis de bliver i Hobro,  er det faktisk lige før at man kunne overveje en FSTVL+hjem at sove+FSTVL+hjem-model. På lidt længere sigt planlægger jeg at blive omtransplanteret til en uforgængelig robot-drone.

Ellers er der jo også muligheden for at drikke sig så hammerstiv, at man ikke lægger så meget mærke til at man har det a H. til.  Man vil jo nok skille sig lidt rigeligt ud fra mængden, men på den anden side er jeg jo sådan set vant til det. Meeen for megen alkohol kan også blive skæbnesvangert:

Dansk Rollespils Historie of Doom + 3

Ærede  medrejsende: i anleding af at dansk rollespils-tradition nu er kommet i det danske  historiske tidskrift 'Siden Saxo' med en artikel af rollespils-guruen Kristoffer Apollo, har jeg gravet lidt i min gamle harddisk og fundet nedenstående storværk frem. Igenigen.

Artklerne her er ikke på nogen måde ment som en kommentar til Kristoffers. (som jeg slet ikke har læst). De er skrevet for flere hundrede år siden, og jeg har slet ikke læst et nyeste nummer af mit favorit-magazin endnu.

Beklager at artiklen kan indeholde knækkede links. Jeg arbejder på det...

af Michael Erik Næsby / ca. nov 2006 - (article)
[oprindeligt udgivet på RPGFORUM]
Med en særlig tak til RPGforums norske ven Matthijs Holter, bringer Det Virtuelle Forsamlingshus hermed 13. del af et personligt og usammenhængende kig på dansk rollespils historie.

Nyt:Nu med mere Dogme!

En gang i tidernes morgen var der 6 rollespillere i et lokale et sted. De spillede hhv. en magiker, en cleric, en tyv, to krigere og en barbar. GM’en havde et kort over verdenen med angivelse af forskellige 10X10 fods rum og ting og monstre og fælder. Det var rimelig begrænset, hvilke variationsmuligheder, der lå i det. Men det var ganske underholdende og recepten er tilsyneladende endnu gangbar som det seneste NeverWinter Nights-modul tyder på. Det hedder Infinite Dungeons, og er netop det.
Nåmen tiden gik og vi blev trætte af at vade rundt i næsten ensartede underjordiske anlæg med en fart af nøjagtigt 10 fod i runden. forfulgt af rust-monstre og giftige gelé-klumper. (Helt ærligt: Gelatinous Cube! hvad f... er meningen?)
Jeg begyndte at køre min egen kampagne, samtidig med at jeg gik i gang med at indvikle mit helt eget system. Det skulle være et bedre D&D end D&D, mere logisk og meget nemmere at bruge. (lyder det bekendt?) Nåmen stort var det og helt færdigt blev det aldrig. Indholdsmæssigt var parolerne blandt andet, at monstre også var en slags mennesker, der skulle have fornuftige grunde til at gøre, hvad de nu en gang gjorde, samt at var man i en verden så skulle man fanme også være i en verden. I stedet for at være struktureret som felter på et stykke kvadreret papir, var tingene styret af deres funktion i historien, som den så ud fra karakterernes synspunkt og alt sådan noget..
Folk fik kærester og hus og hund og bil og ulykkesforsikring og min ven Heinrich jagtede stadig xp... så det løb lidt ud efterhånden.

Et andet studie i Ondskab

Nogle år senere kom formanden fra min daværende rollespilsklub begejstret hjem fra Fastaval. Vi skulle spille noget, der hed "Et Studie i Ondskab" af Mads Lunau og Anette V. Petersen. Noget af det spændende – for ham – var at det ikke var sat op som elementer på et kort, men som scener. – Selv sagt en gevaldig fordel, hvis man vil lave historier, der handler om andet end folk der går steder hen åbner døre og kigger ind. Det var i 94. Året efter var både jeg selv og et par af vennerne med på Fastaval med scenarier. Vi havde været på Forfatter-weekend, hvor vi havde hørt om berettermodellen og aktantmodellen. Og, kunne man se, det havde mange af Fastavals andre forfattere også. Det er vist blevet moderne at rynke lidt på næsen af den slags ting, men begge dele er stadig aktuelle og deres nutidige efterkommere bruges både i danske scenarier og de berømte Forge-spil.
Det gav scenarieforfatterne nogen solide redskaber til at skrue effektive historier sammen. Kombineret med mine gamle ideer om det spillersikrede scenarie kunne mit første, Fastaval-bidrag, ’Braindeath’, give spillerne sådan én på opleveren. Valgfrihed for spillerne? Ikke just.
Det virkelig fede var dog at der nogen måneder senere pludselig og helt uventet dukkede et brev ind, hvor en fyr ved navn Kristoffer Apollo gav mig en seriøs og saglig tilbagemelding på mit scenarie og skrev, hvad spillere og spilledere havde givet af karakterer. Det, tror jeg, var en af grundene til at jeg gad prøve igen året efter.
I mellemtiden havde en anden fyr, (dem er der iøvrigt helt vildt mange af i dansk rollespil) i Viborg skrevet et scenarie, der hed "Maskefald". Olav Junker Kjær, for det hed han, forklarer i starten af scenarieteksten:
"Som fortalt, har spillerne initiativet, og de skaber handlingen det meste af scenariet. Din opgave, kære spilleder, er at bidrage til den muntre, depraverede og ildevarslende atmosfære med beskrivelser og baggrunde, og at sætte skred i spillet med bipersoner og ydre hændelser. Du skal endvidere holde styr på tiden, afgøre hvornår midnatsscenen indtræffer og afrunde dramaet på passende vis. På samme års Fastaval lancerede Thomas Munkholt "Laaste Døre", hvad der formodentlig var det første af slagsen sammen med 3 andre systemløsheder. Det vender vi tilbage til.
Det såkaldte systemløse intrige-scenarie var født. Det var i 94. Handlingen opstår ved at spillerne fortolker karakterens personlighed og intentioner overfor hinanden. Situationerne giver stort set sig selv og der er slet og ret ikke behov for regelsystemer af nogen art.
Ideen gik hurtigt sin sejrsgang over det jyske kontinent og mod slutningen af 90’erne var Det Systemløse Drama vel den dominerende art i landskabet. Det var jeg i hvert fald nogen der mente! Intrigescenariet er et rigtig lækkert koncept, der som så mange af den slags ting er sværere at få til at lykkes end man sådan liige skulle tro. En af udviklingens fordele var et stigende fokus på interessante og meningsfulde spilpersoner, mens en af ulemperne var et stigende antal over-interessante og lettere meningsløse spilpersoner. Jeg mindes et scenarie, hvor jeg skulle spille en fysisk handikappet halvpervers munk med undertrykte homoseksuelle tilbøjeligheder og en lille million traumer. Som spiller kunne jeg sagtens se en række relativt fornuftige handlingsmuligheder, som min karakter aldrig ville kunne finde på at benytte sig af. Det gjorde spiloplevelsen til et rent studie i ondskab (omend på en anden måde).
Og apropos det spillede jeg skam stadig kampagnerollespil, blandt andet med en GM, der gjorde samtlige NPC’er til ubehagelige og paranoide egocentrikere, som uvilkårligt fik min spilperson til at overveje om man skulle tage livet af vedkommende eller blot slet og ret opgive alt det dersens heltepis og tage hjem for at fodre sine roer. Alt taget i betragtning kørte den kampagne nu overraskende længe.
At systemerne stadig blomstrede lystigt understreges af, at der på fastavalprogrammet i dette herrens år var ikke færre end fire Via Prudensiae-scenarier, der byggede på et system forfattet af de den gang herostratisk berømte Ask Agger og Gimle Larsen -  udgivet på forlaget Modtryk. Der var også mulighed for at melde sig på op til flere Sturmbanger-scenarier, men jeg må indrømme, at bortset fra at Nicolai Lemche synes at have været involveret, siger det mig intet. Derimod kunne man ikke spille Viking. Et andet dansk udviklet rollespilssystem, som jeg ikke ved andet om, end at det synes at være kæntret under ambitioner om at være både historisk korrekt og pædagogisk. En dødfødt kombination på planet RPGDK.

CSI Spjaldsbakke Nord

Nåmen i mellemtiden (’96) havde jeg selv begået Vogterens Arving, som mit bud på Det Ultimative Investigation-scenarie. (Tænk Davinci Code uden Tom Hanks). Jeg var så heldig at vinde noget de indfødte Fastanere kaldte "En Otto" og som viste sig at være en broncebemalet gipspingvin. Det gik vi meget op i den gang. Anyways sådan en fugl gav relativt meget status og prestige i en relativt lille andedam. Op gennem sidste del af 90’erne og første del af 00’erne var jeg en hel del, der synes, at den var med til at skabe en vis fornemmelse af uspændende enshed over fastavals udbud. Folk fokuserede på de ting, der var Ottoer for, og nogen forsøgte måske at lægge sig lidt i forlængelse af de seneste års vindere. Men den signalerede også seriøsitet og var en solid motivationsfaktor.
En af de ting, den motiverede til, var at man lagde en meget stor opmærksomhed i papir-produktet. Lay Out, illustrationer, redigering og så videre. Æstetikken var i top. - Så meget faktisk, at der kom nogen og kaldte sig Dogme 98 og forbød al den slags, hvorefter de omgående fik en Otto. Og så gik de hjem igen. Det snakkede vi meget om det år. Men dogmereglerne forholdt sig (så vidt jeg husker !) ikke til spørgsmål som indhold og spillernes valgmuligheder dengang i 1999. (Jeg huskede forkert: man kan finde Dogmebrødrenes komplette "kyskhedsløfte" til allersidst i denne tekst.) Selv synes jeg nok, at et scenaries udseende, illustrationer og den slags, er vigtige virkemidler i kontakten med spillere og spilledere. Det kan være med til at give oplevelsen en lille ekstra dimension. Men jeg er helt enig med Dogme-folkene i at det ikke må blive det centrale.
Dogme 98 skulle også vise sig at være en forsmag på en helt anden slags mikrotrend. De var DK's første "forfatterkollektiv". Forfatterkollektiverne har vist sig meget frugtbare, og giver medlemmerne mange fordele både i arbejds og udviklingsprocesserne og hvad angår profilering i miljøet. Så meget faktisk, at jeg selv på et tidspunkt besluttede at relancere mig som et forfatterkollektiv. Det slog ikke an.
Tilbage til investigation: karaktererne står overfor et mysterium, en forsvundet skat og/eller noget andet mærkli-mystisk noget. Det er fuldstændig op til spillerne, hvad deres karakterer skal foretage sig, altså bortset fra, at situationen er skruet sådan sammen, at nogen veje er 999 gange så meningsfulde som andre. Investigation er en uhyggelig svær genre at få til at fungere. Det er sjovt nok en af de former for scenarier, der mest nådesløst afslører forskellen på rollespil og de gammeldags lineære medier. Det der er indlysende enkelt i "National Treasure" eller "Tomb Raider" ville sende en entusiastisk spillerflok til Nordpolen eller låse dem fast på bunden af noget mørkt, dybt og vådt med en flok spillere fastlåst på bunden. Rollespil ER ikke film!
Noget helt andet er, at metoden kan bruges til meget andet end egentlig investigation-scenarier. Som den næsten ukendte Palle Schmidt siger et sted: "Alt rollespil er jo en slags investigation" eller noget i den retning.

