Viser opslag med etiketten vampyrer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vampyrer. Vis alle opslag

12.12.08

Den moderne vampyrs endeligt

Vampyrer er hotte for tiden, muligvis på grund af romanen og den efterfølgende film Twilight, der netop nu hitter i USA. - Jeg har ikke set den, men ud fra foromtalerne at dømme kan jeg kun sige: helt ærligt Buffy har været der. Selvom det så ikke er det værste man kan sige om et stykke pop-kulturelt underholdning.
Jeg har tidligere kigget lidt på julegave-ideer til den klassisk orienterede vampyrjæger. Men som man kan se, er mulighederne ikke specielt overbevisende, og der må da være kommet noget bedre på banen siden 18 hundredeogrosenkål eller så. Andre end mig har tilsyneladende tænkt samme relativt indlysende tanke så her er et link til en lille artikel om perspektiverne indenfor hitech vampyrjagt i det 21. århundrede på wired.com.
I følge artiklen er nedenstående Milkor M32 MGL (Multiple-shot Grenade Launcher) - forsynet med træprojektiler naturligvis - et af de bedste bud på gaveideen til Van Helsings moderne afløser med trang til sandfarvet kammokluns. Dimsen kan affyre to skud i sekundet og skal nok gøre livet surt for uforsigtige blodsugere.



(klik på billedet for en større version)

4.12.08

Julegaver i en sort tid

Nej jeg mener det skam. Helt seriøst!
En af de sjove ting ved nettet er, at man kan se tendenser, der spreder sig som bølger og ringe i vandet. Kloge folk taler om 'meme'r mens reklamefolk har våde drømme om viral marketing.
- Anyways: nogen gange er disse tendenser ganske sjove fx er der lige nu ret meget gang i såkaldte 'ægte' vampyr-dræber-sæt. Vi starter med dette vidunder, der i flg Gizmodo har indbragt $12.000 på en auktion.

(klik på billedet for en (lidt) større version.
Som man kan se, er sættet ganske omfattende og mærkeligt nok kompatibelt med Blade-filmenes vampyr-koncept.
Sættene kan i nogen tilfælde spores tilbage til en Australsk fupmager i 1800-tallet mens andre kommer fra mærkelige steder i østeuropa.
Denne side har samlet et flot udvalg af eksempler.
Så vidt jeg kan se er det (naturligvis) fup - noget af det gammelt, men jeg kan nu ikke lade være med at se dem som et virkelig sejt stemningsskabende hand-out. Inden man brænder 60.000 kr af på den perfekte julegave til hende, der har alt undtagen solskin, skulle man måske undersøge om man kender nogen med lidt fingerfærdighed og adgang til et træ-værksted. Der kunne være penge i skidtet.