Hæ!
Jeg har opdaget, at mit sidste indlæg om dette emne blev publiceret inden det var færdigt, hvilket jo nok kan have forvirret eventuelle læsere. Så undskyld for det!
Nu har Oliver Nøglebæk begået et interessant blog-indlæg om scener i rollespil.
I forhold til mit projekt er det især spørgsmålet om, hvordan man 'sætter' en scene, der er spændende. I praksis kommer det til at være en proces: lidt af en samarbejdsøvelse, hvor man skiftes til at indsætte elementer i en kontekst, som opstår undervejs i processen.
Jeg tror (håber?) at det kan gøres enklerere end det lige lyder!
12.1.10
17.12.09
scener i rollespil
[Nu med rettelser!]
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.
Litteratur er opdelt i kapitler, teater og opera er opdelt i akter mens film og (igen) teater er opdelt i scener. Så hvad med rollespil? Det mest naturlige synes vel at være at hente sine opdelinger fra filmens verden. Her har man scener, men man har også en række klassiske fortælletekniker, som burde kunne bruges i rollespilsspil. (=under spilning af spil) Her tænker jeg naturligvis på ting som montager og krydsklip mens flash-backs unægtelig er en anelse mere problematiske.
I mit nyeste projekt er det især scenerne, der har min interesse. Det er en vældig fikst og praktisk måde at opdele et forløb på. Men hvis der ikke sidder en central placeret person der styrer scenaskiftene efter en eller anden plan, hvordan styrer man det så?
Mine tanker ser således ud: en scene er et sammenhængende forløb, hvor det enten er klart, at der sker noget vigtigt i forhold til handlingen eller at der ikke sker noget vigtigt.
Scenerne behøver ikke nødvendigvis afsluttes helt. Fx kan man forestille sig en scene, hvoraf det fremgår, at Peter vil fri til grevinden, men hvor det ikke behøver fremgå, hvad grevinden svarer.
Man kan også se sådan på det at en scene enten skal stille et spørgsmål eller give et svar.
I mit koncept er det nødvendigt, at man ret hurtigt kan afgøre hvornår en scene er forbi og hvornår der begynder en ny. Så jeg har tænkt mig at udstyre spillerne med en slags sceneskifte-kort, og tanken er at scenerne skifter, når tre spillere har spillet deres sceneskifte-kort. Det giver også mulighed for en interessant effekt, hvor man kan køre en scene videre efter første og andet og tredie sceneskiftekort er spillet, men hvor scenen så kan lukkes, når 3. kort spillles.
15.12.09
Virkelighed, frihed og point [De Uskyldige]
Som nogen vil vide, er jeg så heldig at være med i det kommende Fastaval-felt med et - synes jeg selv - meget spændende projekt.
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...
Scenariet er teknisk nyskabende samtidg med, at det (forhåbentlig) har indholdsmæssigt potentiale.
(Jeg må hellere advare om, at der nu følger en slags spoiler, men eftersom det ikke burde have nogen negativ betydning for kvaliteten af din oplevelse, hvis du skal spille De Uskyldige på Fastaval, vil jeg anbefale at du fortsætter din læsning.)
Systemet bygger på nogen elementer, der skulle gøre meget nemt for spillerne at skabe nogen spændende og meget interessante handlingsforløb.
En af systemets mål-parametre er at det skal kunne bruges til andre typer handlingsforløb - eller som det hedder ved andre typer fiktion: genrer.
De to begreber, der definerer udviklingen i "De Uskyldige" (DeUs) er Virkelighed og Frihed. Personer, bipersoner, steder og ting repræsenteres af nogen specielle kort, der udover en stemningsskabende beskrivelse (og et fikst lille trick) har et antal virkelighedspoint og frihedspoint. Efter en række overvejelser er jeg nået frem til, at det nok stadig er det nemmeste at opnå den anden del af mekanikken ved hjælp af en form for spilleplade. En spilleplade, der passende kunne repræsentere det behandlingshjem, Egelykke, hvor handlingen udspiller sig. På spillepladen skal man bevæge sig gennem et system af felter, der også har en kombination af virkelighedspoint og frihedspoint.
Systemet kommer til at betyde, at man kommer til scener i scenarier, hvor det ene eller begge af nøglebegrebspointene kommer til at være i negativ. Hvis en persons virkelighedspoint er i negativ i en bestemt scene, vil den pågældende befinde sig i en anden virkelighed, en den såkaldt normale gennemsitsdansker, og rollen skal så formidles med det udgangspunkt overfor de andre spillere.
Spillepalden vil naturligvis være udformet sådan, at man skal gennem zoner, hvor tingene bliver meget mærkelige. Ligesom nogen af kortene kan påvirke andre situationer med uventede effekter.