Disclaimer på en måde

Ovenstående er både voldsomt egocentrisk og meget fastaval-centrisk og det beklager jeg naturligvis. Eftersom det nu engang er mig selv der har skrevet det, kan det næppe blive meget anderledes. Ikke desto mindre vil jeg blive glad for kommentarer og uddybninger. Ikke mindst fordi meget af det ovenstående bygger på en stadigt mere svigefuld personlig hukommelse og letfordøjet andenhåndsviden, er det sikkert fuld af fejl og ting der ikke er der.
Jeg har valgt at slutte dette afsnit af med dette lille fornøjelige link. (virker ikke!)
I næste afsnit, der kan forventes på banen en gang inden jul (2007) vil jeg prøve at løfte sløret for, hvordan man løser det uløselige spillederproblem og finde ud af, hvem der i virkeligheden er inde i Max Møller.
-Michael

Dogmeløftet fra 1998 i fuld version, men uden kommentarer:

"Jeg lover at underkaste mig følgende regelsæt udarbejdet og konfirmeret af Dogme 98:

1. Afviklingen af scenariet skal foregå omkring et bord. Der må ikke indgå liveelementer af nogen art. Enhver form for dekoration af lokalet er forbudt. (Dvs. ingen duge, effekter, musik, plastiksække på væggene osv.)

2. Scenariet skal være systemløst. Det skal skrives til en spilleder og seks spillere

3. Settingen skal være ordentligt forberedt / researchet, men kun det relevante baggrundsmateriale må indgå i scenariet

4. Ingen instruktion eller gode råd til spillere eller spilleder, de skal levnes plads til at fortolke

5. Handouts er forbudt

6. Scenariet må ikke indeholde overfladisk action

7. Ingen lukkede rammer for spillerne

8. Plotscenarier accepteres ikke. Scenariet må ikke opbygges efter gængse konstruktionsmodeller

9. Scenariet skal skrives på skrivemaskine eller i formatet Courier 12 pkt. Det må ikke layoutes udover, hvad der er muligt på en ikke-elektrisk skrivemaskine. Illustrationer af enhver art er forbudt

10. Forfatteren må ikke krediteres

Ydermere lover jeg som forfatter at afstå fra at have en personlig smag! Jeg er ikke kunstner. Jeg lover at afstå fra at skabe et "værk," idet jeg prioriterer sekundet frem for helheden. Mit ypperste mål er at aftvinge mine personer og scenerier sandheden. Dette lover jeg vil ske med alle midler og på bekostning af al god smag og al æstetik. Således aflægger jeg kyskhedsløftet."

 Guldpalmer er også godt

---

Dansk Rollespils Historie of Doom + 4

af Michael Erik Næsby, 9. nov 2006, 20:14:25.
Hermed præsenteres andet afsnit af serien om Dansk Rollespils Historie set gennem forfatterens personlige og kun ganske lidt skæve briller. (Første afsnit finder du her.)

Først et lille skridt tilbage

Vi lægger hårdt ud med et link til denne udmærkede artikel om investigation, skrevet af Malik Hyltoft og offentliggjort på rollespilssystemet Fusions hjemmeside. Et Vink med en Vognstang, som artiklen hedder, kan læses her.
Vi skal også et kig forbi Alexandria, Peter Brodersens store kollektive hukommelsesprojekt. På denne side finder man en masse interessante tal. Allernederst på siden og lidt ude til højre er der fx en oversigt over antallet af con’er og nye scenarier fordelt på årstal. 1996 er rekordåret med 19 kongresser og 256 scenarier mens 2001 og 2002 har budt på det laveste antal kongresser siden 1990 med hver 9. Jeg ved ikke hvad det ideelle antal er. Det kommer selvsagt an på størrelsen af de forskellige arrangementer, men jeg synes da udbudet bliver lidt tamt, hvis man kommer meget under de tal. Heldigvis ser det ud til at have stabiliseret på et lidt mere rimeligt niveau.
Men lad os hoppe til 1997: Jacob Schmidt Madsens "Drømme ved bålet" var ligesom Kristoffer Apollo’s "Jisei" fra samme år et "fortælle-scenarie" Men bortset fra det er de fundamentalt forskellige. I Jisei skal spillerne ud fra en udgangssituation selv udvikle det handlingsforløb, der har ført til Mødet i Thehuset. Udover at være teknisk nyskabende er Jisei også en lille perle i japanske kulturstudier. Når fortællescenarier fungerer kan de være rent guld. Udover Jisei skal vi også have "Jannes Dagbog" af Mikkel Bækgaard med. Ikke bare er det et fortællescenarie. Det er rendyrket naturalisme. Som udgangspunkt er der hverken orker, dæmoner eller onde magter men blot en gruppe almindelige unge med de følelser, fantasier og forhold det medfører. Selvom Mikkels scenarie-tekst er helt uden indbygget okkultisme af enhver art, er rammerne for spillernes udfoldelse i Jannes Dagbog reelt så brede, at alt er muligt. Det fungerer bl.a. fordi projektet er så solidt forankret i en virkelighed målgruppen kan forholde sig til.

En spilleders tragiske skæbne

Så vidt jeg kan sjusse mig frem til, var det Jacob Schmidt Madsen, der året efter Jisei tog livet af spillederen i scenariet Vågenat. Jacob er sammen med Alex Uth i særklasse på den danske scene. Der er vel ingen, der som dem kan tænke udenfor kassen med både sjæl og praktisk jordforbindelse.
Men hvor fortællescenarierne en kort overgang så ud til at skulle blive det nye Systemløse Drama, fik det spillederløse scenarie ikke helt samme gennemslagskraft. Det er ganske vist blevet til nogen stykker hvor især Alex Uth’s "Brudefærd" har været vellykket, men vi befinder os stadig på et punkt, hvor man både fra forfatter- og spiller-synspunkt er mere eller mindre nødt til at opfinde den dybe tallerken hver gang, og det fremmer ikke processen. Både fortællescenariet og det spillederløse giver spillerne stor indflydelse på "handlingen", men også et stort ansvar. De stiller slet og ret krav til spillernes evne og lyst til at påtage sig nye funktioner. Hvis det ikke samtidig skal bryde rollespilsoplevelsen, kan det nemt komme til at virke som ekstra besvær.
Mit eget bidrag til rollespillets verdenshistorie det år bestod – udover at gøre to virkelige personer til NPC’er i "Slavernes Sang" og en NPC til en virkelig person – i at bruge verdens mest geniale spilmekanik. Enkelt, elegant og næsten kvadratisk – i hvert fald til visse genrer. Det var nu strengt taget ikke min opfindelse for tarotkortenes oprindelse fortaber sig i den sene middelalders mørke. Systemet fungerede faktisk kanon-godt men det slog heller ikke an.
:o)

"Din nye spilleder ved, hvor du bor!"

Formidling og stilforværring

Samme år som dogmefolkene protesterede mod overdrevent fokus på "ydre ting" (1999) havde en ung fransk dansker ved navn Sebastian Flamant begået et scenarie på Københavns Viking Con, der hed "Jagten går ind". Indholdsmæssigt var det vel nærmest en amerikansk-road-movie-gangster-agtig ting med en antydning af Spielbergs "Duellen". Men selvom det var et stort (og meget velfortjent) hit blandt de Københavnske spillere, var det interessanteste for mig at se formidlingen mellem scenarieforfatteren og spillederne. Handlingen var slet og ret fremstillet som en novelle-agtig ting, hvilket gjorde forberedelsesarbejdet for spillederne både meget nemmere og mere behageligt. Så det koncept kopierede jeg til mit eget Messe for en Galning til det efterfølgende år. Med den bagtanke, at man på den måde kunne opnå en bedre "kontakt" med spillederne og dermed spillerne, end man ville kunne med at aflevere en lang, mærkelig og dræbende kedsommelig brugsanvisning. Mange scenarier løber velfornøjede op i både 50 og 100 sider eller mere. (Hvem kender rekorden?) Men selvom både "Jagten..." og "Messe... " vel må siges at være forholdsvis vellykkede scenarier, er metoden nu ikke rigtig slået igennem. Scenarier er stadig langt hen ad vejen stadig glorificerede brugsanvisninger, hvor selve læse-oplevelsen er et par grader mere opløftende end en telefonbog fra en mindre central-europæisk provinsby.
Og mens vi er ved Viking Con, er det også her man gennem mange år har kørt fænomenet Toon, blandt andet under Torben Ussings vinger. I Toon er man gakkede tegnefilmfigurer i en gakket tegnefilmverden, og derudover er der ikke rigtigt noget, der er fastlagt på forhånd. Smak! Boinnng! Klirr! Det går hurtigt, spillerne bestemmer handlingen og Viking Con’s deltagere er lige vildt begejstrede år efter år efter år efter år efter år efter.... I spillerafstemningerne scorer toon-scenarierne igen og igen højere end kloge hoveders gennemarbejdede og velgennemtænkte scenarie-koncepter. En kendsgerning som forvirrer og småforarger mange. Det er da for nemt. Ja – men det virker!
Der har op gennem tiderne været tradition for at tilhængere af Danmarks to største con’er, Viking Con og Fastaval har kastet æbleskrog, glashuse og andet godt efter hinanden: Fastaval har i kraft af urtidens forfatter-weekends, Otto-uddelingen og en kreds af gode og velprøvede forfattere et større fokus på scenarier og scenarie-kvalitet. Derudover har Fastaval jo den legendariske bar og i det hele taget et vist forhold til alkohol. Viking Con er vist gennemsnitligt større, men selvom man har forsøgt sig med prisuddelinger, forfattermiddage og lignende, er det aldrig belevet helt så prestigefyldt at være scenarieforfatter på VC som på Fastaval. Og øl er der slet ikke noget af. Diskussionen har gennem tiderne været ganske indædt, men er vist blevet dæmpet en kende efterhånden.

Rejser der dejser

Det må have været i 1999 eller deromkring, at R'lyeh kom på banen. Bortset fra at demonstrere dansk rollespils forhold til velvalgte navne på diverse projekter, gav det miljøets kreative kræfter nye inspirationskilder. Olav Junker Kjær lancerede ideen som en udfordring til dansk rollespilsforeningssammenslutningen Sleipner, en anden navngivningsmæssigt triumf. (Hvor R'lyeh er navnet på en sunken ø fuld af ubeskrivelig ondskab, var Sleipner en meget hurtig og udholdende hest fra nordisk mytologi) Olavs påstand var, at satte man et konkret formål frem for en organisatorisk struktur, ville man kunne gøre mere for flere, end med den omvendte metode. R'lyehs ærklærede formål var, at gøre Danmarks 100 bedste scenarier tilgængelige på nettet. Det kom til at tage 6 år før denne noble målsætning var nået og i mellemtiden var Sleipner for længst kollapset. Der er selvfølgelig detaljer omkring Rylles udvalg og kriterier, der kan diskuteres. Men man kan ikke komme uden om, at projektet kom til at stå som en fantastisk ressource for scenarie-interesserede danske rollespillere.
På Orkons program i 2000 havde jeg blandt andet fornøjelsen af at spille Lars Vilhelmsens "Rejsen" og Jacob Schmidt Madsens "Spejlinger". Førstnævnte er et ualmindeligt veldrejet scenarie med et flot sæt af roller. I denne sammenhæng, skal det dog primært nævnes for sandsynligvis at være det scenarie i Danmark, der har vundet flest penge. Det var Maskespil på Fyn, der i 99 havde besluttet at uddele pengepræmier til de bedste scenarier. Efter "Rejsen" at dømme var ideen en succes. På den anden side er den ikke rigtigt slået an siden hen.
"Spejlinger" var et højst bemærkelsesværdigt projekt af flere grunde: Jacob havde skabt et forholdsvis traditionelt sæt af scener, der bragte spillerne meget vidt omkring med udgangspunkt i en historisk person af de ret så usædvanlige. Det spændende er, at det er op til spillerne at forstå - eller måske rettere: erkende - sammenhængen mellem de forskellige scener. Her har fantasien virkelig nogen ret ubegrænsede muligheder mens ens indlevelsesevne bliver udfordret. "Spejlinger" er – apropos debatten om gode og dårlige rollespillere – helt uhyggeligt svært at spille. Eller også er det i virkeligheden bare ufattelig nemt?

Fokus, Fusion og mere fokus

Det var også i 2000, at spilsystemet Fusion kom på gaden. Bedrevet af Malik Hyltoft og den næsten ukendte Palle Schmidt, blev det uden konkurrence den mest checkede danske rollespilsudgivelse. Man skulle være detektiver i en solforladt udgave af rigets hovedstad og regelsystemet kunne vist have været værre. Fusion kom til at inspirere til en række af scenarier, der alle udmærkede sig ved en særlig belysning og (i hvert fald for de flestes vedkommende) en lettere satirisk tone. Rygter siger, at Fusions-projektet ikke ligefrem har været en pengemaskine for de to bagmænd. Så vidt jeg kan se må det tages som et tungtvejende bevis for, at danske rollespilsudgivelser på almindelige markedsvilkår ikke kan løbe rundt. Når Fusion ikke kan, er der ikke noget, der kan.

I foråret 2001 sad jeg i en fjern jysk ruin et sted og bedrev endnu et scenarie. Der var det usædvanlige ved det, at det var et såkaldt "novelle-scenarie" til Orkon. Det var noget Orkons scenarieansvarlige det år, Frederik Berg Olsen fra Natural Born Holmers (link) havde lokket mig til. Ideen var, at man udfra en antydning af et tema skulle man skrive et scenarie med 4 spillere og højst 1½ times varighed. Mikkel Bækgaards "Dybt at Falde" og David Riis’ "Diagnose" er anbefalelsesværdige eksempler. Konceptet, der blev gentaget på Orkon året efter, fik en voldsom gennemslagskraft. De indbyggede begrænsninger betød, at man var nødt til at fokusere på lige præcis det man ønskede at opnå med sit scenarie, og samtidig gav det mulighed for at "prøve nogen ting af". Der er ganske vist ikke blevet skrevet ret mange egentlige novellescenarier udenfor Orkon-Regi, men til gengæld er rigtig mange con-scenarier blevet væsentlig kortere og langt mere fokuserede på at ville få ting godt, end på nødvendigvis at have hele historien med fra Der var en gang til deres dages ende.
Året efter gav mig personligt noget der stadig står som en af mine bedste spiloplevelser: Frederik Berg Olsens "Bondemænd og Biavlere" (Ja ham igen!). Jeg havde en gudsbenådet gruppe af medspillere og scenariet var ...ret så enestående. Dels var det virkelig morsomt og dels handlede det jo altså om den meget fjerne fortid (70'erne), hvor jeg selv var ung. I denne sammenhæng er det dog teknikken, der er den mest interessante. B&;B scenariet bygger på det såkaldte bipersonrollespil, som vist nok er en anden NBH-mand, Dennis Gade Kofods opfindelse. I stedet for at få en enkelt karakter, spiller man skiftende personer i en række kortere scener, som så tilsammen belyser scenariets emne. Som sædvanligt er der fordele og ulemper, men grundteknikken kan ret nemt integreres med mere traditionelle spilleformer.
I næste afsnit, der kan forventes på banen en gang inden jul (2007) vil jeg prøve at skabe overblik over det kaos, der opstod, Da Franks Nyre Satte Ud, ligesom vi vist stadig har til gode at finde ud af, hvem der i virkeligheden var inde i Max Møller.
Og som sædvanlig hører jeg gerne kommentarer, uddybning, fejlrettelser og alle former for mishagsytringer. Fejl vil blive destrueret og relevante kommentarer vil blive indført...

Sanheden om den gamle og hemmelige orden

Jeg fandt dette ret geniale lille billede på Inder-Nettet, og det fik mig til at gå lidt amok.
Så først tak til  http://thegreatgeekmanual.com/blog/picture-of-the-week-even-sith-lords-get-the-blues

Og dernæst husk at ingen forventer Den Spanske Inkvisition!

 

Your next scenario: the heart of a saint...

Sometimes inspiration lies thick and all you need to do is pick it up.

This is the true story of Saint Lawrence's heart which was stoles from Christ Church Cathederal in Dublin about a week ago.
It is an unusual and quite strange event in itself, but go to the last to lines of this artcle in The Guardian. [link]

This is the beginning of a mysterious adventure...

en film du skal have dine børn med ind og se

... og hvis du ikke har nogen børn selv, må du se om ikke du kan låne nogen. Under alle omstændigheder så ser traileren særdeles underholdende ud. Sig goda til Paranorman...

Man kan så bare håbe at filmen kan leve op til traileren....

Nu kan du være Vin Diesel i dit eget eventyr...

Det er ikke stort eller sensationelt nyt, men jeg synes det var lidt sjovt pludselig at se Vin Diesel fortælle om hvordan han har været entusiastisk D&D spiller i sine unge dage.

Det piller lidt ved nogen fordomme om rollespillere og om muskelsvulmende Hollywood-stjerner, gør det ikke?

Om rollespil, rollespillere og rollspilsresistens

En af de ting jeg hader relativt meget er ordet 'awesome'. Mest fordi det er det altså ikke. I 99% af de situationer det bliver brugt i, er der i bedste fald tale om noget af en overdrivelse. Men også fordi trangen til awesomeness ødelægger de awesomeness-receptorer vi har i hjernen et sted mellem krybdyrhjernen og højre hjernehalvdel. Fuldstændig fiktiv forskning slår fast, at hvis vi får overstimuleret disse vigtige celler, dør de simpelthen. - Og det er ikke awesome!

...dette er ret awesome!

Men hvad har det så med rollespil at gøre? - Jeg skrev engang om:

Madam Meta og rollespilsresistensen

[Dele af nedenstående er oprindeligt udgivet på RPGFORUM]

af Michael Erik Næsby, 7. dec 2001,

Om hvorfor rollespillere ikke kan spille rollespil, om hvad man kan gøre ved det, og om metarollespil og rollespillets eventuelle fremtid

Rollespillere kan ikke spille rollespil

Grunden er, at de har spillet så meget rollespil, at de er stort set immune overfor de elementer, der traditionelt indgår i rollespil: gigantiske monstre, blodsugende vampyrer, blod, drab og mere blod. Magiske mestre og okkulte onkler siger dem heller ikke længere alverden. Ikke blot holder Det Fantastiske op med at være ret fantastisk, hvis man får for meget af det. Alle former for plot-elementer bliver mere og mere betydningsløse, når man kender dem for indgående. Rollespillets potentielle magi mister sin magt, når man er kommet til at tage den for givet. Rollespillere er med andre ord rollespilsresistente. Min fornemmelse er, at rollespil som medie yderligere er hæmmet af, at det i virkeligheden først og fremmest er en social aktivitet. I hyggens og samværets navn indtager rollespillere mængder af materiale som strengt taget hæver sig ganske lidt over det objektivt elendige, - men det er OK, for det er jo hyggeligt. (Det skal bestemt ikke opfattes som en kritik af den sociale aktivitet. Blot en konstatering af hvor gennemsitsrollespillerens prioriteringer ligger.) Middelmådige forudsigelige kampagner og scenarier er med til at fremkalde og styrke rollespilsresistens.

Fortællinger, som dem rollespil formidler, er ikke blot ligegyldig underholdning

De indeholder konstruktioner, der afspejler vores måde at opfatte omverdenen på. At fortælle om noget er det samme som at konstruere meningsfuldhed af noget. Ofte i flere lag, hvor de mest grundlæggende er så indlysende selvevidente, at vi ofte ikke en gang bemærker dem. Selv når, eller måske rettere: især når fortællingerne ER ligegyldig og overfladisk underholdning, vil de afsløre primitive tankesæt, der afspejler vores fordomme og (manglende) erkendelser. Det kan illustreres med et eksempel, der ganske vidst er lidt ved siden af: omkring 1900-tallet var mange helt seriøse videnskabsmænd meget optagede af at definere nøjagtigt hvori den europæiske races overlegenhed overfor alle andre racer bestod, samt i at placere disse racer i en rangorden. Rollespilsresistensen betyder selvfølgelig, at Fortællingen mister sin kraft. Rollespilleren blive blind for betydningen af det univers hun/han befinder sig i.

Om Alice og spejlet

Jeg har gennem utallige århundreder fremført det synspunkt, at det særlige kendetegn ved rollespil som medie er modtagerens (=spillerens) synsvinkel. Man oplever fiktionen gennem en deltager i denne fiktion. Derved har rollespilsmediet mulighed for at gennemtrænge en række af de grænser, som traditionelle 'envejsmedier' lider under. Man kan kalde det 'interaktiv fiktion', hvis man har hang til buzzwords. Det er afgørende, at spilleren får mulighed for leve sig ind i rollen. Ikke som den resistente rollespiller, men som en 'virkelig' person med egne tanker følelser og alt det der. Men indlevelse er et tveægget begreb, og hvis ikke spilleren oplever karakterens handlinger, som noget andet end spillerens egne handlinger, så virker skidtet ikke. Spillerens vej til erkendelse ligger således i at kunne betragte og forstå sin karakters handlinger. Der er altså tale om to forskellige funktioner: man skal kunne leve sig ind i rollen OG man skal kunne forstå den (og plottet) udefra. Den resistente rollespiller reflekterer ikke over dobbeltheden
(...)

Personligt tror jeg, at man er nødt til at slå dragen ihjel

Lidt og en gang imellem. For at modvirke rollespilsresistensen. Som en slags nødvendig hjertemassage. Metarollespil er uundgåeligt og nødvendigt. Men det er ikke vejen frem. Et kreativ medie kan ikke leve under et slagord, der definerer det som fup. Også selvom det faktisk ER fup. - Vejen frem ligger på den ene side i at udvikle teknikker og konventioner, der giver flere strenge at spille på, og muliggør større modtagelighed hos spillerne samt i at lave bedre rollespil, der i alene kraft af sine kvaliteter kan gennembryde resistensen. På den anden side må rollespilllerne også selv gøre noget: Som en yngre udenlandsk tømrersvend en gang sagde 'Uden I omvender jer og bliver som børn igen, kommer I slet ikke ind i Himlen!"