...
11.12.09
De uskyldige: foromtale v2 (el. 3)
Efter en ikke særlig frugtbar test på Rpg-forum, er jeg nået frem til flg udgave...
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.
De Uskyldige
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget sært under en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han i så gruppeterapi på Behandlingshjemmet Egelykke, en overraskende smuk bygning langt fra nærmest alt. Han sad i et harmonisk og behageligt lokale, hvor han betragtede sin terapeut med stigende bekymring. David sukkede. Der var rødt klistret stads over det hele, og han var sikker på, at der manglede vigtige dele. Terapeuten var – helt sikkert – død.
Ved siden af David rømmede den kønne fyr med de store blå øjne sig: "Det minder mig om noget"... Han så længe på David og stilheden var gennemtrængende, indtil den rødhårede pige med spiseforstyrrelserne begyndte at fnise ukontrollabelt. Et unaturligt tusmørke var ved at sænke sig over Egelykke. David vidste, hvad han måtte gøre og det hastede. Stemmen i hans hovede blev højere og mere skinger. "Ja, ja, ja! Jeg er jo på vej." mumlede han mens han greb sin taske. Den med Bogen og Kniven. Han åbnede døren og skyndte sig ud i det kolde mørke, der havde lagt sig på lur i behandlingshjemmets gange og rum.
Stemmen begyndte at synge blidt.
De Uskyldige er spillederløst. Et system af kort er spillernes redskaber til at styre historiens gang og formidle en del af de traditionelle spilleder-funktioner som bipersoner, steder og plot-elementer.
1. Spilletid : forventet 4 timer
2. Antal spillere: 5
3. Genre: psykologisk gyser.
4. Spillertype: spillere, der kan lide spil- og rollemæssige udfordringen samt naturligvis gyser-genren.
5. Spilledertype: ingen.
Om forfatteren/forfatterne
Michael er en af de gamle forfatter-rotter på Fastaval, der har bygget sit scenarie på en serie af forvirrede og ofte blodplettede noter, som han påstår David har sendt ham fra et behandlingshjem i det mørke Jylland.
21.10.09
De Uskyldige
Man kan møde "bæstet" uventet i et klasselokale eller på en rutebilsstation. Skyggesiden af menneskelighed. Jeg har efterhånden haft en del af den slags oplevelser. Uden at vide om det skyldes min fremskredne alder eller om det er mig der er sart, synes jeg tiden var inde til at skrive et scenarie med udgangspunkt i den skræmmende oplevelse det kan være at få dette glimt af mørket i et medmenneskes indre.
Det er dette kig i afgrunden, som er det indholdsmæssige grundlag for mit næste scenarieprojekt, der indtil videre hedder de uskyldige. Jeg håber at få det med på Fastaval 2010 udover en forpremiere på Vintersol.
Min sproglige kreativitet var på lidt lavt blus, da skrev nedenstående, men jeg håber at den generelle ide slår igennem og at ideen ellers lyder relevant.
----
De Uskyldige
(foromtale udkast)
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget uventet på vej til en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han altså i gruppeterapi på Egelykke i en smuk bygning temmelig langt fra nærmeste villakvarter og med et påfaldende system af sikkerhedsforanstaltninger.
Overfor ham sad en ung fyr med klare blå øjne og et en venligt ansigt. Knægten, der iøvrigt hed Morten, lænede sig frem og David kunne mærke lugten af hvidløg, da Morten hviskede: "jeg har iøvrigt spist min lillesøster." "Hvad kommer det mig ved?" svarede David på en – syntes han da selv – imponerende upåvirket måde.
En hel del, skulle det – selvfølgelig – vise sig.
Guderne er utålmodige, ravnene skriger bag Egelykke og et blodigt net strammer til omkring en gruppe unge med tilpasningsproblemer et sted på udkanten af vor velkendte samfundsorden. Hvem er de – i virkeligheden? Hvad er meningen? Og hvorfor er der alt det blod?
Scenariet er en psykologisk gyser, der foregår i samme spil-univers som "Messe For en Galning" og "Diagnose" af samme forfatter. Det køres efter et system, hvor de traditionelle spilleder-opgaver er afskaffet eller fordelt mellem spillerne: Et udvalg af kort og meget enkle regler hjælper spillerne med at holde scenariet i gang.
"De uskyldige" er beregnet til 5 spillere og har en forventet spilletid på 5 timer.
De Uskyldige – synopsis
Scenariet fokuserer på spørgsmål om identitet og erkendelse. Hovedpersonerne er en gruppe unge deltagere i en psykologisk evaluering med indbygget gruppeterapi og uspecificeret middagsmad på Behandlingshjemmet Egelykke. Meningen er, at de skal prøve at finde ud af, hvem de er og hvad de vil med deres liv. I forsøget kommer de til at vække onde kræfter til live, der spærrer dem inde på Behandlingshjemmet Egelykke og truer med at tage den sidste rest af fornuft, deres liv fra dem. Der er – viser det sig skumle ting begravet i det gamle hus’ kælder og bag dets mure..