Illustration af forfatteren

...

Og det var så lidt af det, jeg skrev den gang. I dag er "awesome" og pseudo-awesome en af de førende årsager til rollespilsresistens. For forfattere og instrruktører af actionfilm om sammenfoldelige robotter er det en nærliggende fejl at antage, at hvis en vampyr er sej, er 10 vampyrer ti gange så seje og 100 vampyrer 100 gange så seje. I virkeligheden er det en faldende kurve: jo flere vampyrer desto mere ligegyldige bliver de. Mit råd til forfattere og GM'er er altså: brug de mange virkelig seje ting i vores kombinerede værkstøjs- og legetøjskasse meget forsigtig og med stor omtanke, sørg så for, at skal det være ærefrygtindgydende, så lad det være virkelig ærefrygtindgydende..

Black Heart / White Snow: The video

Interestingly, that happens quite a lot and I strongly suspect that it is a trick of my mind: I'm preoccupied with certain concepts and relations and I read things into things that may not actually be there.

But honestly. German Goth Metal no less.

• Link to Ba-Con's web site

• Link to program page blurb (Danish)

Choosing a font?

Typefaces can be confusing. There are just so many and they all look nice. So what to do?
Well, one thing you can do is to check this excellent flowcharts. Its not new and you may have seen it before.

(click image to se larger version)

Graphic by Julian Hansen

Originally posted on this site [link]

Bacon - 25 scenarier og 1200 følgere

På det personlige plan er jeg inde en på mange måde ganske interessant periode. - Som man ville sige hvis man var Terry Pratchett. - Men der er da lyspunkter i det. Jeg hår fået lov til at yde lidt konstruktiv feed back på intet mindre end to meget interessante scenarier til dette års Fastaval.
I mellemtiden er jeg i fuld sving med mit eget 25. scenarie, der skal køre på Ba-Con i maj. Efersom jeg nu er 52 år gammel er det et særdeles sjovt tal.

• Dette link fører til Con'ens hjemmeside.

Black Heart / White Snow: Illustration til forsiden.
Den superopmærksomme læser vil bemærke,
at titlen har fået en på godaen.  Det er dog samme scenarie.

Et andet interessant tal er 1199 1232. Det er meget mærkeligt men det er det antal brugere af Google+ der lige nu har valgt at følge mine opdateringer på denne ret nye social media tjeneste. Det kommer ret uventet, men jeg har nogen ideer om, hvad det er der sker, og det interessante er selvfølgelig om det kan bruges til noget.

The Fastaval Survival Guide

So you think you're ready to go to Fastaval. You think you're cool and you do L3375p3@k.. You've got dice and a spiky do. You're not ready! It's a jungle out there. full of ginormous evil monsters that eat your mom's monsters for breakfast. And pretty girls of the opposite sex - most with a much higher IQ than you.

• Follow this link to check out Fastaval: the most popular Danish roleplaying event which take place each easter...

• Follow this link to a completely unofficial but still useful guide for first time visitors to the event.

Or maybe you really don't think any of that and just want to know what to do to be properly prepared for the call of the FSTVL. You've come to the right place: I went in the olden days when the penguins were real birds and the GMs ate players they didn't like. I know stuff! (Some of it I may even remember!)
I had my first FSTVL in 1995 and here be the documents to prove it.

1995 and 1997 participant's certificates from FSTVL.

Total cost including this, that and stuff: about 140 DKR each.

(about 2 $ and half a pint of lager in today's money)

In those days we used to pay the organizers in glass beads

and pieces of painted bone - and they liked it!.

The map is from the back of the '95 version

and suggests hidden treasure in rooms 2 and 38...

(Click to embiggen)

Note that though the prices were low in those days

the number of activities were even lower.

So overall the price hike may not be as bad as it seems

 

Anyways... The organizers of this year's event have very kindly put a nice guide for first time participants on their web-site. It's in Danish so theres that. It's a good guide though.

• With a bit o' luck this link could take you there.

What you really need to know, you ll have to read here to find out. You'll need garlic and stakes,, painkillers and pain. There be dragons off course but they are mostly invisible and should be ignored. Should you be of the cyborg persuasion I strongly recommend bringing your own charger.

Mister Bisterfister ser på mødre og mænd

Jeg kom for nylig til at befinde mig i den tankevækkende situation, at jeg opdagede at jeg havde meninger om et emne men at jeg faktisk ikke havde noget at have dem i.
Det sker ellers aldrig.
Så her er inspireret af Peter Fallesens "You can keep your fucking jeep…"[link]: en anmeldelse af Frederik Berg Østergaards scenarier "Mødregruppen" og "FatMan Down"...

Spoiler-advarsel:

Hvis du har tænkt dig at være spiller på et af de to scenarier en gang i din fremtid, vil det kunne ødelægge din oplevelse, hvis du læser nedenstående. Du kan med fordel gå direkte til konklusionen nederst.
Skulle du nu være Frederik Berg Østergaard vil jeg nok anbefale dig at starte med det nederste afsnit: "Men derimod..."

Disclaimer:

Denne anmeldelse indeholder formuleringer - og ting, der kan virke skarpe og spidse.

Oh smerte

Det er jo (desværre) udseendet der er det første man ser, og det der falder i øjnene ved mødet de to scenarier er det visuelle design.
Mødregruppen er et pastelfarvet vidunder, hvor østro-æstetik møder funktionalitet, Særdeles vellykket og indbydende! Fastaval-versionen var printet på karton og fungerede som kort, der kunne håndteres og uddeles.
Fatma 'n' Down er efter min mening noget mere halvkikset på det punkt. Det er decideret højrøstet i det visuelle udtryk og slet og ret læsefjendsk. Der er selvfølgelig en mening med det fra forfatterens side, og når man sammenholder de to bliver det tydeligt at det bærende princip er at det visuelle skal afspejle indhold. Men hvor MG vinder på princippet, tager det overhånd i Flat Amand's Own, og læsbarheden reddes sådan set kun af at tekstmængden er så helt usædvanligt lille.

En side fra Fat Mandown.
(Klik for større billede.)

Teksterne er korte og velformulerede. Den engelske tekst i min version af FMD er dog ikke ligefrem fejlfri, og det er ret forvirrende for en stakkel som mig at forfatteren ikke kan beslutte sig for hvordan titlen skal skrives.

 Et stykke af et kort fra Mødregruppen
(klik for større billede)

Kernen i kagen

Mødregruppen handler overraskende nok en en gruppe mødre. En gruppe af den slags der går til fødselsforberedelse, føder børn og snakker virkli' meget om blod, bæ, bleer og blærebetændelse. og det, der er værre. Meget nærgående og fuld af væsker er det. Temaet er i midlertid misundelse og ondskab. Det er nemt at forestille sig, at MG kan udvikle sig til en horror-historie, - den betegnelse Frederik selv bruger om scenariet. Det kan blive meget uhyggeligt, det her.

Flakmandoon handler om en stærk overvægtig mand, der i løbet af scenariet udsættes for en serie ubehagelige scener der alle handler om hovedpersonens mange vægtrelaterede ærh... udfordringer. Frederik skriver lidt om hvad det underlæggede tema er, men jeg synes nu det er en kompliceret størrelse.

Often overweight persons would be unable to get a job, a satisfying social life, or perhaps even the education they wanted. Weight is not an indicator of skill, character or intellectual acuity, but it is being viewed as such by the vox populi.
Fat Man Down is about exposing this broken discourse, and making the players of the story see the injustice

..skriver han. Så nu er det alvor..

Fidusstyring

Alt rollespilsdesign går ud på at lokke, narre og/eller manipulere spillerne til at gøre ting. MoFoDawn sætter rekord i den slags. Selvom selve teksten virker særdeles nem at gå til og er helt ekstremt kort (7 sider ialt med masser af luft) er scenariets konstruktion faktisk rimelig kompliceret med et vist potentiale for kiks og misforståelser. Ikke mindst fordi der lægges op til at det skal køre op i et højt stemningsleje.
Mødregruppen har også et par tricks, men de er enklere og fejlrisikoerne er færre.

Hatman Fawn benytter sig af det meget omtalte jeep-fænomen "bleed" som FBØ forklarer således (i FMD):

The main mechanic in Fat Man Down is something we call Bleed. Bleed is when the border between player and role gets transparent; when something spills over into the player. Bleed is when you get angry at a fellow player, and can’t shake the feeling after the game. Bleed is when you question your own relationship after playing a game about relationships. I am using various techniques to achieve Bleed.
First of all by ‘casting close to home’. When selecting the player for the role as The Fat Man, select the fattest male player. This is a controversial choice, but it puts the theme of right out there in your faces. It makes it even more difficult for the other players to be rude, because of the similarity between the character and player of the Fat Man. No one wants to be mean. The ‘sting’ of their characters actions will felt by the players even more, thus increasing the effect of the game.
Secondly, the players will recognize their actions as wrong. What happens in the scenes are sometimes just too much. To cope with this, they will try to disarm their evil and react with a laugh to alleviate the stress. As such the game will show its comical side, although it’s not funny at all. When players are disarming themselves, one of the game’s objective has been reached, and the borders between game and player has been blurred. Also the players have understood the theme of the game.
(mine understregninger)

Jeg ved altså ikke om det er sprogproblemer, der spiller ind her? - Første del er at Bleed er en teknik, som man kan opnå ved hjælp af en anden teknik, der hedder Close to Home. Men så er det at det bliver så ubehageligt at folk begynder at grine og så har spillerne forstået spillets tema? Fænomenet 'bleed' er jo ikke ligefrem nyt, men beskrivelsen her af effekten af effekten synes jeg virker noget uoverbevisende.Jeg har arbejdet meget længe med hvordan jeg skulle formulere essensen af mit forhold til ovenstående, men er endt med i stedet at spørge: Hvad bygger I egentlig det dér på?


Uanset hvad så er F. Atman d'Own et spil, der går ud på at få folk til at have det ret skidt med det hele, verden, universet og meningen med livet. Det går Ikke ud på at gøre grin med fede folk. Undtagen lige en lille smule for det er jo det, der (ikke) er det morsomme. (se uddybningen ovenfor for yderligere forvirring).
For at slå denne problemstilling helt fast har FBØ valgt at skære den ud i pap.

Et billede af problemstillingen skåret ud i pap.

Jeg synes det er spændende at disse to meget moderne scenarier er (meget) tættere i teknik og formtræk på Cluedo (1948) end på Niebelungtreue (1997). MG er som nævnt direkte sat op som et sæt af kort, der er elegant funktionelle, mens der ikke på samme måde er rekvisitfest i the Fat, The Man and the Downs.

• [Gentaget Spoiler Alert: Så er det altså nu du skal holde op med at læse, hvis du vil være spiller på et af de to spil!]
• Hvis du alligevel vil læse det efterfølgende afsnit, kan du markere det for at se, hvad der står.

I mødregruppen benytter Frederik det trick at lade spillerne tro, at der foregår noget andet mellem deres karakterer, end der faktisk gør. Resultatet er en kortslutning af spillernes interne metakommunikation, - Så mens spillerne formodentlig hurtigt vil opdage, at nu er der 'noget' galt, vil deres forsøg på at rette op på problemet, blot forværre det.
Trods sit ringe fysiske omfang er FMD en mere kompliceret størrelse med magisk chokolade, der får ting til at ske og et safeword, der ikke er et safeword i virkeligheden samt et andet, der er.. I hænderne på uerfarne eller umodne spillere, kan det her altså nemt gå galt.

Konklusion

Hvassåder, Mister BisterFister, har du en pointe et sted?
Hvis du ikke kender nogen af de to spil i forvejen har du brug for at vide om de er gode og om du skal spille dem. Men det spørgsmål er ikke så nemt at besvare.
Mødregruppen er det nemmeste at forholde sig til fordi det ikke påstår at ville være andet end en gyser (horror skriver Frederik), og det må man sige lykkes. Scenarieteksten indeholder hverken ordet Jeep eller betegnelsen Bleed. Det kan blive en meget skræmmende oplevelse. Mission accomplished?
Mit princip er at så længe man ved hvad man går ind til og har det godt med det, så må skal man ikke holde sig tilbage. Mødregruppen bruger dog et lille trick, - Så hvis du kan lide ikke at forstå, hvad der foregår?
- I virkeligheden er problemet med MG nok mere noget andet. Hvis du skal kunne leve dig ind i dette spil, skal du helst have være gravid for nylig, og hvis du opfylder det kriterie, vil du kunne føle trang til at smide tunge genstande efter stakkels Frederik BØ. Han er nemlig ikke påfaldende flink ved den anden halvdel af befolkningen her. Så umiddelbart vil jeg mene at målgruppen for dette her vil være smallere end den er lang. Frederik og hele Jeep-bevægelsen har dog mange fans og er du en af dem, vil du formodentligt elske MG.
Noget lignende kan man sige om Fatma's Doom: Tænder du på MG og de andre markante FBØ og/eller jeep konstruktioner, er det her nok guf for dig. Her er problemet måske, at selve spillets opbygning virker lidt skrøbelig: Der er ting der klan kikse temmelig meget. Spillederen skal altså virkelig have antennerne ude og holde tungen lige i øret for at forebygge at det går helt galt. Her vil jeg anbefale evt. interesserede i at sikre sig en virkelig erfaren og stabilt konstrueret spilleder.
Min egen oplevelse af de to spil er ret klar: indholdsmæssigt virker de tynde og utroværdige og hæver sig ikke ret meget op over et populistisk damemagazin-niveau. Når det ny tydeligvis skal være så seriøst alt sammen er det lidt ærgerligt at forfatteren tilsyneladende forveksler hjerte og smerte. Vi finder megen smerte, men hjerte er der ikke så meget af.
Mens det ene handler om gravide kvinder og det andet handler om fede mænd, virker begge scenerier i meget høj grad som om de i virkeligheden er skrevet af en tynd(!) mand(!). (Yes, I know!) En fyr med en meget sikker distance til selve emnet. Hvilket er en smule ironisk, når man tænker på hele 'bleed'-konceptet og alt det der. Ja det handler om at komme ind under huden på spillerne. Men forfatteren sidder i sikker afstand bag laboratoriets perspex som en anden Mr Milgram.
Men jeg har tænkt over det, og jeg tror ikke så meget at det er Frederik, der er noget galt med. Er der ikke en helt generel tendens til at 'vi' i rollespilsmiljøet gerne vil behandle voldsomt seriøse og ambitiøse emner, men at formkrav, formidlingshensyn og en række andre faktorer ender med at fastholde os et sted mellem TV2's nye serie "Fokus på Fodsved" og "Ude og Hjemme"?
Brugen af 'bleed' som en teknik har den effekt at det skjuler damebladet for deltagerne, men jeg synes ikke at jeg kan se bort fra at det stadig er der, dér midt i det hele.
Vi har herhjemme en lille gruppe af rollespilsforfattere der kan få den slags til at virke overbevisende. to-tre af dem har vundet rigtig mange Ottoer gennem tiden. Men generelt er 'vores' rollespil en form, der egner sig mere til fest, fiduser og eventyr end til psykodynamisk traume-terapi og stor Sturm und Drang...

Men derimod: Arbejder du med rollespil og interesserer dig for at skrive scenarier eller lave rollespilsdesign eller finde ud af hvordan den slags mon fungerer, skal du simpelthen piskes til at læse begge scenarier. Der er ikke mange forfattere/spildesignere, der i den grad og på den måde formår at skære et koncept, koge det ind til benet og konstruere de nødvendige tekniske og indholdsmæssige elementer der er behov for for at få det til at virke,, samt derefter finde den helt optimale måde at formidle elementerne til deltagerne. Der er det nødvendige, alt det nødvendige og intet andet end det nødvendige. Ingen delvist overflødige bipersoner, sære uforståelige handouts, ingen overflødig tekst ingen af de berygtede darlings til at forurene oplevelsen..
På de punkter er begge scenarier spil af ekstrem høj klasse. Bortset fra et enkelt men ret vigtigt punkt er de to spil ikke alene rollemodeller på de her punkter, der er kommet ud på den anden side af eksistensen som rollemodeller og er på vej med semiguddommelig status.

Otto siger:

• Mødregruppen: Nomineret: Bedste formidling.
• FAMADO: Nomineret: Bedste Virkemidler: Nomineret Bedste Formidling,. Nomineret: Bedste Scenarie

Næsby siger:

• Mødregruppen: Værktøj: 10/10, Formidling: 10/10, Konstruktion: 10/10, Indhold: 5/10, Spiloplevelse: N/A (læst)
• FAMADO: Værktøj: 10/10, Formidling: 8/10, Konstruktion: 8/10, Indhold: 5/10, Spiloplevelse: N/A (læst)

Download

• Mødregruppen (dansk)
  Frederik Berg Østergaard
  Fastaval 2007
  30 s. (spillekortslign princip)
  Download fra Alexandria.dk
• Fatmandown (engelsk udg.)
  Novellescenarie
  Frederik Berg Østergaard
  Fastaval 2009
  7 s.
  Download fra Jeepen.org,

Relevante links

• Jeepens hjemmeside.
• Frederik B. Østergaard på Alexandria.

Otto er bare

Man skal ikke undervurdere pingviner, og jeg tror på at de har hemmelige baser rundtkastet i Det Mørke Jylland...
Så da jeg netop nu fuldendte min tilmelding til dette års Fastaval (hvad gjorde vi egentlig dengang i stenalderen, hvor The Interwebs ikke var blevet opfundet endnu?) kom det ikke bag på mig at de små s***** holdt øje med mig.

Et par screenshots fra tilmeldingen. Her bor jeg og mit
foretrukne spilsystem er det berømte Nexus X
...siger Pingvinerne!
(Klik for kig)

Ellers må jeg sige, at selvom jeg ikke kunne få gang i tilmeldingen fra min lettere fiksede Firefox, så virker det OK. Man kan klikke og kigge og tilmelde sig en masse. Jeg savner lidt overblik over scenarierne og ville hellere melde mig til fra en aktivitetsoversigt end se aktiviteterne fra et tilmeldingsskema. Det må kunne lade sig gøre at lave en funktion, der ligner webshoppernes legendariske "put i kurv"? - Men generelt en OK+ oplevelse.

Fastaval har aldrig været et særlig billigt projekt at være med i, men det har heldigvis ændret sig.
Ikke!
Det ser ud til at man har afskaffet spilleder-rabatten helt, til gengæld for en håndfuld løse ris, en øl og et knus. Det bliver spændende, hvad effekt det får?

Respekt herfra for det meget store arbejde med at få alt det indernet-hajs op at køre, det er tydeligt at der ligger rigtig mange timer bag.

Fra det uendelige arkiv: Ottoerne (opdateret)

Hej alle,
Jeg planlægger at gennemgå RPGforums gamle arkiver og genudgive relevante artikler.
I anledning af den forestående Fastaval bliver førstevalget denne liste over Otto-vindere og nominerede fra 1992 - 2009, hvor opdateringerne stopper.
Bemærk at jeg er stærkt interesseret i opdaterede og pålidelige oplysninger om de manglende år fra 2009 og fremefter , samt oplysninger om de nominerede i de år, der ikke er kommet med. Jeg ved at en del af Ottooplysninger allerede kan findes her og der, men jeg ved ikke om der en samlet alment tilgængelig version. - Det kan der så komme nu...

Otto er en pingvin

af Sebastian Flamant m. fl.
 

Den store Otto liste
Med nomineringer og links til mange af vinderscenarierne
[Indtil 2010: oprindeligt udgivet på RPGFORUM]

2012

Næsten direkte fra Hobro med tak til Kristoffer Apollo m. flere.

Bedste scenarie: Vinder: Spor af Alex Uth, Bette Liverpool af Mikkel Bækgaard, Lad Verden Brænde af Peter Fallesen, Tilbagefald af Max Møller, Verdens ende af Nina Runa Essendrup.

Publikumsprisen: Vinder: Dancing with the Clans af Raven fra Fyn m. crew. Min piges spurv af Troels Ken Pedersen, Lad Verden Brænde af Peter Fallesen, Bette Liverpool af Mikkel Bækgaard samt Vigilante Justified Revenge? af Kristoffer Apollo. (rækkefølge pt ukendt)

Bedste Fortælling: Vinder: Lad verden brænde af Peter Fallesen, Husker du? af Morten Jæger, Lydias begravelse af Daniel Benjamin B. Clausen, Jesper Stein Sandal og Peter Cornelius Møller, Spor af Alex Uth, Tilbagefald af Max Møller.

Bedste Virkemidler: Vinder: Verdens ende af Nina Runa Essendrup, Narrøve og Tidsmaskiner af Steffen Carstensen, Evig af Mads Egedal Kirchhoff, Metropolis af Evan Torner, Min Piges Spurv af Troels Ken Pedersen.

Bedste Formidling: Vinder: Tilbagefald af Max Møller, Bette Liverpool af Mikkel bækgaard, En Kærlighedshistorie af Jonas Ellemand og Ida Nilsson, Spor af Alex Uth, Vigilante.. af Kristoffer Apollo:

Bedste Roller: Vinder Bette Liverpool af Mikkel Bækgaard, Lad verden brænde af Peter Fallesen, Nazisatankirkecruise af Milton Felice Brambati Lund, Benjamin Isar Jørgensen og Anders Bo Skov, Spor af Alex Uth, Verdens ende af Nina Runa Essendrup.

Juryens Specialpris: vinder Dancing with the Clans af Raven m. crew, Elefanter & Eventyrere: Afrikas Stjerne af Morten Greis Petersen, En kærlighedshistorie af Jonas Ellemand og Ida Nilsson.

Lady'en (Scenarieskrivningskonkurrencen): Malik Hyltoft.