Er hovedpersonerne så så uskyldige som de foregiver eller er det en løgn? Men samtidigt bevæger scenariet sig ud i et gyser-univers – i en setting, jeg har brugt tidligere, hvor spørgsmålet bliver: er det karakteren eller verdenen, der er gået fra forstanden? Det er en setting, der på mange måder har meget tilfælles med CoC, men som jeg har givet et Personal Touch som efter min mening gør den både mere nærværende og mere uhyggelig.
Målet er at skabe en stemningsfuld gyser med et tankevækkende indhold og en tilfredsstillende dramatisk spændingskurve. Kort sagt: en oplevelse der både giver mening på den tankevækkende måde og er underholdende.
Den anden vinkel handler om systemet: De uskyldige er tænkt som en spillederløs gyser. Spillerne får et sæt kuverter, der indeholder en karakterbeskrivelse og nogle kort. Kortene styrer en stor del af indholdet af fortællingen, mens spillerne styrer kortene indenfor visse rammer: Man skiftes til at lægge et kort ud og spiller efter det.. Kortsystemet er opbygget sådan, at spillerne ikke kender handlingen på forhånd, samtidigt med, at kortene skifter betydning alt efter hvornår de falder tidsmæssigt.
Langt hen ad vejen er der simpelthen tale om et system der fordeler de velkendte spilleder-opgaver mellem spillerne. Der er ikke længere så meget nyt i det. Ideen bygger på erfaringer fra et par af mine tidligere scenarier. Det nye ligger først og fremmest i, at det samlede resultat gerne skulle ende med at være nemt og indlysende i brug, at supplere og forstærke oplevelsen uden at påkræve sig ekstra opmærksomhed og fjerne fokus fra oplevelsen.
Konceptet lægger op til at spille meget på forskellen på hvad spillerne ved og hvad deres karakterer ved, men derudover er det en vigtig kerne i den måde scenariet fungerer på, at man fundamentalt giver en gruppe spillere en håndfuld redskaber til at skræmme hinanden. – for en sikkerheds skyld får hver spiller derfor et såkaldt ”pausekort” som nødhåndtag, ligesom det nok vil være en fordel med en aldersgrænse på 16 eller 18 år. Forholdsregler som nemt kan være relevante, når der ikke skal være en centraliseret spilleder-funktion.
Ideen med at bruge kort som redskab til helt eller delvist at erstatte spilleder-funktionen er ikke længere specielt nyt, men jeg har personligt lanceret flere banebrydende koncepter og er derfor i en særlig gunstig position til at videreudvikle denne særlige gren af scenarie-rollespillet. Der er mange grunde til at det stadig er relevant at udvikle det spilleder-løse rollespil. Udover at kunne være med til at afhjælpe det evindelige spilleder-problem er der noget særdeles tilfredsstillende ved, at alle spillere deltager i spillet på lige fod.
Det er mit håb at et af resultaterne af arbejdet med ”De Uskyldige” vil blive et ’Open Source’ grydeklart system, som alle vil kunne bruge til at bearbejde deres egne scenarie-ideer enten alene eller i fællesskab med andre spillere, sådan at ideerne kan spilles som kortstyret rollespil.
Data:
Genre: Psykologisk gyser. Forventet spilletid: 5 timer. Antal spillere: 5. Spillederløst rollespil.
Det er dette kig i afgrunden, som er det indholdsmæssige grundlag for mit næste scenarieprojekt, der indtil videre hedder de uskyldige. Jeg håber at få det med på Fastaval 2010 udover en forpremiere på Vintersol.
Min sproglige kreativitet var på lidt lavt blus, da skrev nedenstående, men jeg håber at den generelle ide slår igennem og at ideen ellers lyder relevant.
----
De Uskyldige
(foromtale udkast)
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget uventet på vej til en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han altså i gruppeterapi på Egelykke i en smuk bygning temmelig langt fra nærmeste villakvarter og med et påfaldende system af sikkerhedsforanstaltninger.
Overfor ham sad en ung fyr med klare blå øjne og et en venligt ansigt. Knægten, der iøvrigt hed Morten, lænede sig frem og David kunne mærke lugten af hvidløg, da Morten hviskede: "jeg har iøvrigt spist min lillesøster." "Hvad kommer det mig ved?" svarede David på en – syntes han da selv – imponerende upåvirket måde.
En hel del, skulle det – selvfølgelig – vise sig.