Som noget nyt i år var der en brætspilspingvin
Bedste brætspil: Vinder: Siege Perilous af Martin Enghoff, Trenchwar af Morten Brøsted, Hospital rush af Thomas Laursen, Kåre Storgaard & Steen Thomsen, TPS af Morten Lund og Mads Havnshøj samt Keeper of the Seals af Peter S. Wille & Marie Krause

2011

Tak til Kristoffer Apollo  

Bedste Scenarie: Vinder: BZ’at af Jonas Ellemand, Familien af Max Møller, Femten Mand af Anders Troelsen, Niels Jensen og Simon Steen Hansen, Påske af Tim Slumstrup Nielsen, Sex, Drugs & Rock ’n’ Roll af Morten Jaeger

Bedste Fortælling: Vinder: Scrapbog af Eva Fog, Familien af Max Møller, Heltens Skygge af Louise Floor Frellsen, Et hjerte af metal af Sigrid Svane, Hunted Down af Andrej Tokarcik

Bedste Virkemidler: Vinder: Femten Mand af Anders Troelsen, Niels Jensen og Simon Steen Hansen
BZ’at af Jonas Ellemand, Eiyuu Tachi af Michael Sonne, Påske af Tim Slumstrup Nielsen, Sex, Drugs & Rock ’n’ Roll af Morten Jaeger

Bedste Roller Vinder: BZ’at af Jonas Ellemand, Adams venner af Michael Erik Næsby, Femten Mand af Anders Troelsen, Niels Jensen og Simon Steen Hansen, Memoirs of a Hitman af Peter Fallesen, Skæbne-blade af Cecilie Balling og Tina Arbjørn

Bedste Formidling: Vinder: Femten Mand af Anders Troelsen, Niels Jensen og Simon Steen Hansen
Familien af Max Møller, Hvo intet vover af Jonas Sanberg Jensen, Sex, Drugs & Rock ’n’ Roll af Morten Jaeger, Skæbne-blade af Cecilie Balling og Tina Arbjørn

Juryens Specialpris; Vinder Børnene fra boldbane 7 af Sally Khallash og Morten Greis Petersen, Adams venner af Michael Erik Næsby, Eiyuu Tachi af Michael Sonne, De unge af Magnus Udbjørg og Rasmus Høgdall Mølgaard

Publikumsprisen: 1. Nazisatankirkekrig 2: Unholy Raptor Edition af Sune Terkelsen, Benjamin Isar Jørgensen og Milton Felice Brambati Lund, 2. Scrapbog af Eva Fog, 3. Memoirs of a Hitman af Peter Fallesen

2010

Tak til Kristoffer Apollo  

Bedste Scenarie: Vinder: Vasen af Mikkel Bækgaard, Dungeon af Lars Andresen Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær, Salvation af Simon Steen Hansen, Slavehandleren fra Ascalon af Johannes Busted Larsen

Bedste Fortælling Vinder: Vasen af Mikkel Bækgaard, Dungeon af Lars Andresen, Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær, Salvation af Simon Steen Hansen, Som sendt fra himlen af Andreas Lieberoth Wadum og Rasmus Boldt

Bedste Virkemidler: Vinder: Hjertebrand af Jonas Ellemand, Previous Occupants af Frederik Berg Østergaard og Tobias Wrigstad, Salvation af Simon Steen Hansen, Som sendt fra himlen af Andreas Lieberoth Wadum og Rasmus Boldt, Vasen af Mikkel Bækgaard

Bedste Roller: Vinder: Salvation af Simon Steen Hansen, Dungeon af Lars Andresen, Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær, Vasen af Mikkel Bækgaard, Villa Clichélla af Anders Skov og Milton Felice Brambati Lund

Bedste Formidling: Vinder: Slavehandleren fra Ascalon af Johannes Busted Larsen, Dungeon af Lars Andresen, Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær, Salvation af Simon Steen Hansen, Vasen af Mikkel Bækgaard

Juryens Specialpris: Magiens Endeligt af Louise Floor Frellsen

Publikumsprisen. 1. Rejsen af Fredrik Axelzon, 2. Stjernetegn af Simon James Pettitt, 3. Salvation af Simon Steen Hansen

2009

af Brian Rasmussen,


Bedste Virkemidler: Vinder: Dyst, af Kristoffer Rudkjær, Anders Frost Bertelsen og Morten Hougaard, Fat Man Down, af Frederik Berg Østergaard, Happy Ends, af Tobias Wrigstad, Kreativ Klasse, af Klaus Meier Olsen, SystemPerfekt, af Simon James Petitt
Bedste Roller: Tortur, af Troels Ken Pedersen, Slægten, af Lars Kaos Andresen, Reservoir Elves, af Kristian Bach Petersen, Vinder: Intet Hjem . Tusind Stjerner, af Regitze Illum, Imperiet, samlet af Johannes Busted Larsen
Bedste Formidling: Dyst, af Kristoffer Rudkjær, Anders Frost Bertelsen og Morten Hougaard, Fat Man Down, af Frederik Berg Østergaard, Happy Ends, af Tobias Wrigstad, Vinder: Kreativ Klasse, af Klaus Meier Olsen, Reservoir Elves, af Kristian Bach Petersen.
Juryens specialpris: Imperiet, samlet af Johannes Busted Larsen

Bedste Fortælling: Under My Skin, af Emily Care Boss, Vinder: Tortur, af Troels Ken Pedersen, En Ridders Fortælling, af Louise Floor Frellsen. Dyst, af Kristoffer Rudkjær, Anders Frost Bertelsen og Morten Hougaard, Aftenstjerner, af Mikkel Bækgaard
Publikumsprisen: (i rækkefølge) Under my skin, Systemperfekt, Tortur
Bedste Scenarie: Dyst, af Kristoffer Rudkjær, Anders Frost Bertelsen og Morten Hougaard: Fat Man Down, af Frederik Berg Østergaard, Imperiet, samlet af Johannes Busted Larsen, Vinder: Reservoir Elves, af Kristian Bach Petersen, Tortur, af Troels Ken Pedersen

2008

af Brian Rasmussen,

Bedste virkemidler: K3M1, af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker, Løgstør, af Mikkel Bækgaar, Montsegur 1244, af Frederik J. Jensen. Skæbnespil, af Mads L. Brynnum, Teknisk Uheld, af Fredrik Axelzon, Per Wetterstrand og Tobias Wrigstad, Vinder: Teknisk Uheld, af Fredrik Axelzon, Per Wetterstrand og Tobias Wrigstad
 Bedste roller: Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flamant, Før Høsten, af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen, Løgstør, af Mikkel Bækgaar, Monstre, af Simon Steen Hansen, Ønskeøen, af Simon James Pettitt, Vinder: Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flamant
Bedste formidling: Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flamant, Før Høsten, af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen, K3M1, af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker, Løgstør, af Mikkel Bækgaard, Monstre, af Simon Steen Hansen, Vinder: Løgstør, af Mikkel Bækgaard
Bedste fortælling: Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flamant, Før Høsten, af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen, K3M1, af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker, Kvinden, der var, af Peter Fallesen og Morten Greis Petersen, Monstre, af Simon Steen Hansen, Vinder: Monstre, af Simon Steen Hansen
Bedste scenarie Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flaman, Før Høsten, af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen, K3M1, af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker, Løgstør, af Mikkel Bækgaard ,Teknisk Uheld, af Fredrik Axelzon, Per Wetterstrand og Tobias Wrigstad
Vinder: Før Høsten, af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen
Juryens specialpris vinder: Løgstør, af Mikkel Bækgaard
Publikumsprisen

3. plads: Kompasset af Stefan Lægteskov 2. plads: Tricolor d’Amour af Ivajlo Holm, Kenneth Mikkelsen og Malik Hyltoft Vinder: Felicias Fortælling, af Sanne Harder Flamant
Æresotto  Jakob Bavnshøj Frederik Berg Østergaard, Martin Svendsen, Max Møller, Brian Rasmussen, Ole Sørensen - Vinder: Brian Rasmussen :)

2007

Bedste formidling: Superheroes 3 af Kristoffer Apollo og Sebastian Harder Flamant (Otto), Elsket og Æret af Morten Jaeger, Mødregruppen af Frederik Berg Østergaard, Sparta af Kristoffer Rudkjær og Morten Hougaard, Tvivl af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad.
Bedste roller: Sparta af Kristoffer Rudkjær og Morten Hougaard (Otto), Auto de Fe af Peter Fallesen, Elsket og Æret af Morten Jaeger, En Fandens Historie af Jorgo A. Larsen, Anna Lawaetz og Jakob Ponsgård, En Lærke Lettede af Mikkel Bækgaard.
Bedste virkemidler: En Fandens Historie af Jorgo A. Larsen, Anna Lawaetz og Jakob Ponsgård (Otto), Elsket og Æret af Morten Jaeger, Memoratoriet af Morten Greis Petersen og Monica Traxl, Sparta af Kristoffer Rudkjær og Morten Hougaard, Tvivl af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad.
Bedste fortælling: Tvivl af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad (Otto), Auto de Fe af Peter Fallesen, En Fandens Historie af Jorgo A. Larsen, Anna Lawaetz og Jakob Ponsgård, En Lærke Lettede af Mikkel Bækgaard, Superheroes 3 af Kristoffer Apollo og Sebastian Harder Flamant.
Bedste scenarie: Superheroes 3 af Kristoffer Apollo og Sebastian Harder Flamant (Otto), Auto de Fe af Peter Fallesen, En Lærke Lettede af Mikkel Bækgaard, Sparta af Kristoffer Rudkjær og Morten Hougaard, Tvivl af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad.
Publikumsprisen: Memoratoriet af Morten Greis Petersen og Monica Traxl (Otto).
Juryens specialpris: Tvivl af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad (Otto).

2006

Bedste formidling: Den røde pest af Lars Nøhr Andresen (Otto), Dragens Dom af Mette Finderup, Højt under solen af Jacob Schmidt Madsen, Superheroes 2 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant, Tupelo af Brian Rasmussen.
Bedste spillermateriale: Ulfhednar af Alex Uth (Otto), Badehotellet af Frederik Berg Olsen, Bag Lyset af Tobias Bindslet, Den Røde Pest af Lars Nøhr Andresen, Højt under solen af Jacob Schmidt Madsen.
Bedste virkemidler: Kongemord af Mikkel Bækgaard (Otto), Den brændende vinds ild af Anders Frost Bertelsen og Kristoffer Kjær Jensen, Dragens Dom af Mette Finderup, Superheroes 2 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant, Tupelo af Brian Rasmussen.
Bedste fortælling: Guernica af Klaus Meier Olsen (Otto), Burgundia af Dennis Gade Kofod, Den Røde Pest af Lars Nøhr Andresen, Højt under solen af Jacob Schmidt Madsen, Kongemord af Mikkel Bækgaard.
Bedste scenarie: Højt under solen af Jacob Schmidt Madsen (Otto), Den Røde Pest af Lars Nøhr Andresen, Kongemord af Mikkel Bækgaard, Superheroes 2 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant, Ulhednar af Alex Uth.
Publikumsprisen: Nantonaku Manga af Malik Hyltoft.
Juryens specialpris: Tupelo af Brian Rasmussen (Otto).

2005

Bedste formidling: Superheroes af Kristoffer Apollo & Sebastian Flamant (Otto), Port Charlotte af Brian Rasmussen, Det hemmelige selskab af Lars Andresen, Pædofili.dk af René Toft, Sidste års sne af Martin W. Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe.
Bedste spillermateriale: Det halve kongerige af Tobias Bindslet (Otto), Port Charlotte af Brian Rasmussen, Det hemmelige selskab af Lars Andresen, A day in the life a Mikkel Bækgaard, Sidste års sne af Martin W. Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe.
Bedste virkemidler: Superheroes af Kristoffer Apollo & Sebastian Flamant (Otto), Mørke Steder af Per von Fischer, 9000 Beton af forfattergruppen 9000 Beton, Feuerteufel af Claus Kliplev Jacobsen, Slackers af Klaus Meier Olsen.
Bedste fortælling: A day in the life af Mikkel Bækgaard (Otto), Superheroes af Kristoffer Apollo & Sebastian Flamant, Det hemmelige selskab af Lars Andresen, Mø'rke Steder af Per von Fischer, Krigen mellem Sol og Måne af Jonas Arboe Harild.
Bedste scenarie: Det hemmelige selskab af Lars Andresen (Otto), Feuerteufel af Claus Kliplev Jacobsen, Superheroes af Kristoffer Apollo & Sebastian Flamant, Slackers af Klaus Meier Olsen, A day in the life af Mikkel Bækgaard.
Publikumsprisen: A day in the life af Mikkel Bækgaard (Otto), Superheroes af Kristoffer Apollo & Sebastian Flamant, Det hemmelige selskab af Lars Andresen, South Central Dreaming af Kristoffer Kjær Jensen, 9000 Beton af forfattergruppen 9000 Beton.
Juryens specialpris: Unik af Klaus Meier Olsen (Otto).
Bedste live-scenarie: Persona af Ryan Rohde Hansen og Maja Krone (Otto).
Live publikumsprisen: Omringet af Christian Møller Christensen og Mårten Krammer (Otto).

2004

Bedste effekter: Et lystspil af forfattergruppen Absurth (Anders Frost Bertelsen, Mads L. Brynnum, Kristoffer Kjær Jensen, Morten Malmros Jespersen, Klaus Meier Olsen) (Otto), Fleurette le Vampire Slayerette af TRC (Antonio Blazevic, Mike Ditlevsen, Lars Hess, Thomas Jakobsen, Louise Kusk), Luftguitar af Palle Schmidt, Ripper af Brian Rasmussen, Væsener af Merlin P. Mann og Troels Christian Jacobsen.
Bedste redigering: Samsara af Jacob Schmidt-Madsen (Otto), Et Hjerte af Guld af Sanne Harder, Luftguitar af Palle Schmidt, Zaibatsu af Malik Hyltoft, Ripper af Brian Rasmussen.
Bedste bipersoner: Luftguitar af Palle Schmidt (Otto), Elfenbenstårnet af Martin W. Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe, Efter År af Mette Finderup, Two Pints of Lager af Christian Andersen og Morten Lund, Væsener af Merlin P. Mann og Troels Christian Jacobsen.
Bedste spilpersoner: Samsara af Jacob Schmidt-Madsen (Otto), Væsener af Merlin P. Mann og Troels Christian Jacobsen, Luftguitar af Palle Schmidt, Efter År af Mette Finderup, Et Hjerte af Guld af Sanne Harder.
Bedste scenarie: Samsara af Jacob Schmidt-Madsen (Otto), Chiaroscuro af Mikkel Bækgaard, Efter År af Mette Finderup, Ånden der vandrer af Olle Jonsson, Frederik Berg Olsen og Lars Vensild, Luftguitar af Palle Schmidt.
Publikumsprisen: Chiaroscuro af Mikkel Bækgaard.
Juryens specialpris: Blev ikke uddelt dette år.
Hædrende omtale: Zaibatsu af Malik Hyltoft, Efter År af Mette Finderup, Ånden der vandrer af Olle Jonsson, Frederik Berg Olsen og Lars Vensild.

2003

Bedste effekter: Lømler af Max Møller, Frederik B. Olsen, Lars Vensild og Anders Skovgaard-Petersen (Otto), Darling er død af Mette Finderup, Tempo af Peter Brodersen og Mike Ditlevsen, Sankt Hansen af Ryan R. Hansen, Kød af Morten Jaeger.
Bedste redigering: Mænd af Ære af Kristoffer Apollo (Otto), Darling er død af Mette Finderup, Proaktiv af Lars Andresen, Sankt Hansen af Ryan R. Hansen, Svanevang af Mikkel Bækgaard.
Bedste bipersoner: Darling er død af Mette Finderup (Otto), Landlov af Adam Bindslev, Sankt Hansen af Ryan R. Hansen, Skyggespil af Martin Svendsen, Kød af Morten Jaeger.
Bedste spilpersoner: Svanevang af Mikkel Bækgaard (Otto), Darling er død af Mette Finderup, Proaktiv af Lars Andresen, Skyggespil af Martin Svendsen, Drømmen om en konge i gult af Jakob Schmidt Madsen.
Bedste scenarie: Fortæl mig af Jorgo A. Larsen og Alex Uth (Otto), Darling er død af Mette Finderup, Mænd af Ære af Kristoffer Apollo, Sønner og Døtre af Jonas A. Harild, Drømmen om en konge i gult af Jakob Schmidt Madsen.
Publikumsprisen: Drømmen om en konge i gult af Jakob Schmidt Madsen (Otto), Erindringernes manuskript af Brian Rasmussen, Fremtiden er nu af Mads L. Brynnum og Morten M. Jespersen, Prinsen af Merlin P. Mann, Svanevang af Mikkel Bækgaard.
Juryens specialpris: Blev ikke uddelt.
Bedste live: Meskalin af H.C. Molbech og Martin W. Jürgensen (Otto), Fyraften af LVE-Sektor Ålborg, Kærlighedens Rapsodi af Julie Streit Chrisophersen og Klaus Meier Olsen, Klar til optagelse af Eidolon Århus.
Live Publikumsprisen: Fyraften af LVE-Sektor Ålborg (Otto), Buffy - the Vampire Slayer LIVE af Natural Born Holmers, Meskalin af H.C. Molbech og Martin W. Jürgensen, Klar til optagelse af Eidolon Århus, Kærlighedens Rapsodi af Julie Streit Chrisophersen og Klaus Meier Olsen.

2002

Bedste effekter: Pest eller kolera af Max Møller (Otto), Elevator af Sebastian Flamant, The Highgate Vampire af Morten Fredberg-Holm, Høst af Jonas Arboe Harild og Dennis Gade Kofod, U.S.S. Spirit of Humanity af Michael Erik Næsby
Bedste redigering: Hvad natten bringer af Lars Vilhelmsen og Palle Schmidt (Otto), Elevator af Sebastian Flamant, The Highgate Vampire af Morten Fredberg-Holm, Turing Test af Lars Kroll, U.S.S. Spirit of Humanity af Michael Erik Næsby
Bedste bipersoner: Bondemænd og biavlere af Frederik Berg Olsen (Otto), Der er et yndigt land af Anne Vinter Ratzer, Elevator af Sebastian Flamant, Sammensværgelsen af Lisa Irene Hau, Turing Test af Lars Kroll
Bedste spilpersoner: Elevator af Sebastian Flamant (Otto), Bondemænd & Biavlere af Frederik Berg Olsen, Hvad natten bringer af Palle Schmidt og Lars Vilhelmsen, Turing Test af Lars Kroll, U.S.S. Spirit of Humanity af Michael Erik Næsby
Bedste scenarie: Turing Test af Lars Kroll (Otto), Bondemænd & Biavlere af Frederik Berg Olsen, Elevator af Sebastian Flamant, Hvad natten bringer af Palle Schmidt og Lars Vilhelmsen, U.S.S. Spirit of Humanity af Michael Erik Næsby
Publikumsprisen: Bondemænd og biavlere af Frederik Berg Olsen (Otto), Blodhævn af Alex Uth, Høst af Jonas Arboe Harild og Dennis Gade Kofod.
Juryens specialpris: Ikke uddelt

2001

Bedste effekter: Being Max Møller af Max Møller (Otto), Fotofobi af Michael Erik Næsby, Om et Mord af Lars Vilhelmsen, 1864 af Klaus Dhiin og Søren Høper, Urgent Watch af Morten Lund og David Thorhauge.
Bedste redigering: 1864 - for Gud, Konge og Fædreland af Klaus Dhiin og Søren Høper (Otto), Sorte Rose III - Dødedans af Lars Andresen, Fanden paa Væggen af Palle Schmidt, Om Metoden af Tine Kjær Nyeng, Urgent Watch af Morten Lund og David Thorhauge.
Bedste bipersoner: Fanden paa Væggen af Palle Schmidt (Otto), Being Max Møller af Max Møller, Den Brændende Salamander af Lisa Irene Hau, Brudefærd af Alex Uth, Fotofobi af Michael Erik Næsby.
Bedste spilpersoner: Dødedans - Sorte Rose III af Lars Andresen (Otto), Obstruction af Morten Jaeger, Fanden paa Væggen af Palle Schmidt, Brudefærd af Alex Uth, Jannes Dagbog af Mikkel Bækgaard.
Bedste scenarie: Fanden paa Væggen af Palle Schmidt (Otto), Sorte Rose III - Dødedans af Lars Andresen, Being Max Møller af Max Møller, Obstruction af Morten Jaeger, Brudefærd af Alex Uth.
Publikumsprisen: Skyggesiden af Michael E. F. Sonne (Otto), Brudefærd af Alex Uth (andenplads), Dødedans - Sorte Rose III af Lars Andresen (tredjeplads).
Juryens specialpris: Brudefærd af Alex Uth (Otto).

2000

Bedste effekter: Athinopa af Jonas Breum Jensen og Anders Vestergaard (Otto), Hjerterfri af Palle Schmidt og Anders Skovgaard-Petersen, Hvor Ånderne Danser af Mikkel Bækgaard, Messe for en galning af Michael Erik Næsby, Ond af Rasmus H. Mølgaard.
Bedste redigering: Hjerterfri af Palle Schmidt og Anders Skovgaard-Petersen (Otto), Alien III af Lars Christiansen, Athinopa af Jonas Breum Jensen og Anders Vestergaard, Majgækken af Sanne Harder, Varmt bly og knuste hjerter af Jesper Stein Sandal.
Bedste bipersoner: Det sidste korstog af Ask Agger (Otto), Athinopa af Jonas Breum Jensen og Anders Vestergaard, Crossover af Lars Konzack, Elysium af Mads L. Brynnum, Hjerterfri af Palle Schmidt og Anders Skovgaard-Petersen.
Bedste spilpersoner: Majgækken af Sanne Harder (Otto), Athinopa af Jonas Breum Jensen og Anders Vestergaard, Crossover af Lars Konzack, Hjerterfri af Palle Schmidt og Anders Skovgaard-Petersen, Om en krig af Gimle Larsen og Lars Vilhelmsen.
Bedste scenarie: Messe for en galning af Michael Erik Næsby (Otto), Kongens by af Flemming Lindblad Johansen og Lone Gram Larsen, Majgækken af Sanne Harder, Om en krig af Gimle Larsen og Lars Vilhelmsen, Sværdfisken af Sigurd Rubech og Christian Skippy Andersen.
Publikumsprisen: Kongens By af Flemming Lindblad Johansen og Lone Gram Larsen (Otto), Hvor Ånderne Danser af Mikkel Bækgaard, Det sidste korstog af Ask Agger.
Juryens specialpris: Elysium af Mads L. Brynnum.