Guderne er utålmodige, ravnene skriger bag Egelykke og et blodigt net strammer til omkring en gruppe unge med tilpasningsproblemer et sted på udkanten af vor velkendte samfundsorden. Hvem er de – i virkeligheden? Hvad er meningen? Og hvorfor er der alt det blod?
Scenariet er en psykologisk gyser, der foregår i samme spil-univers som "Messe For en Galning" og "Diagnose" af samme forfatter. Det køres efter et system, hvor de traditionelle spilleder-opgaver er afskaffet eller fordelt mellem spillerne: Et udvalg af kort og meget enkle regler hjælper spillerne med at holde scenariet i gang.
"De uskyldige" er beregnet til 5 spillere og har en forventet spilletid på 5 timer.
De Uskyldige – synopsis
Scenariet fokuserer på spørgsmål om identitet og erkendelse. Hovedpersonerne er en gruppe unge deltagere i en psykologisk evaluering med indbygget gruppeterapi og uspecificeret middagsmad på Behandlingshjemmet Egelykke. Meningen er, at de skal prøve at finde ud af, hvem de er og hvad de vil med deres liv. I forsøget kommer de til at vække onde kræfter til live, der spærrer dem inde på Behandlingshjemmet Egelykke og truer med at tage den sidste rest af fornuft, deres liv fra dem. Der er – viser det sig skumle ting begravet i det gamle hus’ kælder og bag dets mure..
Er hovedpersonerne så så uskyldige som de foregiver eller er det en løgn? Men samtidigt bevæger scenariet sig ud i et gyser-univers – i en setting, jeg har brugt tidligere, hvor spørgsmålet bliver: er det karakteren eller verdenen, der er gået fra forstanden? Det er en setting, der på mange måder har meget tilfælles med CoC, men som jeg har givet et Personal Touch som efter min mening gør den både mere nærværende og mere uhyggelig.
Målet er at skabe en stemningsfuld gyser med et tankevækkende indhold og en tilfredsstillende dramatisk spændingskurve. Kort sagt: en oplevelse der både giver mening på den tankevækkende måde og er underholdende.
Den anden vinkel handler om systemet: De uskyldige er tænkt som en spillederløs gyser. Spillerne får et sæt kuverter, der indeholder en karakterbeskrivelse og nogle kort. Kortene styrer en stor del af indholdet af fortællingen, mens spillerne styrer kortene indenfor visse rammer: Man skiftes til at lægge et kort ud og spiller efter det.. Kortsystemet er opbygget sådan, at spillerne ikke kender handlingen på forhånd, samtidigt med, at kortene skifter betydning alt efter hvornår de falder tidsmæssigt.
Langt hen ad vejen er der simpelthen tale om et system der fordeler de velkendte spilleder-opgaver mellem spillerne. Der er ikke længere så meget nyt i det. Ideen bygger på erfaringer fra et par af mine tidligere scenarier. Det nye ligger først og fremmest i, at det samlede resultat gerne skulle ende med at være nemt og indlysende i brug, at supplere og forstærke oplevelsen uden at påkræve sig ekstra opmærksomhed og fjerne fokus fra oplevelsen.
Konceptet lægger op til at spille meget på forskellen på hvad spillerne ved og hvad deres karakterer ved, men derudover er det en vigtig kerne i den måde scenariet fungerer på, at man fundamentalt giver en gruppe spillere en håndfuld redskaber til at skræmme hinanden. – for en sikkerheds skyld får hver spiller derfor et såkaldt ”pausekort” som nødhåndtag, ligesom det nok vil være en fordel med en aldersgrænse på 16 eller 18 år. Forholdsregler som nemt kan være relevante, når der ikke skal være en centraliseret spilleder-funktion.
Ideen med at bruge kort som redskab til helt eller delvist at erstatte spilleder-funktionen er ikke længere specielt nyt, men jeg har personligt lanceret flere banebrydende koncepter og er derfor i en særlig gunstig position til at videreudvikle denne særlige gren af scenarie-rollespillet. Der er mange grunde til at det stadig er relevant at udvikle det spilleder-løse rollespil. Udover at kunne være med til at afhjælpe det evindelige spilleder-problem er der noget særdeles tilfredsstillende ved, at alle spillere deltager i spillet på lige fod.
Det er mit håb at et af resultaterne af arbejdet med ”De Uskyldige” vil blive et ’Open Source’ grydeklart system, som alle vil kunne bruge til at bearbejde deres egne scenarie-ideer enten alene eller i fællesskab med andre spillere, sådan at ideerne kan spilles som kortstyret rollespil.
Data:
Genre: Psykologisk gyser. Forventet spilletid: 5 timer. Antal spillere: 5. Spillederløst rollespil.
Abonner på:
Opslag (Atom)