1999

Bedste effekter: Dr. Bundwalds Hemmelighed af Daniel B.B. Clausen m.fl. (Otto), Fahrenheit 103 af Lars Andresen.
Bedste redigering: Helt i Bund af Nicholas Demidoff (Otto), Sabbat af Henrik Vagner, Nevermore af Henrik Vagner, Fahrenheit 103 af Lars Andresen.
Bedste bipersoner: Den sidste sag af Lars Andresen (Otto).
Bedste spilpersoner: Dogme#4 - Monogami af anonym (aka Morten Jaeger) (Otto), Fahrenheit 103 af Lars Andresen.
Bedste scenarie: Deo Gratias af Frederik Berg Olsen (Otto), Fahrenheit 103 af Lars Andresen.
Publikumsprisen: Nevermore af Henrik Vagner (Otto).

1998

Bedste effekter: Le Dernier Combat af Thomas Munkholt Sørensen og Lars Andresen (Otto).
Bedste redigering: Le Dernier Combat af Thomas Munkholt Sørensen og Lars Andresen (Otto).
Bedste bipersoner: Lydias Bryllup af Jesper Stein Sandal og Daniel B.B. Clausen (Otto), Den Sidste Aften af Mikkel Bækgaard, Slægt Skal Følge Slægters Gang af Christian Otkjær, Jais Lytje, Jost L. Hansen, Jesper Jühne, Lars Konzack og Yth Jedrzejczyk.
Bedste spilpersoner: Madame Macbeth af Henrik Vagner (Otto).
Bedste scenarie: Skyggernes Spil af Maiken Nielsen og Maria Bergmann (Otto), Le Dernier Combat af Lars Andresen og Thomas Munkholt Sørensen, Slægt Skal Følge Slægters Gang af Christian Otkjær, Jais Lytje, Jost L. Hansen, Jesper Jühne, Lars Konzack og Yth Jedrzejczyk.
Publikumsprisen: Vågenat af Jacob Schmidt-Madsen (Otto).

1997

Bedste effekter: Følger heldet de tossede af Sune Schmidt-Madsen (Otto), En person søger seks forfattere af Lars Konzack, Lebensraum af Micael Erik Næsby, Pentagonia af Mikkel Bækgaard.
Bedste illustrationer: Nibelungentreue af Ask Agger (Otto), Følger heldet de tossede af Sune Schmidt-Madsen, Mørkeræd? af Jesper Stein Sandal, Unionens helte af Niels Geckler og Thomas Frost.
Bedste redigering: Riget af Claus Ekstrøm (Otto), Arken af Alex Uth, Brændpunkt af Morten Juul, Lebensraum af Michael Erik Næsby.
Bedste bipersoner: Freden af Malik Hyltoft (Otto), Jisei af Kristoffer Apollo, Arken af Alex Uth , Faldne Engle af Lars Kroll og Anne Vinter Ratzer, Mørkeræd? Af Jesper Stein Sandal, Nibelungentreue af Ask Agger.
Bedste spilpersoner: Arken af Alex Uth (Otto), Jisei af Kristoffer Apollo, Faldne Engle af Lars Kroll og Anne Vinter Ratzer, Følger heldet de tossede af Sune Schmidt-Madsen, Omuras Sværd af Lars Bech Nielsen.
Bedste scenarie: Arken af Alex Uth (Otto), Jisei af Kristoffer Apollo, En person søger seks forfattere af Lars Konzack, Faldne Engle af Lars Kroll og Anne Vinter Ratzer, Brændpunkt af Morten Juul.
Publikumsprisen: Arken af Alex Uth (Otto), Jisei af Kristoffer Apollo (tredjeplads).

1996

Bedste effekter: Vogterens arving af Michael Erik Næsby (Otto), De hensynsløse af Jost L. Hansen, Dr. Hoffmanns børn af Morten Juul, Et langt liv af Nikolaj Lemche, Oculus Tertius af Jacob Schmidt-Madsen.
Bedste illustrationer: New York Coppers - Gaden Uden Nåde af Palle Schmidt (Otto), Inkatemplets Hemmelighed af Flemming Sander Jensen og Per Fischer, Et langt liv af Nikolaj Lemche, Vogterens arving af Michael Erik Næsby, Dr. Hoffmanns børn af Morten Juul.
Bedste redigering: Inkatemplets Hemmelighed af Flemming Sander Jensen og Per Fischer (Otto), Et langt liv af Nikolaj Lemche, New York Coppers: Gaden uden nåde af Palle Schmidt, Når et barn elsker af Kasper Nørholm, Vogterens arving af Michael Erik Næsby.
Bedste bipersoner: Når et barn elsker af Kasper Nørholm (Otto), Den femte substans af Pelle Klit Christensen, Et langt liv af Nikolaj Lemche, Oculus Tertius af Jacob Schmidt-Madsen, Vredens Katedral af Peter K. Madsen.
Bedste spilpersoner: New York Coppers - Gaden Uden Nåde af Palle Schmidt (Otto), Das Heim af Frederik Berg Olsen, Oculus Tertius af Jacob Schmidt-Madsen, Udødelighedens pris af Ulrik Kristiansen, Vredens Katedral af Peter K. Madsen.
Bedste scenarie: Dr. Hoffmanns Børn af Morten Juul (Otto), Et langt liv af Nikolaj Lemche, Oculus Tertius af Jacob Schmidt-Madsen, Udødelighedens pris af Ulrik Kristiansen, Vogterens arving af Michael Erik Næsby.
Publikumsprisen: Oculus Tertius af Jacob Schmidt-Madsen (Otto), Jagten af Ask Agger (rerun), Tanker af Tim S. Nielsen.

1995

Bedste effekter: Et Hjerte af Sten af Anne Vinter Ratzer og Søren Maagaard (Otto), Dødens Skygge af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Midnight Blue af Ask Agger, De Professionelle af Palle Schmidt, Roser er røde af Martha Cecilia Lassen og Jens Hougaard Nielsen.
Bedste redigering: Paladins Lampe af Kristoffer Apollo og Christian Savioli (Otto), Dommedagsmånen af Lars Møller, Dødens Skygge af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Midnight Blue af Ask Agger, Venus-Passagen af Per Fischer.
Bedste bipersoner: Concierto de Aranjuez af Per Fischer (Otto), Kanon - skønhedens formel af Jannie Holm, Midnight Blue af Ask Agger, Paladins Lampe af Kristoffer Apollo og Christian Savioli, De Professionelle af Palle Schmidt
Bedste spilpersoner: Tidens Ritual af Lars Andresen (Otto), Dødens Skygge af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Midnight Blue af Ask Agger, Paladins Lampe af Kristoffer Apollo og Christian Savioli, Venus-Passagen af Per Fischer.
Bedste scenarie: Tidens Ritual af Lars Andresen (Otto), Dødens Skygge af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Midnight Blue af Ask Agger, De Professionelle af Palle Schmidt, Den spejlvendte virkelighed af Michael G. Schmidt.
Publikumsprisen: Midnight Blue af Ask Agger (Otto), Dødens Skygge af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Den spejlvendte virkelighed af Michael G. Schmidt.

1994

Bedste effekter: Laaste Døre af Thomas Munkholt Sørensen (Otto), Kampen om kælderen af Alex Uth og Olav Junker Kjær, Luna Lupina af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Et studie i ondskab af Mads Lunau Madsen, Welshbury Brook af Thomas Munkholt Sørensen.
Bedste redigering: Dr Frank af Malling Ungdomsskoles rollespilshold (Otto), Alle kroppe er grå... af Per Fischer, Kampen om kælderen af Alex Uth og Olav Junker Kjær, Luna Lupina af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Et studie i ondskab af Mads Lunau Madsen.
Bedste bipersoner: USS Atlantis af Ask Agger (Otto), Dr. Frank af Malling Ungdomsskoles rollespilshold, Indianernes Skat II: El Venganza de Fernandez af Nikolaj Lemche og Peter Petersen, Luna Lupina af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Welshbury Brook af Thomas Munkholt Sørensen.
Bedste spilpersoner: Et Studie i Ondskab af Mads Lunau Madsen (Otto), Isabelle af Lars Andresen, Kampen om kælderen af Alex Uth og Olav Junker Kjær, Pompeii af Alex Uth og Lars Andresen, Welshbury Brook af Thomas Munkholt Sørensen
Bedste scenarie: Isabelle af Lars Andresen (Otto), Kampen om kælderen af Alex Uth og Olav Junker Kjær, Et studie i ondskab af Mads Lunau Madsen, USS Atlantis af Ask Agger, Welshbury Brook af Thomas Munkholt Sørensen.
Publikumsprisen: Et Studie i Ondskab af Mads Lunau Madsen (Otto), Et Eventyr af Olav Junker Kjær og Lars Andresen, Laaste Døre af Thomas Munkholt Sørensen.

1993

Bedste handouts: Operation Faust af Ask Agger (Otto), Der var så dejligt ude på landet... af Anton Sølvsten og Jens Thorup Rasmussen, Ejnhemmir af Christine Gjørtz Dragsholm (aka Troels Chr. Jakobsen), The Game af Michael G. Schmidt, The Sweet Smell of Red Herring af Gimle Larsen og Rasmus Knudsen.
Bedste redigering: Maskeballet af Jacob Berg og Thomas Jakobsen (Otto), Crossroads af Jesper Skou Pedersen, Ejnhemmir af Christine Gjørtz Dragsholm (aka Troels Chr. Jakobsen), Det forsmølfede forår af Claus Ekstrøm og Henrik Eriksen, Operation Faust af Ask Agger.
Bedste bipersoner: Der var så dejligt ude på landet... af Anton Sølvsten og Jens Thorup Rasmussen (Otto), Ejnhemmir af Christine Gjørtz Dragsholm (aka Troels Chr. Jakobsen), The Game af Michael G. Schmidt, Maskeballet af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, The Sweet Smell of Red Herring af Gimle Larsen og Rasmus Knudsen.
Bedste spilpersoner: Ejnhemmir af Christine Gjørtz Dragsholm (aka Troels Chr. Jakobsen) (Otto), Dragespillet af Bjarne Fich og Lars Ræder Clausen, Magneternes muræne af Kresten Kjær, Operation Faust af Ask Agger, The Sweet Smell of Red Herring af Gimle Larsen og Rasmus Knudsen .
Bedste scenarie: Ejnhemmir af Christine Gjørtz Dragsholm (aka Troels Chr. Jakobsen) (Otto), Der var så dejligt ude på landet... af Anton Sølvsten og Jens Thorup Rasmussen, Maskeballet af Jacob Berg og Thomas Jakobsen, Operation Faust af Ask Agger, The Sweet Smell of Red Herring af Gimle Larsen og Rasmus Knudsen.
Publikumsprisen: Indianernes Skat af Nikolaj Lemche og Peter Petersen (Otto), Påskemorgen Røde af Paul Hartvigson (rerun), Berlin 2025 af Lars Konzack.

1992

Bedste scenarie: Spor der skræmmer! af Paul Hartvigson (Otto), Festival des Totes af Mette Finderup og Thomas Munkholt Sørensen, Crawling All Over II af Ask Agger.
Bedste special effects: A af Kresten Kjær (Otto), Crawling All Over II af Ask Agger, Den røde Velo af Malik Hyltoft.